Historie, kultur og skøn natur i hollandsk middelalderby
Tulipaner, vindmøller og træsko. De fleste kan hurtigt nævne Holland som hjemsted for disse. Men landet har meget mere at tilbyde. Zwolle, der har en dejlig central beliggenhed i Holland, er med over 100.000 indbyggere hovedby i Overijssel provinsen og tilbyder noget for enhver smag. Den hyggelige by er omringet af 4 floder, som danner rammen om den lille bakketop, som byen har sit navn efter. Navnet Zwolle stammer fra ordet Suolle, der betyder bakke. I ældre tider var det det eneste område, der ikke blev oversvømmet, når vandstanden i floderne steg. Byen ligger i et meget frodigt område og I vil opleve mange grønne områder. Grundet de mange vandløb er byen desuden præget af mange broer, der danner rammen om byen.
I middelalderen var Zwolle en meget rig og vigtig by, hvilket byens bygninger bærer tydeligt præg af. I kan finde flere historiske og meget interessante bygninger fra bl.a. det 13. og det 15. århundrede. Byen har bl.a. en gammel byport, hvor de 4 tårne stadig hæver sig over resten og flere smukke kirker. I den gamle bydel ligger de ældre bygninger tæt sammen i de snørklede gader. En spadseretur her er interessant og samtidig kan I også gøre jer nogle gode køb. I det hele taget er Zwolle et godt sted at shoppe og I kan finde alt fra lokale specialbutikker til de kendte butikskæder. Byen er desuden et kulturelt centrum, hvor I finder gode restauranter, flere barer samt museer og biografer. Desuden er der flere forskellige festivals i byen i løbet af året. Bl.a. Animatie festival i april, Liberation Day festival d. 5. maj og Jazz festival i starten af september.
Den smukke natur, som er kendetegnende for Zwolle, finder I også repræsenteret flere steder i fin køreafstand fra byen. Bl.a. kan I finde Hollands største national park The Veluwe, hvor der er gode muligheder for at cykle og vandre eller måske den hyggelige by Weerribben, der er kendetegnet ved flere søer og hyggelige kanaler. Her er det muligt at leje gondoler og udforske området til vands. Er I friske på en lille køretur er der blot lidt over 100 km til Hollands hovedstad Amsterdam. Byen med de mange kanaler, verdensberømte museer og historiske mindesmærker er en romantisk by med et væld af kulturtilbud. Amsterdams centrale kvarterer præges af små kanaler flankeret af smukke 1700-tals huse. Det er hér café- og restaurationslivet trives side om side med designerforretninger, småbutikker, coffeeshops og second hand forretninger.
Hotellet tilbyder:
Det 3 stjernede Mercure Hotel Zwolle ligger få minutter fra centrum af Zwolle, hvorfra I kommer nemt til hele området. Hotellet tilbyder attraktive og komfortable omgivelser, hvor I rigtig kan slappe af. Hotellets restaurant tilbyder både lette frokostretter samt skønne menuer til aften. Inden middagen kan I nyde en drink i hotellets bar eller måske en kop kaffe bagefter. Ikke langt fra hotellet ligger en 18 hullers golfbane, hvor der er mulighed for timer eller bare selv at tage turen rundt. Der er gratis parkering på hotellet.
Værelser:
Alle hotellets moderne og komfortable standardværelser er indrettet med eget bad og toilet, hårtørrer, kaffe- og tefaciliteter, fjernsyn samt mulighed for opkobling til internet.
Værd at opleve:
- Stedelijk Museum Zwolle: 4 km
- Byporten Sassenpoort: 4 km
- Kirken Sint Michaelskerk: 4 km
- Weerribben-Wieden: 31 km
- Deventer: 35 km
- Arnhem: 66 km
- Amsterdam: 111 km.
Husk at tjekke åbningstider
Diverse:
Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.
Bemærk turist skat på 0,6 Euro per pers./døgn som betales direkte til hotellet.
Ankomst:
Ved 3 nætters ophold er der ankomst mandag og tirsdag hele året, mens der kun er ankomst om mandagen ved 4 nætters ophold.
Mercure Hotel Zwolle
Hertsenbergweg 1
8041 BA Zwolle