Skønne naturomgivelser i Nordsjælland, 1 time fra København
2 fredede gravhøje, der er 4500 år gamle, har givet Bautahøj Hotel dets navn. I de 100 år, der har været Hotel på Bautahøj, har det været et dejligt sted at holde sommerferie. Bautahøj ligger i Hornsherred mellem Roskilde Fjord og Isefjorden i skønne naturomgivelser og med en fantastisk udsigt ud over Isefjorden fra hotellets egen park og private sandstrand. I skovene ved Jægerspris findes Kongeegen, som regnes for Europas ældste levende væsen. Kongeegen er et gammelt egetræ, der har en anslået alder på 1500 - 2000 år, hvilket formodentlig gør det til Nordeuropas ældste egetræ. Træet kan oprindeligt have stået på en åben fugtig eng og dette kan være grunden til, at det er så lavstammet. Træet har i mange år stået i et fredet område, som er drænet, så skoven kan vokse i højden, hvilket betyder at træet i dag er døende.
I området omkring Bautahøj findes der mange seværdigheder, som I bør ligge vejen forbi. Jægerspris Slot, som er gået i arv blandt de danske konger, indtil Grevinde Danner arvede slottet og stiftede et børnehjem - ligger ikke langt fra hotellet. Et besøg på Selsø Slot, der er et flot og helstøbt historisk byggeri og et fint minde om den danske herregårdskultur, kunne også være en god mulighed. Desuden ligger der flere spændende museer i området, hvor Færgegården - det kulturhistoriske lokalmuseum - og J.F. Willumsens Museum er blandt nogle af dem. En udflugtstur kunne også gå til Frederikssund, der tilbyder mange kulturelle tilbud, mulighed for shopping samt måske en tur med det gamle dampskib Skjelskør.
Hver sommer i et halvt århundrede, har 250 skuespillere ført tilskuerne tilbage til de dramatiske historier fra vikingetiden på den smukke friluftsscene i byen. Vikingespillet opføres fra den 23. juni til den 12. juli. En anden god udflugtsmulighed kunne være at tage turen til København. Gå en tur op ad Vesterbrogade til Strøget, hvor der kan stor-shopppes. Oplev moderne kunst og design på Statens Museum for Kunst og Dansk Design Center. Se Operaen, det nye skuespilhus og de danske kronjuveler på Rosenborg Slot eller tag på kanalrundfart og hør historien om København. Slap af i Nyhavn eller Kongens Have og sug det bedste af Danmarks hovedstad til jer. Besøg Tivoli inden dagen slutter.
Hotellet tilbyder:
Bautahøj Hotel er et 4 stjernet hotel, der ligger i naturskønne omgivelser i Nordsjælland kun 1 time fra København. Hotellet har egen restaurant, hvor man kan nyde et dejligt måltid med udsigt ud over Isefjorden. Middagen serveres mellem kl. 18-20. Mulighederne for aktiviteter er mange, både hvis man er til indendørs og udendørs. Hotellet har svømmehal, sauna og motionsrum med aircondition, hvor man kan starte morgenen. Desuden tilbydes der både billard, dart, fodboldspil og airhockey. Baren er hyggelig og meget specel, da det er en elektronisk selvbetjeningsbar. I receptionen får I et kort, hvor jeres forbrug registreres og afregnes ved afrejse. For de mere udendørs typer tilbyder hotellet både egen park og egen strand, hvor man kan gå lange ture.
Værelser:
Alle dobbeltværelser er moderne og komfortabelt indrettet og er udstyrede med eget bad og toilet. Fri trådløst internet.
Værd at opleve:
- Jægerspris Slot: 8 km.
- Kongeegen: 10 km.
- Færgegården: 13 km.
- J.F.Willumsens Museum: 15 km.
- Frederikssund: 16 km.
- Selsø Slot: 25 km.
- Roskilde Domkirke: 46 km.
- København: 59 km.
- Kronborg Slot: 64 km.
Husk at tjekke åbningstider
Diverse:
Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.
Opholdet er med slutrengøring, som betyder at der ikke vil blive redt senge og skiftet håndklæder under opholdet. Nye håndklæder afhentes i receptionen, evt. mod gebyr. Hvis I skal have hund med, får I tildelt et værelse i "Palæet" som er en sidebygning til hotellet. Hunde er ikke velkommen på hovedhotellet.
Ankomst:
Alle ugens dage i skolernes ferier:
25.06 - 15.08.11
15.10 - 23.10.11
11.02 - 19.02.11
Bautahøj Hotel
Bautahøjvej 39
Kulhuse
3630 Jægerspris
- ved at brug pilene
til at finde din feriemåned. Vælg din ønskede ankomstdato ved at klikke på datoen.
- ved at brug pilene
til at finde din feriemåned. Vælg din ønskede ankomstdato ved at klikke på datoen.
| Afstanden til Puttgarden: | 208 Km. |
| Afstand til Rostock: | 241 Km. |
| Afstand til Padborg/Kruså: | 302 Km. |
| Gratis Parkering: | |
| Afstand til offentlig transport: | 0,2 Km. |
| Afstand til strand eller sø: | 0,1 Km. |
| Centrum: | 6 Km. |
| Restaurant: | |
| Bar: | |
| Swimmingpool: | |
| Sauna: | |
| Solarium m/gebyr: | |
| Afstand til Golfbane: | 6 Km. |
| Hund: | |
| Hund, gebyr pr. døgn: | Kr. 300 |
| Elevator: | |
| Handicapvenlig: | |
| Check in efter kl.: | 14:00 |
| Check out inden kl.: | 10:00 |