Kør-selv ferie på Hotel Hannover Airport

Dansk | DKK

Hotel Hannover Airport by Premiere Classe

Kom nemt og hurtigt ind til den grønne by Hannover

» Find afstand til hvor du bor

Highlights

  • Bare få kilometer fra lufthavnen Hannover-Langenhagen
  • Ideelle motorvejsforbindelser i alle retninger
  • Familiedrevet hotel med uformel og gæstfri atmosfære
313,-
2~5 dage fra
289,-

Ophold med morgenbuffet

Perfekt stop-over ved Hannover

2 dage
Fra 289,- / God pris !
SPAR
3 dage
Fra 549,- / spar op til 151,-
SPAR
4 dage
Fra 799,- / spar op til 237,-
SPAR
5 dage
Fra 1.049,- / spar op til 314,-
SPAR
* Pris pr. person i dobbeltværelse

2 dage inkl.

  • 1 overnatning
  • 1 x morgenbuffet
  • 1 x velkomstdrink
  • Gratis parkering
  • Gratis internet
Risskov Pakken

Hvad enten I ønsker at udforske Hannover, eller blot har brug for en mellemstation på vejen videre gennem Tyskland, tilbyder Hotel Hannover Airport by Premiere Classe den perfekte base for jeres ophold.

Hotellet tilbyder

Det familiedrevne budgethotel ligger tæt på lufthavnen Hannover-Langenhagen, og tilbyder ideelle motorvejsforbindelser til både Hamburg, Frankfurt, Berlin og Dortmund. Dette gør det til et ideelt mellemstop på vejen videre gennem Tyskland, hvad enten I skal mod syd, øst eller vest.

Derudover udgør hotellet også en komfortabel base for en miniferie med masser af shopping og sightseeing i Hannover. Med offentlig transport når I let og bekvemt byens centrum på bare ca. 20 minutter, og her har I et stort udvalg af muligheder i alle retninger: Besøg f.eks. Tysklands 5. ældste dyrepark, Hannover Zoo, gå på opdagelse i Herrenhausen-distriktet eller se det smukke rådhus.

Hotellet har en raffineret atmosfære og tilbyder et højt service- og komfort niveau i et uformelt og gæstfrit miljø. Morgenmaden serveres i lyse omgivelser, og tilbyder et godt udvalg af brød, ost, yoghurt, juice og kaffe. I finder et stort udvalg af restauranter og caféer, både i hotellets nærområde og selvfølgelig inde i Hannover by.

Der er gratis parkering ved hotellet, og undet opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.

Værelser

Hotellet har 51 hyggelige og komfortable værelser, og der findes både enkeltværelser og dobbeltværelser, samt dobbeltværelser med en eller to ekstra opredninger.

Værelsestyper *

Enkeltværelse

1 / 2
Hyggeligt standard enkeltværelse med eget bad og toilet, behagelig seng, skrivebord og TV.
» Se flere værelsesspecifikke billeder

Dobbeltværelse

1 / 2
Hyggeligt standard dobbeltværelse med eget bad og toilet, behagelig seng, skrivebord og TV.
» Se flere værelsesspecifikke billeder
Bemærk at billeder og plantegninger er vejledende og kan afvige fra det viste. 

Afstande til hotellet

290 km fra
Puttgarden, Tyskland
300 km fra
Padborg/Kruså-grænsen
330 km fra
Rostock, Tyskland

Afstand til hvor du bor

Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.

Udflugtsmuligheder i nærheden af hotellet

Hannover (8.6km)

Hannover centrum med det særdeles store net af gågader rummer noget for enhver smag, hvad angår indkøbsmuligheder. Vil I suge stemning til jer, mens I shopper, kan I tage en udflugt til den gamle bydel med de mange små spændende butikker.

Et must at besøge i byen er haverne i Herrenhausen, der tilbyder barok havekunst i fransk stil, landskabshave efter engelsk forbillede og botanisk have. Anlagt af Hannovers kurfyrster og konger i det 17., 18. og 19. århundrede, forener haveanlægget på enestående vis de vigtigste stilretninger inden for havekunst. Anlæggets centrale del er "Großer Garten", der er et historisk barokanlæg i fransk stil med stor fontæne, vandkunst og labyrint. Et hurtigt weekendophold eller en længere kør-selv ferie i bil til Hannover byder bestemt på dejlige oplevelser for alle.

Hannover Zoo (9.2km)

Med sine over 50 dyr er der masser at se på i den store zoo. I kan opleve næsehorn, løver, tigre og mange andre flotte dyr. Ligeledes kan I opleve dyrene blive fodret og dyreshows med sæler og fugle. En oplagt idé til underholdning og oplevelser for alle på kør-selv ferie i Hannover.

Sehnde (28km)

Den lille forstad huser omkring 23.300 indbyggere, og ingen af dem har særlig langt til Hannover. Derfor er Sehnde også en del af region Hannover, men dog med sit eget selvstændige distrikt. Den lille by har både butikker og supermarkeder, så der er ingen problemer med at købe lidt ind til dagen og vejen. Der er også flere restauranter i byen, så hvorfor ikke afprøve de lokale retter på for eksempel "Schützenklause-Restaurant", som kun ligger få kilometer fra hotellet. Byen huser også “Hannoversches Straßenbahn-Museum” som har en helt unik samling af sporvogne, der dækker perioden fra 1895 til slutningen af 1980´erne. En enestående oplevelse, hvis rullende, offentlige transportmidler står højt på listen over det, der skal opleves, men bestemt også underholdende for de mindre størrelser i familien, da mange af sporvognene stadigvæk har liv i sig!

Rausch Chokolademuseum (40.1km)

En sød oplevelse kunne være at besøge Rausch chokolademuseum. Her kan I lære interessante ting om kakaobønnens historie, høsten af bønnerne samt produktion af chokolade. Se også interessante maskiner, der viser, hvordan chokoladen blev produceret for 100 år siden. Der er selvfølgelig også mulighed for at smage chokoladen samt købe lidt med hjem fra outlet-butikken. Museet har også en fin café, hvor der serveres det ypperste indenfor varm cacao og kager med chokolade.

Peine (40.7km)

Peine er en by med 50.000 indbyggere i hjertet af Tyskland mellem Hannover og Braunschweig og med fine naturomgivelser. Peine kan både byde på interessante historiske seværdigheder, fine kulturoplevelser og kulinariske oplevelser med byens marked i centrum for friske råvarer. Markedet er åbent onsdag og lørdag.

I centrum af byen finder I den store markedsplads, hvorfra I kan tage udgangpunkt til en gåtur rundt i den gamle bydel. Den største plads i Peine stammer helt tilbage fra år 1220 og har dannet rammen omkring livet i byen igennem mange århundreder. Ved pladsen finder I det gamle rådhus. Byen har været hærget af utallige brande og der har været bygget flere forskellige rådhuse gennem tiderne. Det nuværende stammer fra 1827 og flere gange dagligt spreder rådhusets klokkespil ekstra stemning i byen.

Skt. Jakobi Kirke (42.4km)

I centrum af Peine ligger den fine Skt. Jakobi kirke. Den nygotiske kirke blev bygget i slutningen af 1800-tallet og står stolt over de brostensbelagte gader. Kirken er udsmykket med fine malerier og farvede vinduer. Menigheden går meget op i det musikalske og der er ofte forskellige koncerter i kirken lige fra de klassiske til gospel.

Celle (38.4km)

Den henrivende bindingsværksby Celle med den gamle bydel, hvor I finder mere end 500 bindingsværkshuse og hertugslottet fra 1200-tallet ligger i den sydlige udkant af Lüneburger Heide. Celle er berømt for sin bindingsværksarkitektur. Kunstfærdigt udsmykkede huse fra 15. - 17. århundrede pryder den gamle bydel og skaber en gennemført middelalderlig stemning. Den nok prægtigste bygning er Hoppener Haus fra 1532: Med de seks etager op til gavlen er det et yderst fantasifuldt hus, prydet med talrige ornamenter. Hertugslottet er med bygningsdele fra 1200-tallet byens ældste bygning. Det interessante inventar i det firefløjede anlæg, hvor renæssance møder barok, omfatter det ældste barokteater, der stadig er i brug, slotskapellet, statslige gemakker og slotskøkkenet.

Celle tilbyder desuden et bredt spektrum af indkøbsmuligheder. Hovedindkøbsgaden er Zöllnerstraße, der har en kulørt blanding af individuelle forretninger og små butikker bag de prægtige renæssancehuses og historiske bindingsværkshuses facader.

Hildesheim (44.4km)

I den tyske delstat Niedersachsen ligger Hildesheim, som er en mindre tysk by ca. 40 km. syd for Hannover. Hildesheim er en af de ældste byer i Nordtyskland og den ligger hvor den gamle handelsvej, Hellweg, krydser den smukke flod Innerste.

Domkirken i Hildesheim stammer helt tilbage fra det 11. århundrede og er derfor også en af de ældste kirker i Tyskland. Domkirken blev under Anden Verdenskrig ramt af adskillige bomber og blev desværre helt ødelagt. I 1950 startede genopbygningen, eller nærmere genskabelsen, af domkirken og ti år senere stod den færdig og er nu også kommet på UNESCOs liste over verdens kulturarv. Desuden vokser en rosenbusk op ad ydermuren, og busken menes at være mindst 400 år gammel og dermed verdens ældst kendte rose.

Roemer- und Pelizaeus Museum præsenterer viden om verdens oprindelse, fjerne kulturer og kunst fra andre tider. Deres ganske store samling fra oldtidens Egypten samt især museets enestående samling af peruviansk kunst trækker mange besøgende. Men museet er samtidig også et kunstnerisk åndehul med flere spændende udstillinger, hvor især den grafiske samling med over 10000 plancher der indeholder indtryk og motiver fra det 16. århundrede til i dag er en oplevelse i sig selv.

Wasser Paradies byder på et helt fantastisk vandland, hvor både voksne og børn kan boltre sig i det enorme anlæg, der både har vandrutsjebane inden- og udendørs svømmebassin, en grotte samt sauna og restaurant – en god oplevelse for vandhunde i alle aldre.

Når i holder billig sommerferie i området er der også rig lejlighed til, at gå på indkøb i Hildesheim, som har den fordel at have historiske bygninger liggende side om side med moderne shoppinggader og attraktive indkøbscentre. Der er også mange hyggelige restauranter, der byder på alt fra italienske delikatesser til gode og solide tyske retter, til franske specialiteter.

Reviews
Har du spørgsmål ? Så kontakt vores kundecenter

Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

Vælg den rette pakke der matcher dine ønsker og behov til den næste bilferie

Har du spørgsmål ? Så kontakt vores kundecenter

Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

Andre hoteller i nærheden

H+ Hotel Goslar

Inkl. halvpension

Harzen

Velvære i Harzen

Risskov Pakken - 3 dage inkl.
  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 2 x aftenmenu/buffet
  • 1 fl. vand på vær. til deling
  • Adgang til pool og sauna

141,-
Fra kun
1.019,-

Vis kort

Wellness i historiske Goslar

Læs mere

Sunotel Kreuzeck

All inclusive ophold

Harzen

Miniferie i Harzen

Risskov Pakken - 4 dage inkl.
  • 3 overnatninger m. morgenmad
  • 2 x frokost (salatbuffet & suppe)
  • 3 x aftenbuffet
  • 3 x kaffe og kage
  • Gratis drikkevarer (10:00-21:00)

178,-
Fra kun
949,-

Vis kort

En grøn oase midt i Harzen

Læs mere

BW Hotel Achim Bremen

Inkl. 3-retters menu

Bremen området

Kulturbyen Bremen

Wild Offer - 3 dage inkl.
  • 2 overnatninger
  • 2 x morgenbuffet
  • 1 x 3-retters menu
  • 1 glas øl/vin/vand til hver middag
  • 1 x velkomstdrink

181,-
Fra kun
719,-

Vis kort

Storbyferie i Bremen

Læs mere