Dejlige naturoplevelser i Wildemann nær Goslar
Turismen er i Harzen en meget vigtig indtægskilde, da de smukke træklædte bjerge altid har tiltrukket mange besøgende. Idag er der mere end 100.000 besøgende i Harzen området om året! I centrum af Harzen ligger den fantastiske Naturpark Harz, hvor I finder hyggelige gamle byer, stejle klipper og dybe dale samt flere spejlblanke søer, hvor I kan bade om sommeren. I Naturpark Harz finder I også National Park Harz, der omfatter flere forskellige vegetationszoner og derfor giver plads til autentiske naturskatte. Her beskyttes et rigt dyreliv i et unikt landskab med bjerge og dybe skove, mystiske moser, klare vandløb og klipper. Her får I naturoplevelser for hele familien.
Den lille hyggelige Bad Grund er et lille paradis, der ligger inde mellem Naturparkens grønne træer, hvor der af samme grund er mange muligheder for smukke vandreture på de mange opmærkede stier i området. Naturen er i højsædet, når I besøger Harzen, men området kan også byde på mange andre spændende oplevelser. Ikke langt fra hotellet ligger bjerget Brocken, som måske er bedre kendt som Bloksbjerg, og som med sine 1.141 m er Harzens højeste bjerg. Bjerget har siden den sene middelalder haft ry for at være et berømt mødested for hekse. Fra Brocken fører den 100 km. lange Harzer-Hexen-Stieg mod øst i retning af hekseområdet Thale, hvor I bl.a. kan opleve den gamle heksedanseplads.
Også byerne i Harzen er et besøg værd. 24 km. fra hotellet ligger den gamle hansestad Goslar. Byen bliver i folkemunde kaldt „Nordens Rom“ for her er der ikke mindre end 47 kirker og kapeller. Den gamle hansestad ligger som en port ind i det samlede Harz-område. Områdets velstand blev grundlagt af de berømte miner i Rammelsberg, i dag er det et museum, der giver et bredt indblik i minedrift og vidner om den tidligere storhed, hvor man fandt kobber, bly zink og lidt sølv og guld. Byen er i dag udnævnt som verdenskulturarv af UNESCO, især den intakte bymidte og den smukt restaurerede Kaiserpfalz, fra 1010, er en af byens store attraktioner. Her regerede kejseren, når han var på ophold i den gamle regeringsby. Goslar er en romantisk bindingsværksby, her er op mod 1000 af slagsen, alle meget velholdte.
En anden bindingsværksby med over 1300 af slagsen, der er værd at besøge er Quedlinburg, der ligger i den nordlige udkant af Harzen. Quedlinburg har siden 1994 været et af de steder, UNESCO har udpeget som verdensarv. Hele den gamle bydel med bindingsværkshusene, de krogede gyder og brostenene er fredet. Af højdepunkter kan nævnes torvet med rådhuset i renæssancestil og slottet, den romanske stiftskirke med skatkammer og den romanske Wiperti-kirke med krypt.
Hotellet tilbyder:
Landhaus Wildemann*** ligger i den smukke bjergby Wildemann. Når I bor her er der også fri adgang til faciliteterne på Kur und Sporthotel Alter Römer (swimmingpool, sauna, wellness afdeling mm.).
Værelser:
Alle værelserne er komfortabelt indrettede. Alle med bad/toilet, tv-udstyr med alarm funktion. Hotellets finske sauna og solarium er inkluderet i prisen.
Værd at opleve:
- Bjergbyen Clausthal-Zellerfeld: 9 km.
- Bad Grund: 10 km.
- Den gamle hansestad Goslar: 24 km.
- Kurbyen Bad Harzburg: 37 km.
- Den smukke bymidte i Bad Lauterberg: 37 km.
- Nationalpark Hochharz: 44 km.
Husk at tjekke åbningstider
Diverse:
Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.
Hund er på forespørgsel.
Kurskat på 1,30 Euro pr. pers/døgn, og børn under 16 år er det 0,75 Euro pr. pers/døgn som betales direkte på hotellet.
Ankomst:
Alle dage hele året.
Landhaus Wildemann
Bohlweg 1
38 709 Wildemann/Harzen
- ved at brug pilene
til at finde din feriemåned. Vælg din ønskede ankomstdato ved at klikke på datoen.
- ved at brug pilene
til at finde din feriemåned. Vælg din ønskede ankomstdato ved at klikke på datoen.
- ved at brug pilene
til at finde din feriemåned. Vælg din ønskede ankomstdato ved at klikke på datoen.
- ved at brug pilene
til at finde din feriemåned. Vælg din ønskede ankomstdato ved at klikke på datoen.
| Afstanden til Puttgarden: | 381 Km. |
| Afstand til Rostock: | 416 Km. |
| Afstand til Padborg/Kruså: | 402 Km. |
| Gratis Parkering: | |
| Centrum: | 1 Km. |
| Restaurant: | |
| Bar: | |
| Sauna: | |
| Hund: | |
| Turist skat pr. døgn: | Kr. 10 |
| Check in efter kl.: | 15:00 |
| Check out inden kl.: | 11:00 |