Bestilling
Bestilling kan ske telefonisk eller ved onlinebooking.
Ved telefonbestilling pålægges et ekspeditionsgebyr på kr. 69, mens der kun pålægges kr. 59 ved onlinebestilling. Ønskes rejsepapirerne tilsendt med post opkræves uanset et ekspeditionsgebyr på kr. 79.
Faktura
Når opholdet er endeligt bekræftet, modtager I en faktura. På denne faktura fremgår alle ydelser, der er inkluderet i det bestilte ophold - deltagerantal, værelser og forplejning. Disse oplysninger er meddelt hotellet inden ankomst. Øvrige ydelser skal afregnes direkte med hotellet. Kontroller venligst alle oplysninger inden betaling. Alle priserne er i DKK pr. person i delt dobbeltværelse. Børnerabatter er kun ved 2 fuldt betalende voksne i værelset. Enkeltværelse kun mod tillæg. Hvis der står 3 retter/buffet bestemmer hotellet, hvad der serveres.
Vigtigt
Inden I betaler, skal I læse og acceptere beskrivelsen af hotellet på vores hjemmeside, så I ved, hvad opholdet indeholder. F.eks. er enkelte af vores hoteller kun med slutrengøring og nogle steder skal I betale miljø- eller kurafgift direkte på hotellet. Får I rejsepapirerne med post er beskrivelsen fra hjemmesiden vedlagt! Ved betaling accepterer I også vore rejsebestemmelser.
Ankomst og afrejse
Ankomst- og afrejsetidspunkter, samt kørselsvejledning kan I finde under det bestilte hotel på vores hjemmeside: www.risskov-bilferie.dk. Ankomst til destinationen senere end kl. 18.00 aftales dagen før ankomst, direkte med hotellet.
Voucher
Denne skal du medbringe til hotellet og aflevere i receptionen ved ankomst. Hvis I ikke har den med kan hotellet afvise jer. På voucheren står desuden hotellets adresse og opholdets indhold.
Betaling
Bestillingen er bindende, når den er bekræftet af Risskov Bilferie. Bestillingen skal betales inden 5 dage efter fakturaudstedelse. Bankoverførsel kan ske via netbank til følgende konto: Reg. nr.: 9363 Konto nr. 3980035300. Dette accepteres frem til kl. 18 to bankdage før afrejse og vi opkræver ikke gebyr for denne betalingsform. Der kan desuden bruges det medsendte girokort. Husk at pengene er lang tid undervejs, så I skal betale straks. I kan også vælge at betale online på www.risskov-bilferie.dk. Her kan I betale med Visa og Mastercard. Bemærk dog at kortindløseren opkræver et gebyr i overensstemmelse med gældende regler. (gebyret på 1,35 % af rejsens pris vises inden betalingen gennemføres). Kreditkortbetalingen kan også foretages ved at ringe til os på tlf. 70 22 77 17. Der påregnes de samme gebyrer ved telefonisk betaling. Vi fremsender ingen kvittering for modtaget betaling, men kontakter jer, såfremt vi ikke har modtaget betalingen rettidigt. Husk at påføre bookingnummer på jeres betalinger. Ved beløb over kr. 8000 kan et depositum på 20 % aftales. Restbeløb betales 45 dage før afrejse. Ønskes depositum bedes dette oplyses ved bestilling.
Afbestilling og ændringer
Der er ikke fortrydelsesret på køb af rejser. Ved manglende betaling annulleres rejsen og I opkræves et afbestillingsgebyr på 20 % af rejsens pris. Ved afbestilling af en eller flere deltagere refunderer vi i henhold til følgende bestemmelser:
- Ved mere end 30 dage før ankomst refunderes 80 % af rejsens pris.
- Fra 8 til 29 dage før ankomst refunderes 50 % af rejsens pris.
- Fra 0 til 7 dage før ankomst kan Risskov Bilferie ikke refundere opholdet.
Ved sidstnævnte tilfælde vil Risskov Bilferie kræve en skriftlig bekræftelse af afbestillingen. Hvis dette ikke er muligt, vil kunden blive bedt om tydeligt at bekræfte afbestillingen telefonisk.
Ændring af bookingens rejseperiode indtil 7 dage før afrejse medfører et ændringsgebyr på kr. 200 pr. ændring. Senere ændring er ikke mulig. Vær derfor opmærksom på at rejseperiode og deltagerantal er korrekte ved bestilling.
Afbestillingsforsikring
Vi anbefaler at tegne en afbestillingsforsikring, som sikrer jer rejsens pris refunderet (ekskl. ekspeditionsgebyr og forsikringsgebyr), og dækker afbestilling i tilfælde af akut opstået lægedokumenteret sygdom, dødsfald eller ulykkestilfælde hos rejsedeltageren selv, eller nærmeste familie. Udover dette henvises til Europæiske Rejseforsikrings forsikringsbetingelser nr. 3109 på www.europaeiske.dk - ”Afbestillingsforsikring til enkelte rejser.” Afbestilling skal straks foretages til Risskov Bilferie og behørig dokumentation skal i alle tilfælde fremsendes, f.eks. lægeerklæring, politirapport el. lignende. Udgift hertil er for egen regning. Afbestillingsforsikring skal tegnes samtidig med bestilling af rejsen, dog senest inden opholdet betales. Ved afbestilling mistes under alle omstændigheder indbetaling af præmien for afbestillingsforsikringen, samt ekspeditionsgebyret. Afbestillingsforsikring koster kun 6 % af opholdets pris. Dvs. at et ophold til 1000,- kr. koster kun 60 kr. i forsikring.
Særønsker
Særønsker fra jer m.h.t. ferieboligens placering (f.eks. øverste etage, ved siden af medrejsende, ønske om terrasse, balkon etc.) forsøges imødekommet i videst muligt omfang. Risskov Bilferie kan dog ikke garantere opfyldelsen af sådanne særønsker og kan ej heller gøres ansvarlig for manglende opfyldelse af disse. Såfremt der er betalt ekstra for disse særønsker garanterer Risskov Bilferie for disse. Særønsker skal fremgå af rejsepapirerne, før de er gældende.
Forsikring
Risskov Bilferie eller hotellet/feriestedet påtager sig intet ansvar for gæsten under opholdet, ligesom der ikke er nogen forsikringsdækning for gæsten eller dennes ejendele.
Reklamation
Hos Risskov Bilferie bestræber vi os altid på at din ferie bliver perfekt. Skulle der være noget som du ikke finder tilfredsstillende, skal du altid straks kontakte hotellet, så de har mulighed for at afhjælpe manglen med det samme. Hvis det fortsat ikke er tilfredsstillende kontaktes Risskov Bilferie, så vi kan hjælpe, mens I stadig er på rejse. Venter I til hjemkomsten har vi desværre ikke mulighed for at udbedre problemet. Er I stadig utilfredse med behandlingen skal I inden 2 uger efter hjemkomst sende os en mail med en beskrivelse af forløbet. Vi vil herefter videresende klagen til hotellet med anmodning om en skriftlig redegørelse.
Prisændring
Under særlige omstændigheder – såsom uforudsete ændringer i moms, skatter, afgifter, valutakurser og force majeure - forbeholder Risskov Bilferie sig ret til ændring af priser.
Arrangørens ansvar
Risskov Bilferie er ansvarlig for at gennemføre rejsen i henhold til aftalebekræftelsen. Risskov Bilferie er dog ansvarsfri for mangler, ændringer og/eller aflysninger pga. force majeure eller force majeure lignende hændelser, dvs. hændelser som arrangøren ved aftalens indgåelse ikke har haft mulighed for at forudse, afbøde eller afværge. Risskov Bilferie påtager sig f.eks. intet ansvar for ændringer, forsinkelser mv., der er en følge af aftalebrud, tekniske problemer med bil eller fly, bagagebånd mv., overenskomstmæssige strejker, vejrforhold mv. som Risskov Bilferie er uden indflydelse på.
Syge- og rejseforsikring
I bør undersøge om jeres familie/husstandsforsikring dækker sygdom, hjemtransport, bagage & særligt ansvar under rejse efter international ret. Dækning efter dansk ret er oftest utilstrækkelig i udlandet. Vi anbefaler meget at I tegner en rejseforsikring, og vi påtager os intet ansvar for manglende forsikringsdækning. Ved Risskov Bilferie kan I tegne forskellige typer specialforsikringer fra Europæiske Rejseforsikring. En for denne rejse, eller en årsforsikring som dækker i Europa eller en som dækker i hele Verden. Husk Rødt SOS-kort (fås hos dit forsikringsselskab) ved kørsel i udlandet.
Husk Sundhedskort og Pas
EU-sygesikringsbeviset er et supplement til det almindelige gule sygesikringskort. Den offentlige sygesikring (Sundhedskortet, tidligere Det gule Sygesikringsbevis) dækker udelukkende selve sygebehandlingen i EU-lande samt Liechtenstein, Schweiz og Norge. Dog er lægebehandling og hjemtransport i Norden, Grønland og
Færøerne stadig gratis.
Uudnyttede ydelser
Refunderes ikke.
Vedr. Bilen
Husk bilens originale registreringsattest, det røde forsikringskort, advarselstrekant, , sikkerhedsvest. I mange europæiske lande er der lovkrav om visse effekter i bilen.
I visse lande skal man desuden betale vejskat i form af et mærkat/vignette, der klistres fast på bilens forrude. Dette købes ved landegrænsen.
Lovvalg og værneting
Ethvert søgsmål mod Risskov Bilferie / Autoferien AG afgøres efter schweizisk ret, og anlægges ved schweizisk domstol eller voldgift. Værneting er Retten i Cham.
Vi tager forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.
Opholdet er uden transport.
God rejse og kør forsigtigt
Risskov Autoferien AG
Hinterbergstrasse 11, 6330 Cham, Schweiz
Tlf. 70 22 77 17, Handelsregister CH-170.3.035.097-7
www.Risskov-Bilferie.dk