Wellness, afslapning og oplevelser i den nordtyske by Heide
I udkanten af byen Heide ligger Nordica Hotel Berlin Heide**** i naturskønne omgivelser. Hotellet er et nyrenoveret wellness hotel, der byder på alt lige fra dampbad, spa, opvarmet udendørs swimmingpool til restaurant, pub og cykeludlejning.
Heide ligger lige syd for den danske grænse i delstaten Slesvig-Holsten. Her findes der mange børnevenlige tilbud og aktiviteter og derfor er området perfekt til familieferien. Nordsøen og Østersøen byder på mange kursteder og her kan I rigtig slappe af og nyde det. Mange af bygningerne i Slesvig-Holsten er præget af smukke bygninger fra Hansetiden og desuden finder I gode muligheder for indkøb og shopping, hyggelig stemning og markedspladser. Heide er kendt for den største ubeboede markedsplads i Tyskland, hvor de har det populære Wochenmarkt hver lørdag morgen/formiddag. Nyd en hyggelig dag, hvor I endda også kan gøre jer nogle gode køb.
Under 2 km fra hotellet finder I Dithmarscher Wasserwelt, der er et stort vandland med sjov for hele familien både ude og inde. Her er bl.a. indendørs 50 m pool, udendørs pools, vandrutsjebaner men også biosauna, finsk sauna og 32 graders bassin. Vandlandet er et sikkert hit hos familiens yngste.
Når I bor i Heide, er der desuden ikke langt til flere af områdets spændende byer. Besøg f.eks. domkirkebyen Meldorf, der er spækket med kulturelle oplevelser, hvor bl.a. rosenhaven eller klosterkvarteret er værd at kigge nærmere på. Besøg Ditmarscher Landesmuseum, hvor I kan få et indblik i den historiske udvikling i området. Gå også en tur ned til Miele, som flyder igennem byen. Gå en tur langs floden og nyd atmosfæren blandt de flotte både. Fra Heide er der også gode udflugtsmuligheder til andre dele af Schleswig-Holstein. En god udflugtsmulighed er en tur til fiskerbyen Büsum. Det er en lille typisk tysk havneby, der ligger ud til Vadehavet. Den lille by er fyldt med hyggelige gader, forretninger og spisesteder. Herfra sejler der færger til Helgoland. Den lille klippeø består for en stor del af rød sandsten og den er udsat for kystnedbrydning. Øen var for århundreder siden meget større end den er i dag.
En anden mulighed er en tur til den hyggelige kanalby Friedrichstadt, der ligger 27 km fra hotellet. Friedrichstadt blev anlagt af hollændere i 1621, hvor floderne Ejderen og Treene flyder sammen. Maleriske savtakkede gavle og smukke facader spejler sig i kanalerne, og husene er fyldt med udskæringer på døre og vinduer. Hollændernes prœg kan ses på byens snorlige gader, som skœrer hinanden. Desuden på sevœrdige gamle huse i hollandsk renaissancestil. På en tur gennem byen vil I se meget af dens 380-årige historie: Gamle husmœrker, flotte husfacader og hyggelige kroge at gå på opdagelse i.
Hotellet tilbyder:
Det 4 stjernede Nordica Hotel Berlin Heide er et forrygende wellness-hotel beliggende i skønne omgivelser få kilometer fra centrum af Heide. I hotellets hyggelige restaurant kan I nyde traditionelle retter, mens I kan nyde en drink eller kaffe i hotellets bar. Hotellets wellnessafdeling er åben kl. 17-22 og har en størrelse på godt 350 m2 og byder på noget for enhver smag. Bemærk at badetøj ikke er påkrævet i mange wellnessafdelinger i Tyskland. I hotellets wellnessafdeling, finder I bl.a. udendørs pool (22 grader), dampbad, sauna og finsk sauna, mens der er mulighed for forskellige massager og skønhedsbehandlinger mod et gebyr. Her finder I en dejlig afslappet og hyggelig atmosfære i perfekte omgivelser. I kan benytte spa mod et gebyr på 4 euro og leje badekåber mod et gebyr på ca. 40 kr. per/pers.
Værelser:
De fredelige dobbeltværelser er alle indrettet med eget bad og toilet, fjernsyn, mulighed for internet. Desuden er der en skøn udsigt til grønne omgivelser omkring hotellet.
Værd at opleve:
- Dithmarscher Wasserwelt: 1,5 km.
- Centrum Heide med den største markedsplads i Tyskland: 2 km.
- Fiskerbyen Büsum: 21 km.
- Kanalbyen Friedrichstadt: 28 km.
- Sælkolonien i Friedrichskoog: 34 km.
- Badebyen Sankt Peter-Ording: 42 km.
- Det nygotiske rådhus i Neumünster: 77 km.
Husk at tjekke åbningstider.
Diverse:
Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.
Husk at booke tid direkte til hotellet inden ankomst, hvis I ønsker massage! Dette skal bestilles i god tid.
Tilvalg:
Hund: På dette hotel er det tilladt at have hunden med på ferie. Prisen er 90,- per døgn/hund.
Ovenstående kan tilkøbes under bestillingen, når I har valgt dato og værelseskategori.
Ankomst:
Alle dage hele året.
Bemærk højsæsontillæg i perioden 01.04 - 31.10.12 på 50,- per pers./døgn.
Special tilbud har ankomst april til oktober uden tillæg.
Nordica Hotel Berlin Heide
Österstrasse 18
25746 Heide
Ekspeditionsgebyr Kr. 59,- pr. booking ved online bestilling
Ekspeditionsgebyr Kr. 69,- pr. booking ved telefon bestilling
Skal du rejse indenfor de næste 3 dage, kan reservationen ikke foretages online. Ring 7022 7717
Det er muligt at booke ekstra overnatninger. Ring 7022 7717