Hotel Massimo D'Azeglio

Afslapning, velvære, det toscanske køkken og den lokale vin

I Toscanas mest berømte kurby ligger hotellet tæt ved 9 termalbade

„Der klædt i Marmor høie Guder staae, Der Duft og Toner i hver Luftning vifte, Mens Havet er en Olie azurblaa Og Bjergene med syvfold Farve-skifte“. Sådan skrev den danske digter H.C. Andersen i 1834 på vej hjem fra et lykkeligt år i Italien, og måske tænkte han på Toscana. Også for mange af vore dages danskere er Toscana indbegrebet af Italien. Oplev det bedste Toscana byder på. Her går verdenskunst, kultur og natur op i en højere enhed. Langs Arnofloden ligger kunstens byer nærmest på række som perler på en snor, hele den italienske kulturs vugge er her, smukt pakket ind i landskabets blide bakker med cypresser og pinjer, vinranker og oliventræer.

Montecatini Terme med dens mange kurbade er det ideelle udgangspunkt for besøg i det smukke Toscana, som er kendt for kultur, vin og gastronomi. Tag den gamle bjergbane op til middelalderenbyen, Montecatini Alto, og nyd panoramaudsigten over kurbyen med dens parker, det omkringliggende bakkede landskab, cyprestræer, vingårde og skovklædte områder med pinjetræer. Om aftenen syder det af liv på Torvet, hvor I kan følge livet fra en af de mange caféer og nyde et glas vin fra en af de lokale vingårde, mens cikaderne synger.  

Udflugtsmulighederne i området er utallige idet historiske byer som renæssancebyen Firenze, Luccas smalle gader, Siena, og Pisa med Det Skæve Tårn, ligger tæt på. Lucca ligger ca. 30 km. fra hotellet og byen byder på en hyggelig historisk bydel, der ligger gemt bag Italiens mest velbevarede og smukkeste renæssancefæstningsværk. Komponisten Puccini er født i denne dejlige italienske by, der kan betegnes som en „cykelby“ med en stort set bilfri bykerne, der veksler mellem smalle stræder og travle handelsgågader, åbne og lyse pladser som Piazza Giglio og Napoleone, vidunderlige kirker og paladser. Det er tydeligvis en by, hvor borgere og gæster nyder livet. At byen har været en Romersk garnision ser I på den smukke Piazza Anfiteatro og ved kirken San Michele in Foro, anlagt på det gamle romerske forum. I 1200-tals kirken San Frediano kan I se den berømte og imponerende Fonte Lustrale. For mange er højdepunktet Domkirken San Martino med byens ubestridte religiøse klenodie „Volto Santo“.

Kør en tur ud og besøg danske Tine som, sammen med sin italienske mand, driver en stor olivengård lige uden for Montecatini Terme. Se følgende link:
http://www.villastabbia.it/Eng/Home-Eng-Villa-Stabbia.htm. Send en mail til Tine og hør hvornår det er muligt at besøge den smukke villa så I kan høre hvordan de dyrker oliven og selv fremstiller den skønneste økologiske jomfruolivenolie! Det er muligt at købe den lækre olie med hjem!

Det siger kunderne:
Karin Frederiksen fra Randers:
"...Montecatini Terme er en superskøn by i Toscana, som jeg nu har besøgt for anden gang og en by som jeg absolut ikke kan blive træt af at besøge. I Montecatini Terme boede jeg på Hotel Massimo D´azeglio, som ligger på byens pulserende hovedgade. Hotellet har værelser ud til hotellets bagside, hvor der er stille og roligt hele døgnet samt værelser ud til hovedgaden, hvor der kan forekomme bilstøj, men jeg synes ikke, at støjen fra gaden på noget tidspunkt af døgnet var generende. Hotellet er familiedrevet og emmer af aktivitet og god service hele døgnet. Specielt vil jeg gerne have lov til at nævne den mad, som hotellet serverer. Alt godt fra det toscanske køkken. En oplevelse, der er svær at beskrive med ord, den skal opleves..."


Hotellet tilbyder:

Hotel Massimo D’Azeglio SUPERIOR, er et fornemt hotel, der ligger i hjertet af Corso Matteotti beliggende midt i den smukke by Montecatini Terme. Hotellet ligger tæt på de 9 termalbade, som med moderne behandlingsmetoder giver afslapning og velvære for kroppen. Hotellet tilbyder desuden et mindre motionsrum, hvor det er muligt at bestille massage mod gebyr, mindre men gratis parkeringsområde samt restaurant, som byder på typiske menuer fra det Toscanske køkken. Bedstemor i køkkenet køber altid friske råvarer på markedet. Her er det et must at prøve de lokale toskanske vine. Hotellet har en dejlig tagterrasse med liggestole og har desuden også (foran hotellet) overdækket siddeområde, så byens pulserende liv kan nydes efter aftensmaden.
 
Værelser:
De nyrenoverede dobbeltværelser er rummelige og komfortable, med bad og toilet, hårtørrer, satellit-tv-kanaler med gratis kanaler, Sky Sports-biograf, køleskab, elektronisk safe, telefon, aircondition og opvarmning. 

Værd at opleve:
- Kursaal: 1 km.
- Leonardo Da Vinci's fødeby Vinci: 20 km.
- Katedralen i Pistoia: 21 km.
- Fæstningsværket i Lucca: 33 km.
- Firenze: 51 km.
- Det skæve tårn i Pisa: 55 km.
- Havenbyen Livorno: 74 km.
- Havnebyen Piombino med færge til Elba: 160 km.
- Montecatini Alto - tag funicularen derop.
- Villa Stabbia Olivengård - besøg danske Tine.
Husk at tjekke åbningstider.

Diverse:
Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.
Inklusiv i prisen er også rabat til udendørs pool beliggende ca. 500 m. fra hotellet (overfor rutebilstationen). Poolen lukker efter sommersæsonen d. 1. oktober. Få mere information på hotellet. 50 m. fra hotellet ligger det nye luksuriøse wellnesscenter. Her kan I få behandlinger og nyde wellnessområdet mod gebyr. Husk at bestille behandlinger i god tid. Få mere information ved ankomst på hotellet. Prøv også den dejlige varme pool i wellnesscentret. I den 4-retters menu indgår antipasti fra kokken - enten som buffet eller serveret på tallerken. Som dessert har I mulighed for at prøve en af hotellets lækre hjemmelavede kager.

Ankomst:
Alle dage hele året.
Der er sæsontillæg på 40,- per pers./døgn i følgende perioder: 02.01 - 09.01.12 + 01.04 - 30.06.12 + 07.08 - 12.08.12 + 19.10 - 02.11.12.

Hotel Massimo D’Azeglio
C.so Matteotti 42
I-51016 Montecatini Terme 


Priser og bestilling

5 overnatninger med ankomst fra:
- den 22/05-12 til 16/12-12
Oplev Toscana
  • 5 overnatninger
  • 5 x morgenmad
  • 1 x velkomstdrink
  • 4 x 4-retters menu
  • 1 x typisk Toscansk aftensmad 
6 dage fra Kr. 1.949,-
Spar op til Kr. 76,-
pr. person i dobbeltværelse

Børnerabatter, sæsontillæg og enkelværelse
Book nu - vælg ankomstdato:

Se din pris/ bestil

- ved at brug pilene til at finde din feriemåned. Vælg din ønskede ankomstdato ved at klikke på datoen.


Ekspeditionsgebyr Kr. 59,- pr. booking ved online bestilling
Ekspeditionsgebyr Kr. 69,- pr. booking ved telefon bestilling

Skal du rejse indenfor de næste 3 dage, kan reservationen ikke foretages online. Ring 7022 7717

Det er muligt at booke ekstra overnatninger. Ring 7022 7717
Fra Kr. 1.949,-
Spar op til 76,-
pr. person i dobbeltværelse

  • 5 overnatninger
  • 5 x morgenmad
  • 1 x velkomstdrink
  • 4 x 4-retters menu
  • 1 x typisk Toscansk aftensmad 
Afstanden til Puttgarden: 1591 Km.
Afstand til Rostock: 1447 Km.
Afstand til Padborg/Kruså: 1609 Km.
Gratis Parkering:
Afstand til offentlig transport: 0,2 Km.
Centrum: 0,1 Km.
Restaurant:
Bar:
Sauna:
Wellnessafdeling:
Massage m/gebyr:
Afstand til Golfbane: 7 Km.
Elevator:
Check in efter kl.: 14.00
Check out inden kl.: 10.00