Charmerende 4* hotel i hjertet af byen Plauen
Med næsten 70.000 indbyggere er Plauen hovedbyen i området Vogtland, en naturperle i delstaten Sachsen. Byen ligger ved floden Weiße Elster ikke langt fra grænsen til Bayern og Tjekkiet. I 1930'erne fik Plauen den tvivlsomme ære af at holde det første nazimøde udenfor Bayern og i tiden efter 2. verdenskrig fra 1945 var byen en del af den sovjetiske besættelseszone i Tyskland, og fra 1949 til 1990 hørte den til Østtyskland. I løbet af denne periode var der en stor sovjetisk garnison i byen og de sidste år lå der desuden en officersskole for grænsesoldater her (Grenztruppen der DDR).
Området omkring Plauen er i dag domineret af de åbne vidder i horisonten, mens skove og bakker fylder ud i landskabet. Området er oplagt til vandreture, klatring og riverrafting samt aktiv ferie for hele familien, der elsker at nyde naturen og den friske luft. Plauen by byder på mange kulturelle oplevelser samt gode shopping muligheder og hyggelige restauranter. Især i de hyggelige gågader, hvor hotellet ligger centralt placeret, er der mange ting, I kan udforske. Fra Plauen er der desuden gode udflugtsmuligheder til mange af Østtysklands spændende byer.
Godt 70 km. fra hotellet ligger Chemnitz, der er en af de mest betydningsfulde byer i Østtyskland. I 1953 blev byen døbt Karl Marx Stadt efter den kendte kommunistiske filosof og økonom. Byen fik dog sit oprindelige navn tilbage, da Tyskland blev genforenet i 1990. Store dele af byen blev stærkt beskadiget under 2. verdenskrig, men blandt andet rådhuset er genopført, så der både findes gamle og nye dele af den fascinerende bygning. Omkring 50 km. nord for hotellet ligger Gera, der er en forunderlig by med markante gamle bindingsværkshuse, der vidner om store rigdomme. I gågadeområdet kan man nyde de maleriske huse, byens vartegn, det 450 år gamle rådhus med det 57 meter høje tårn, renæssance-apoteket med de udskårne hjørnekarnapper i flere etager, Simsonbrønden midt på markedspladsen, kirkerne og mange andre interessante bygninger. Prøv også at gå under jorden, i dybe kældre og smag en lækker øl. Gera er nemlig også en gammel ølbryggerby.
Lidt længere fra hotellet ligger Dresden. Det er en lidt længere køretur, men den østtyske by, er det hele værd. Dresden er en af Tysklands store gamle kulturbyer, og siden genforeningen af de to Tysklande er der ofret enorme summer på genopbygning af byen. Dresden har fået tilnavnet Elbflorenz, Elbens Firenze, pga. den smukke bykerne, og står som en af de mest spændende tyske byer, når det gælder kunst og kultur. Frauenkirche er symbolet på genopbygningen af Dresden efter ødelæggelserne under 2. verdenskrig i 1945. Kirken henstod som ruin indtil efter murens fald i 1989. Men så gik et gigantisk indsamlingarbejde i gang for at få genopbygget kirken, og i 2005 kunne man så åbne den totalt genopbyggede kirke. Dresden er således en spændende kombination af klassisk kultur tilsat en god portion af det gamle Østtyskland, der især stikker hovedet frem, hvis I går en tur over Altmarkt.
Hotellet tilbyder:
I centrum af Plauen blandt de hyggelige gågader, ligger det 4 stjernede Hotel Alexandra, der byder på rolige og smagfulde omgivelser. Den elegante restaurant "Royal" tilbyder en dejlig blanding af lokale, nationale og internationale retter, som kan nydes under lysekroner eller på en af de udendørs terrasser. I "Café Wien" hvor der serveres morgenmad, er der mulighed for at nyde kaffe og kage om eftermiddagen, mens baren "Moonlight" åbner op for predinner drinks eller bare en forfriskning efter en lang dag. I hotellets wellness afdeling kan I slappe af i sauna, spa og solarium (mod gebyr), mens der samtidig er mulighed for mange forskellige skønhedsbehandlinger. Massage og kosmetikbehandlinger skal bestilles direkte ved hotellet i god tid. Tag en tur i "Beauty-Oasis" og prøv et brusebad under klipperne! Prøv et kør selv-ophold på dette charmerende hotel.
Værelser:
Alle de dejlige dobbeltværelser er smagfuldt indrettet med eget bad/toilet, telefon, minibar, radio, tv, safe og hårtørrer. Desuden er der mulighed for internetforbindelse mod et mindre gebyr.
Værd at opleve:
- Shopping og kultur i Plauen: 0 m.
- Klatreparken Pöhl: 14 km.
- Rumfartsmuseet i Morgenröthe Rautenkranz: 19 km.
- Zwickau: 42 km.
- Gera: 57 km.
- Chemnitz: 75 km.
- Kurbyen Karlsbad: 76 km.
- Dresden: 151 km.
Husk at tjekke åbningstider
Diverse:
Med forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.
Ankomst:
Alle dage indtil 1. juni 2012.
Hotel Alexandra
Bahnhofstrasse 17
08523 Plauen