Kroferie på Aalbæk Gl. Kro i Nordjylland

Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

Aalbæk Gl. Kro

Kroophold for livsnydere i det naturskønne Nordjylland

Ægte dansk kroatmosfære
Udsøgt kromad og personlig service
Skøn natur, golf og strand i ét ophold
  • Restaurant
  • Bar
  • Gratis parkering
  • Gratis internet

Hotellet

Aalbæk Gl. Kro ligger i den lille landsby, Aalbæk, i det nordøstlige Jylland. Kroen har en god placering tæt på motorvejen, blot en kilometer fra en god badestrand og den hyggelige havn, og bare ca. 20 km. syd for Skagen. Her har I alletiders udgangspunkt for at opleve Nordjyllands mange muligheder med masser af skøn natur, golf, strandliv, hyggelige byer og spændende seværdigheder indenfor kort afstand.

Kroen tilbyder

Bygningen stammer helt tilbage til 1818 og har fungeret som kro siden midten af 1800-tallet. Sidenhen er stedet blevet renoveret med stor respekt for den gamle sjæl og der er også blevet bygget mere til, så kroen i dag tilbyder 59 hyggelige værelser. Således er den historiske landevejskro i dag forvandlet til en hyggelig base for moderne feriegæster med hang til afslapning, hyggelig krostemning, masser af god mad og oplevelser.

Under et ophold på Aalbæk Gl. Kro kan I bl.a. opleve fantastiske steder som Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile, køre en tur til Frederikshavn eller stille Jer ud på Grenen, på spidsen af Danmark, hvor havene mødes. Kroens beliggenhed oppe i den snævre del af Nordjylland, giver Jer desuden korte afstande over til vestkysten, så I let når steder som f.eks. Løkken og Hirtshals. I har også rigtig gode muligheder for, at kombinere kroophold og golfferie med flere fine golfbaner i området, heriblandt Golfklubben Hvide Klit, som bare ligger nogle få kilometer nord for kroen. Det omgivende område byder også på masser af skønne cykelruter og vandrestier, hvor I kan nyde naturen og livet. I kan f.eks. pakke en madpakke fra morgenmadsbordet og tage med på cykeltur, og nyde en dejlig frokost sammen i det fri.

Aabæk Gl. Kro har to restauranter som tilbyder hvert sit menukort. Den hyggelige krostue er fuld af atmosfære og nostalgi og her er der danske klassikere og gode gamle kroretter på menuen, såsom æggekage og wienerschnitzel. Og i restauranten er bordene pyntet med hvide duge og stemningen sættes af levende lys.

Der er gratis parkering ved kroen og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.

Værelser

Kroen har 59 nydelige værelser og I kommer til at bo på et af de nyligt renoverede Standard værelser, som er indrettet i flotte lyse farver og tilbyder hyggelige rammer for Jeres ophold i Nordjylland. Værelserne er alle indrettet med flotte trægulve og har eget bad og toilet, hårtørrer, klædeskab, fladskærms-TV, skrivebord og et hyggehjørne med to lænestole og et bord. De fleste af værelserne er placeret i stueetagen og om sommeren er der sat stole og et bord udenfor værelset, så I kan nyde den friske luft.

Bemærk at

Opholdet er med slutrengøring, som betyder, at der ikke vil blive redt senge og skiftet håndklæder under opholdet. Nye håndklæder afhentes i receptionen, evt. mod gebyr.

Vis flere

Værd at se

  • Ørnereservatet (6.9 km)

    Find en aktiv ferie hos Risskov Bilferie og oplev naturen og den beboere med Risskov Bilferie. Besøg den fantastiske Eagle World; Ørnenes Nationalpark i Bindslev. Her får I en oplevelse for livet i selskab med ca. 100 ørne og falke. Reservatet blev etableret i 1980 af den, nu afdøde, polske forfatter og naturfotograf, Frank Wenzel, som brugte mere end 55 år af sit liv på at studere og fotografere rovfugle. Find en miniferie eller et billigt weekendophold og oplev de smukke rovfugle i deres eget habitat.

    Ørnereservatet
    Ørnereservatet har ca. 100 ørne og falke, oplev rovfuglene tæt på!
  • Råbjerg Mile, Nordeuropas største vandreklit. (11.5 km)

    Milen er ca. 1000 meter på hver led, indeholder 3,5 millioner m3 sand, er op til 40 meter høj og dækker et areal på ca. 2 kvadratkilometer - og så vandrer klitten 15 meter årligt mod nord-øst. Nyd en gåtur til toppen af milen, hvor en rigtig smuk udsigt venter.

    Råbjerg Mile, Nordeuropas største vandreklit.
    På Råbjerg Mile kan I med egne øjne se naturens kræfter på spil.
  • Den tilsandede kirke (18.6 km)

    Den tilsandede kirke eller Skt. Laurentii kirken blev bygget i det 13. århundrede i rød mursten. Kirketårnet, bygget i det 14. århundrede og renoveret i det 18. århundrede, er i dag den eneste synlige del af kirken. Sandflugten, der begyndte i det 16. århundrede har,hæmmet kirkens opkomst, som blev lukket i 1795 med tilladelse fra Damarks daværende kong Christian VII. Sandet har nu helt begravet alt undtagen tårnet, som nu er K-mærket og er en af turistattraktionerne.

    Den tilsandede kirke
    Den tilsandede kirke ligger på vej til Skagen.
  • Skagen (21.5 km)

    I Skagen, hvor to have mødes, er der oplevelser for alle hele året rundt. I Skagen finder I nogle af Danmarks skønneste og mest hvide sandstrande, et levende byliv, inspirerende museer og en helt unik natur.

    Skagen
    Nyd en dag i smukke Skagen; kunst, store isvafler og dejlige strande venter.
  • Frederikshavn (20.5 km)

    Tag på bilferie i Danmark og find en billig sommerferie eller vinterferie på toppen af Danmark med Risskov Bilferie. Øverst oppe ligger Frederikshavn ud mod Kattegat. Frederikshavn er en handelsby, der hvert år modtager over 5 millioner besøgende, og det kan ikke undre, da der er meget at opleve. Byen har en hyggelig atmosfære omringet af skøn natur og de herlige friske pust fra havet. Prøv at tage en tur op i Krudttårnet eller besøg Fiskeklyngen, som er den ældste bydel i Frederikshavn, der stammer helt tilbage fra 1568. Historiske oplevelser venter på Bangsbo Fort og Bunkermuseet, som ligger i den sydlige del af Frederikshavn. Fra fortet er der en storslået udsigt over Frederikshavn og Kattegat, og på gode dage er det muligt at se helt op til Skagen. Bunkermuseet er en del af 20 bunkere, som ikke længere bliver brugt af søværnet. Sommeren kan I tilbringe på Palmestranden og året rundt afvikles flere forskellige events i byen. Find børnevenlige hoteller i området hos Risskov Bilferie og tag på en kør-selv oplevelse med hele familien til det nordligste Danmark.

    Frederikshavn
    Frederikshavn byder både på skønne strande og klitter og gode shoppingmuligheder.
  • Nordsøen Oceanarium (29.9 km)

    Et besøg hos Nordsøen Oceanarium i Hirtshals byder på et spændende eventyr under havets overflade. 70 akvarier og mere end 6.500 fisk og andre havdyr, giver mulighed for, at bruge en hel dag i Nordeuropas største akvarium. Leg og læring er i fokus for alle aldre.

    Nordsøen Oceanarium
    Oplev den sjove klumpfisk og andre spændende dyrearter på Nordsøen Oceanarium
  • Hirsholmene (28.8 km)

    Hold en billig miniferie og besøg Danmarks nordligst beliggende øer Hirsholmene. Den smukke lille øgruppe ligger i Kattegat ud for Frederikshavn og omfatter øerne Hirsholm, Græsholm, Kølpen, Deget og Tyvholm. Stenrevsøerne, som har været fredet siden 1938, huser et fantastisk rigt natur- og dyreliv og er altså et ægte naturreservat i Kattegat. I kan komme til Hirsholmene med båden Seadog fra havnen i Frederikshavn, fra Østerby Havn på Læsø eller fra Vestersø. Turene er støttet af Naturstyrelsen.

    Hirsholmene
    Tag på billig ferie til Danmarks nordligst beliggende øer, Hirsholmene, som huser et fantastisk rigt natur- og dyreliv.
  • Bunkermuseet Hirtshals (32.4 km)

    Tag på bilferie i Danmark og oplev de mange seværdigheder som gemmer sig i Hirtshals. Er I historisk interesserede, så er et besøg på Bunkermuseet helt oplagt. Museet er Danmarks eneste udgravede komplette tyske forsvarsanlæg fra 2. verdenskrig, som er åbent for publikum. Tag på ferie i egen bil og oplev Bunkermuseet i eget tempo med hele familien. Find børnevenlige hoteller i området hos Risskov Bilferie.

    Bunkermuseet Hirtshals
    Besøg Bunkermuseet i Hirtshals med Risskov Bilferie.
Vis flere

Kort

Aalbæk Gl. Kro
Skagensvej 42 9982 Aalbæk