Besøg den lille by Tarp kun ca. 25 km. syd for den danske grænse, hvor Landgasthof Tarp ligger midt i byen. Når I kommer kørende mod Tarp er det første I ser den gamle hollandske vindmølle, som er byens vartegn. Regionen omkring Tarp er fuld af historie lige fra national historie, landskabshistorie til arkæologi og gamle gårde. Desuden er det især den afvekslende natur og de uendelige muligheder for at opleve den aktivt, der præger området. Et stort og godt netværk af cykel- og vandrestier breder sig igennem området og derudover er der også masser af muligheder for fiskeri og kanoture.
Tarp ligger godt centralt i Schleswig-Holstein i forhold til udflugtsmuligheder til de mange hyggelige byer, som spreder sig rundt i regionen. Kun godt 20 km. nord for Tarp ligger Flensburg. Den hyggelige by er præget af den gode atmosfære, der er i havneområdet. Byen er et handelscenter med grænsehandel, turisme og søfart. Byen byder på gode shopping muligheder i de mange hyggelige gader. Flensburg er desuden en universitetsby med mere end 4000 studerende. Desuden er Flensburg centrum for det danske mindretal i Sydslesvig og der findes både danske kirker, skoler og biblioteker.
Lyksborg slot (Schloss Glücksburg), som ligger blot 27 km. fra hotellet, betragtes som et af de mest betydningsfulde renæssanceslotte i Norden. Vandslottet ligger direkte i Lyksborg by på en opdæmmet dam, som blev bygget på en 2,5 meter høj granitsokkel. Forbindelsen til land gik over en bro. Slottet var før den 2. slesvigske krig i 1864 en dansk kongelig residens, hvor Frederik d. 7. tilbragte en del af hans tid og han døde her i 1863 året før krigen. En anden udflugtsmulighed er en tur til Friedrichstadt, der minder meget om en typisk hollandsk kanalby. Derfor kaldes den lille romantiske by for lille Amsterdam. Byen blev anlagt af hollændere i 1621, hvor floderne Ejderen og Treene flyder sammen. Maleriske savtakkede gavle og smukke facader spejler sig i kanalerne, og husene er fyldt med udskæringer på døre og vinduer. Hollændernes prœg kan ses på byens snorlige gader, som skœrer hinanden. Desuden på sevœrdige gamle huse i hollandsk renaissancestil. På en tur gennem byen vil I se meget af dens 380-årige historie: Gamle husmœrker, flotte husfacader og hyggelige kroge at gå på opdagelse i.
Det siger kunderne
Henning Poulsen fra Broby
"... Vi vil gerne sige tusind tak for en god weekend i Tarp. En stor tak - lige fra rengøring til serveringspersonalet. Altid en hjælpsomhed, en venlig og høflig betjening. Vi har haft en god oplevelse på Landgasthof Tarp. Vi prøvede Risskov Bilferie først på en tur til Strandhotellet Emmerlev Klev - en god og positiv weekend. Efterfølgende en tur til Hotel Impala Silkeborg - også her var det ok. Og nu Landgasthof Tarp - det var bare iorden..."
Stine og Svend fra Ålborg
"...Lige hjemkommet i går fra en 4 dages kørselv rejse fra Risskov Bilferie til Landgasthof Tarp, føler vi trang til at sige, at det var alle tiders sted med gode værelser, fin betjening og prima forplejning ved morgenmad og de 3 retters til aften. Det bedste vi har oplevet af den slags. Og værten selv var alle tiders. Hold fast ved det sted! - Tak!..."
Hotellet tilbyder:
Landgasthof Tarp blev opført helt tilbage i 1911, hvorefter hotellet er blevet udbygget løbende gennem årene. Hotellet har egen restaurant og egen keglebane for de legeglade. Hotellet er også ejer af flere heste og hestevogn. Her er det muligt at bestille 1 times kørsel i området for 65€. Der kan være 14 personer i vognen - så er I flere der vil have en tur, er det et sjovt og spændende alternativ til sightseeing. Turen skal bestilles og betales på hotellet.
Værelser:
Dobbeltværelser, max 4 senge. Hyggelige værelser med TV, telefon, bad og toilet.
Værd at opleve:
- Flensburg: 17 km.
- Schloss Gottorf: 25 km.
- Dannevirke: 27 km.
- Schloss Glücksburg: 27 km.
- Husum: 38 km.
- Sejl med hjuldamper ud fra Kappeln: 43 km.
- Friedrichstadt: 52 km.
- Nationalpark Wattenmeer: 59 km.
Husk at tjekke åbningstider
Diverse:
Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.
* I får 1 spil på hotellets keglebane med i prisen.
*3-retters menu/buffet: Hotellet beslutter, om der serveres buffet eller menu. Serveres menu, vil denne indeholde retter udvalgt af hotellet.
Ankomst:
Alle dage frem til 30.04.13.
Landgasthof Tarp
Bahnhofstrasse 1
24963 Tarp