Bardøla Høyfjellshotell
Oplev de norske fjelde og bo på traditionelt norsk højfjeldshotel i Geilo
Highlights
- Centralt i populære Geilo
- Adgang til indendørs pool, sauna og fitness
- Masser af aktiviteter både sommer og vinter
Turistbyen Geilo er kendt som en af Norges mest oplevelsesrige destinationer. Geilo er fyldt med spændende aktiviteter for hele familien, uanset om I vil besøge området på jeres sommerferie eller skiferie i Norge.
Bardøla Høyfjellshotell ligger idyllisk på fjeld-eldoradoet Geilo ved foden af Hallingskarvet. Det er et traditionelt højfjelds hotel med lang historie, og alle hotellets medarbejdere står altid klar til at give gæsterne et uforglemmeligt ophold, uanset om I er på længere ferie eller gør et stop på vej over fjeldene. Hotellet byder på traditionel norsk mad.
Efter en aktiv dag ude, kan I tage en dukkert i hotellets swimmingpool, nyde et glas vin fra vinkælderen, eller tage et spil billard med gode venner. Der er også aktiviteter for børnene, som eksempelvis en separat børne pool, og et legerum de kan boltre sig i.
Bardøla Høyfjellshotell har 60 dobbeltværelser og 1 enkeltværelse. Værelserne er regelmæssigt renoveret i smagfuld stil. Alle værelser har telefon, skrivebord og tv med et stort udvalg af kanaler. Der tilbydes også trådløst internet overalt på hotellet.
Bardøla Høyfjellshotell stræber efter at være blandt de bedste i klassen med hensyn til miljøvenlig drift: forhandle miljøvenlige produkter og tjenester og reducere energiforbrug, affald og transport. De mener at virksomheden skal tage ansvar i samfundet og bidrage til en bæredygtig udvikling.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Beliggende langs Bergen-jernbanen (fra Oslo - Bergen) og RV7, er Geilo den perfekte destination både sommer og vinter. Her er I tæt på to nationalparker; Hallingskarvet og Hardangervidda Nationalpark. Selve byen Geilo er meget lille og har kun 2300 indbyggere.
Geilo tilbyder en bred vifte af aktiviteter, et udvalg af hoteller, shopping, restauranter, hyggelige caféer og flere lokale fødevareproducenter.
Geilo var et af de første skiområder i Norge, som derfor satte Geilo på kortet for skientusiaster. Med de høje bjerge og skoven er mulighederne for alpint skiløb og langrend perfekt. Geilo har mere end 500 km langrendspor og 39 forskellige løjper. Geilo er også perfekt til nybegyndere, der ønsker at opleve sjov ved alpint skiløb.
Om sommeren og efteråret er Geilo kendt for sine muligheder for vandreture og mountainbike. Der er også andre spændende aktiviteter som white water rafting, downhill cykling, fiskeri og ridning. Vandring sæsonen begynder i slutningen af juni og varer indtil sneen falder, som normalt er i oktober.
I Geilo Summer Park kan alle familiemedlemmer have det sjovt!
I Geilo sommerpark er der en sjov og udfordrende cykelpark. Her kan man også leje en cykel, da sommerparken har Geilos største cykeludlejning. Cykelparken har også et roligt børneområde. I sommerparken kan I også svinge jer, balancere, klatre og hænge i området 'Høydeparken'. I sommerparkens café kan I nyde varme og kolde drikkevarer, lette frokoster og kaffe.
Sommerparken er åben sommer og efterår. I sommerparken kan I få information og tips om vandreture, cykling og andre aktiviteter i Geilo og omegn.
Hivjufossen er et imponerende vandfald på intet mindre end 250 meter. Der findes en 3 km lang vandrerute i området, som er velegnet for hele familien og de som er til aktiv ferie i naturen. Turen starter fra RV 50, som ligger ca. 300 meter nedenfor Bakke Bro. Halvvejs imellem broen og vandfaldet kan I se ruiner af et gammel beboelsesområde. Destinationen er oplagt på en billig ferie for de vandre-glade og de som bare elsker Norge's fantastiske natur.
Slaatta Skicenter er en del af Geilo Skiheiser og det er et must hvis I besøger Geilo om vinteren. Byen har en lang tradition for langrend, slalom og snowboard og mange besøgende rejser dertil netop af den grund. I kan melde jer til på Geilo skiskolen, hvis I vil finpudse lidt på jeres færdigheder eller tage på udflugt med hundeslæde, hvis I har lyst til at prøve noget helt nyt. Slaatta Skicenter har også en hyggelig cafe med det passende traditionsrige navn Slaatta Stugu Kafe.
Rafting er en oplevelse, I bare må prøve! Her får I udfordret jer selv til en superspændende oplevelse med masser spænding. Her er garanti for sug i maven, vandprøjt i ansigtet og store smil. Der er flere forskellige typer raftingture, lige fra rolige familieture til ekstremture.
Dagali, som ligger ved Geilo, er verdenskendt i padlermiljøet for sine fantastiske muligheder indenfor denne vandsport, som har foregået her siden 1989. Dagalifallene, som er den øvre del af Numedalslågen, er en af Europas bedste elvestrækninger til rafting. Turen er teknisk krævende, hvilket betyder, at der sker noget hele tiden og I må arbejde godt sammen. Turen er udfordrende og morsom for deltagerne hele vejen. Der er naturligvis en erfaren guide med i hver båd.
Tag badetøj og håndklæder med. I kan låne våddragt, sko og alt nødvendigt sikkerhedsudstyr.
Find en billig sommerferie hos Risskov Bilferie og besøg den lille by Ål. Læg vejen forbi det lille kulturhus, som åbnede i 1992 og er et regionalt kulturhus for hele Hallingdal. Huset indeholder to amfisale med biograf, koncerter, teater, dans og koncerter mm. Ål kulturhus tilbyder et aktivt kulturprogram hele året. Se aal.kulturhus.no for detaljer.
Sportsfiskeri er også en mulighed, da Ål har omkring 50 søer og elve med en god bestand af ørreder. Tag fiskeudstyret med og gå på tur. Der er store oplever for både store og små. Er I mere til at spænde vandrestøvlerne på, kan Ål kommune også byde på dette. Find børnevenlige hoteller i området og kom afsted på en kør-selv ferie med hele familien.
Dokken Fjellgard ligger i byen Sudndalen i Hol og fungerer som et friluftsmuseum, som viser, hvordan gårdene så ud i 1700- og 1800 tallet i det øvre Hallingdal. Friluftsmuseet består af 8 bygninger, der er indrettet, som i gamle dage. Friluftsmuseet indgår som en del af Hol Bygdemuseum.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden