Familiedrevet hotel i charmerende by nær mange oplevelser
Tönning er en havneby ved mundingen af Ejderen i Sydschleswig i Tyskland. Tönning ligger på halvøen Eiderstedt og var tidligere en betydningsfuld havneby med et fort. Købstaden er med ca. 5.000 indbyggere i dag hovedbyen på halvøen. Torvet i byens centrum domineres af Sankt Laurentius Kirken. Kirken stammer fra 1100-tallet, mens kirkens baroktårn blev opført i årene 1703-1706. Ved Tönnings havn findes Pakhuset fra 1783 og Skipperhuset. Pakhuset fungerer i dag som kulturhus, men Skipperhuset huser byens danske forsamlingshus og en dansk lejrskole. Ved havnen ses også en stormflodssøjle, der viser vandstandshøjden under nogle af stormfloderne ved kysten.
Slotshaven i Tönning blev anlagt som et område med demonstrationsforbud omkring hertugens slot, som lå her fra 1583 til 1735. Det meget velholdte parkanlæg er nu et sted for ro og hvile, men er også en dejlig kulisse for ”fugleskydning” for børn, ringridning og sangerfestivaler. Ved den nærliggende by, Sankt Peter-Ording, som ligger helt ud til kysten, kan man besøge den helt særlige strand. Stranden er 12 km. lang og op til 2 km. bred, og her kan man virkelig nyde den friske havluft på en gåtur langs vandet.
Det nye landskab ved Ejderen, hvor Nordsøen for nogle år siden endnu to gange dagligt oversvømmede Kating Vad og forlandet, er der nu gennem målrettet planlægning opstået et fuldstændig nyt landskab ved Ejderen. Det var indlysende, at det oprindelige landskab og dets miljømæssige betingelser var tabt efter bygningen af Ejderdæmningen. Ejderdæmningen er Europas største kystbeskyttelse, og er et besøg værd, når man er i Tönning. Alle ansvarlige i planlægningen anså det som deres opgave, at planlægge et nyt landskab i Kating. Miljøbeskyttelse, landbrug og turisme blev i Kating Vad til en større helhed. Resultatet er et fredet område til fuglene, en skov til rekreation, landbrugsjord og et område til turistformål.
Et oplagt udflugtsmål er den idylliske lille kanalby Friedrichstadt, også kaldet ”Lille Amsterdam”. Friedrichstadt er den mest romantiske by I kan forestille jer. Den blev anlagt af hollændere i 1621 på stedet, hvor floderne Ejderen og Treene flyder sammen. Maleriske savtakkede gavle og smukke facader spejler sig i kanalerne, og husene er fyldt med udskæringer på døre og vinduer. Hollændernes prœg kan ses på byens snorlige gader, som skœrer hinanden. Desuden på sevœrdige gamle huse i hollandsk renaissancestil. På en tur gennem byen vil I se meget af dens 380-årige historie: Gamle husmœrker, flotte husfacader og hyggelige kroge at gå på opdagelse i.
Det siger kunderne:
Hanne & Egil fra Farum: "...Her ganske kort om Hotel "Nordfriesland" i Tönning i Nordvesttyskland. Hotellet var oprindelig en gård, som i flere omgange er ombygget og moderniseret. Der hænger billeder i restauranten fra de forskellige trin af ombygningen. I hovedbygningen er Receptionen og restauranten med god tysk mad. Noget af personalet taler dansk. Lade/stald bygningen er moderniseret og med nyrenoverede værelser. Der er separat aflåst indgang til denne del af hotellet. God parkeringsplads. Hotellet ligger kun 2 minutter fra DB stationen, der er et led af lokaljernbanerne i området. Der er 5 minutters gang til torvet (Markedspladsen) Turistkontoret på torvet er meget hyggeligt. Man kan tale engelsk. Ejderen løber lige i udkanten af byen.Og så er der masser af seværdigheder i omegnen. Den service vi fik på hotellet var fin-fin. Personalet yderst venlige. Og der var rent alle steder!!..."
Hotellet tilbyder:
Hotel Nordfriesland*** ligger ikke langt fra kanalen og blot 10 km. fra kanalens udmunding i Nordsøen. Mange gæster vender tilbage til dette hyggelige hotel. Hotellets fine restaurant forkæler jer med lokale specialiteter, friskfanget fisk eller andre lækre retter. Når vejret tillader det, kan friske drikkevarer, kaffe eller kage nydes på hotellets terrasse. I hotellets reception er personalet behjælpelig med at svare på spørgsmål og ønsker. og der snakkes endda dansk på hotellet. Hotellet serverer en rig morgenbuffet hver morgen, så man bliver klar til dagens oplevelser.
Værelser:
Hotellets behagelige værelser har alle eget bad/toilet, TV, radioclock og safe.
Værd at opleve:
- Sankt Laurentius kirke: 0,4 km.
- Multimar Wattforum: 2 km.
- Eiderdæmningen: 10 km.
- Kating Vad: 11 km.
- Friedrichstadt: 17 km.
- Sankt Peter-Ording: 23 km.
- Mikkelberg: 32 km.
- Hatsted: 28 km.
Husk at tjekke åbningstider.
Diverse:
Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.
Vær opmærksom på at mange lokale forretningsdrivende ikke tager imod kortbetaling.
Bemærk kurskat på 2 EUR per pers./døgn som betales direkte på hotellet.
Det er ikke tilladt at have hund med på dette hotel!
Ankomst:
Alle dage indtil slutningen af maj 2014.
Bemærk højsæsontillæg på 25,- per pers./døgn i perioden 01.06 - 30.09.13.
Hotel Nordfriesland
Westerstrasse 24
25832 Tönning
- ved at brug pilene
til at finde din feriemåned. Vælg din ønskede ankomstdato ved at klikke på datoen.
- ved at brug pilene
til at finde din feriemåned. Vælg din ønskede ankomstdato ved at klikke på datoen.
- ved at brug pilene
til at finde din feriemåned. Vælg din ønskede ankomstdato ved at klikke på datoen.
| Afstanden til Puttgarden: | 187 Km. |
| Afstand til Rostock: | 274 Km. |
| Afstand til Padborg/Kruså: | 77 Km. |
| Gratis Parkering (aftales på hotellet): | |
| Afstand til offentlig transport: | 0,2 Km. |
| Afstand til strand eller sø: | 0,5 Km. |
| Centrum: | 0,1 Km. |
| Restaurant: | |
| Afstand til Golfbane: | 19 Km. |
| Turist skat pr. døgn: | Kr. 15 |
| Check in efter kl.: | 15:00 |
| Check out inden kl.: | 11:00 |