Blix Hotell
Træd lige ud i den betagende norske natur når du bor på Blix Hotell
Highlights
- Få førstehåndsoplevelse af norske blå gletschere
- Tilbring en aktiv ferie ved Norges længste fjord
- Et af Norges bedste områder til hiking og cykling
Blot et stenkast fra den smukke norske natur Sognefjorden og små 300 meter fra Vik Strand finder du Blix Hotell. Her kan du ikke alene opleve Sognefjordens eventyrlige fjord-natur men også den norske historiske kulturarv med rødder helt tilbage til Vikingetiden. Oplev en fantastisk aktiv ferie i ægte hjemlige landsby-rammer med lokalt produceret mad, unikke naturfænomener og historiske kulturperler.
Er du til landsby-liv, vandreture i bjergene, cykling opad skrænter eller på fladt terræn, opdagelsesture blandt gletschere eller fiskeri? Så er Blix Hotell den rette destination for dig; Et hotel som indbyder til et unikt ophold, sprængfyldt med sport- og kulturelle aktiviteter - året rundt. Livet står aldrig stille her. Om vinteren kan du endda stå på ski i et skicenter nærved!
Oplev historien om "Sylvringen", mød statuen af sagakongen Fritjov eller tag på historisk vandring blandt de mange små landsbyer langs fjordbreden. Her kan du få en smagsprøve på Gamalosten der har sine rødder tilbage til Vikingetiden, deltage i landsbyernes festivaler og opleve et lokaltsamfund, der føles dejligt uberørt af den gængse verden rundt om den.
Sognefjordens turistinformation (på hotellet) kan hjælpe dig med oplevelser
som passer til dit tempo. Når dagen er omme kan du nyde din aftenkaffe på
hotellets terrasse mens du betragter solnedgangen eller få dig en drink i
baren. Den fælles opholdsstue byder også på hyggelige rammer for kvalitetstid
med venner og familie.
Hotellet har 27 værelser, renoveret i 2020, alle har balkon og er beliggende i
hotellets tilbygning, fordelt over 2 etager. Der er ikke elevator.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Gammelost eller «gamalost», som det hedder så fint lokalt, er en traditionsrig norsk delikatesse. Det er en fersk mugost med rødder helt tilbage til vikingetiden og serveres gerne på fladbrød med smør og tyttebær. Den magre ost indeholder kun 1% fedt og 50% protein, og på ostebaren i Vik kan I smage på gammelosten og lære mere om dens historie og hvordan den bliver produceret.
Find billige hoteller til ferien i Norge hos Risskov Bilferie. Det smukke land byder på mange muligheder både til sommerferie, efterårsferie og vinterferie. Hold en aktiv ferie i Balestrand, hvor der findes et netværk af afmærkede vandreruter. De er mærket med farverne orange, gul, blå eller rød, og har varierende sværhedsgrader. Der er bænke placeret langs de overkommelige ruter, så der er rig mulighed for at slå sig ned og få pusten igen. Find børnevenlige hoteller til turen og kom afsted i eget tempo med hele familien.
Find en billig ferie til Norge hos Risskov Bilferie og besøg nordsiden af Sognefjorden i Balestrand, hvor det smukke arboret i Lunde ligger. Denne have blev grundlagt af præst Jacob Sverdrup i 1880-tallet og er indrettet i den tidligere præstehave. I dag rummer haven omkring 130 forskellige arter af træer og buske fra hele verden. Dette er et smukt sted at vandre rundt og beundre det flotte anlæg. Nede ved vandet findes der en bade- og grillplads. Stedet har parkeringsplads med tilhørende toiletter. Hvis I vil kombinere dette besøg med lokal kunsthåndværk, kan I besøge det lokale emaljeværksted. Det ligger ca. 15 minutters gang fra arboretet i Lunde. I kan bestille hotel hos Risskov Bilferie.
I Dragsvik ved Balestrand kan I besøge Haukaas Emaljeværksted og opleve norsk kunsthåndværk, lavet af kobber og emalje. Her er åbent hver dag fra mandag til fredag. Hvis I er på weekendophold og ønsker at besøge stedet undenfor almindelig åbningstid, så kan det også lade sig gøre, det er bare om at slå på tråden.
Find en aktiv ferie hos Risskov Bilferie og oplev den skønne natur som Norge har at byde på. Find en billig miniferie eller en billig sommerferie hos Risskov Bilferie og prøv en guidet kajaktur på Esefjorden. Der er indlagt en lille frokostpause på turen. Bare henvend jer til Gone Paddling på Holmen i Balestrand, så kan I få flere oplysninger om turene.
Den lokale kunstnerduo, Bjørg Bjøberg og Arthur Adamson, har åbnet et kulturhus på kajen i Balestrand. Her kan I opleve lokale kunstudtryk og rundvisning på stedet. I kan afslutte besøget med et minikursus i akvarelmaling, et besøg i den lille kunstforretning eller et måltid i Pilgrim Restaurant på 2. sal.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden