City Hotel Odense
Bo tæt på H.C. Andersens Hus i den charmerende gamle bydel
Gennemsnitlig kundevurdering

Highlights
- Super centralt i Odense
- Lækker tagterrasse med udsigt
- 2-retters menu på Restaurant Grønttorvet
City Hotel Odense har en central beliggenhed i Odense, direkte ved den gamle bydel, som også kaldes H.C. Andersen-kvarteret. Her har I en herlig base for en miniferie med god mad, spændende udflugter og masser af eventyrlige oplevelser i H.C. Andersens fødeby.
Hotellet er opført i 1988 og byder bl.a. på gratis frugt,
kaffe, kakao, cappuccino og te under opholdet. For ganske nyligt åbnede
hotellet op for en helt nyrenoveret tagterrasse, hvor I kan sætte jer til rette
med en drink og nyde udsigten.
I det hyggelige spillelokale er der både bordtennis, dart og
billard at hygge sig med, og der findes også en indbydende lounge, hvor I kan
slappe af i de bløde møbler. Ved henvendelse i receptionen har I mulighed for
at leje cykler og cykelhjelme mod et gebyr.
Udover de mange spændende seværdigheder, som findes i Odense
centrum, har I også et godt udgangspunkt for at tage på udflugter og f.eks.
besøge Odense Zoo, som flere gange er blevet kåret som Europas bedste, og ikke
mindst Egeskov Slot, som er Fyns absolut mest populære turistattraktion.
Når I står op om morgenen får I en skøn start på dagen med
en dejlig omgang morgenmad, som serveres i hotellets hyggelige
morgenmadsrestaurant. Aftensmaden serveres på Restaurant Grønttorvet, som
ligger i kort gåafstand af hotellet.
Hotellet har 20 gratis parkeringspladser i gården, som ikke kan reserveres, men går efter ’først til mølle’-princippet. Skulle der være fyldt op, findes der et stort parkeringsareal overfor hotellet, hvor der kan parkeres mod et gebyr. Under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
City Hotel Odense har 43 lyse værelser som alle er
komfortabelt indrettet med eget badeværelse og udstyret med hårtørrer, telefon behagelige
senge og TV.
Der findes både enkeltværelser og dobbeltværelser samt
dobbeltværelser med op til to ekstra opredninger. Bemærk venligst, at det ikke
er tilladt at medbringe kæledyr på hotellet.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Oplev byens kulturhistorie på Møntergården i Odense, skønt beliggende i den gamle bydel. Her venter et væld af smukke og charmerende syn med smalle stræder, bindingsværkshuse, gårdrum og bygninger fra 1500-tallet og frem. Udstillingerne omfatter bl.a. en spændende fynsk fortolkning af danmarks –og verdenshistorien.
Få en spændende tur gennem komponisten Carl Nielsen og hans hustru, billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsens liv. Se to fuldt rekonstruerede stuer fra de to kunstneres sidste hjem på Frederikholms Kanal med alt det originale inventar. Udstillingen er kronologisk, så I får hele historien fra start til slut. Derudover er museets åbningstider ofte tilpasset koncerterne ved Odense Symfoniorkester i Odense Koncerthus, og man har dermed gode muligheder for at forlænge oplevelsen.
Holder I ferie i Danmark og lægger vejen over Fyn, ja, så bør I lægge turen forbi H.C. Andersens Hus, midt i Odense, hvor får I et spændende og ganske unikt indblik i digterens liv. Udstillingerne omfatter både bl.a. håndskrevne noter, tegninger og papirklip samt hele rum indrettet præcist, som da H.C. Andersen boede og voksede op i Odense.
Tag på opdagelse på Danmarks Jernbanemuseum, som ligger lige bag Odense Banegård. Her får I bl.a. hele 21 spor med fascinerende gamle lokomotiver og vogne. Se de royale vogne, få et indblik i rejsen på 1. klasse og oplev et imponerende damplokomotiv fra 1868. De fleste vogne og lokomotiver er åbne, så I kan gå ind i dem og udforske dem. Har I børn eller børnebørn med vil de elske Danmarks Jernbanemuseum og alle de aktiviteter, der bliver arrangeret for at gøre oplevelsen helt speciel for store såvel som små.
Tag på opdagelse på Fyn på en billig kør-selv ferie med Risskov Bilferie og besøg et af Odenses helt store kultursteder. Brandts Klædefabrik ligger i det centrale Odense, tæt på gågaden og stammer fra begyndelsen af 1900-tallet. I dag huses, bl.a. kunstmuseet Brandts, Cafe Biografen, Musik –og comedyhuset Magasinet, Kulturmaskinen og den danmarksberømte fantastiske Tidens Samling. Amfiscenen som står midt mellem alle disse spændende kulturhuse, anvendes gerne til koncerter, især om sommeren. Er I i Odense for første gang, er Brandts Klædefabrik én af de ting, I helt sikkert ikke bør gå glip af. Find en billig miniferie og tag hele familien med på en billig familieferie i det danske land. Find børnevenlige hoteller hos Risskov Bilferie og oplev blandt andet Brandts Klædefabrik i Odense på Fyn.
Træd ind i eventyrets begyndelse for H.C. Andersen, med et besøg i hans barndomshjem i Odense. Her kan I opleve en rekonstruktion af den lejlighed, hvor H.C. Andersen boede 1807 – 1819 sammen med sine forældre. Bygningen blev indrettet som museum tilbage i 1930 og er i dag en filial af hovedmuseet H.C. Andersens Hus, en kort gåtur derfra. Et besøg hér, er næsten ikke til at komme udenom på en miniferie eller weekendophold i Odense.
Se den store smukke Odense Domkirke. Kirken er også kendt som Sankt Knuds Kirke, opkaldt efter Knud den Hellige, som i 1086 blev myrdet tæt derpå. I dag er Knud den Helliges skelet udstillet i domkirkens krypt og giver et historisk sus gennem kroppen at opleve.
Et besøg i Odense Zoo, kåret til ”Europas Bedste Zoo” to gange i træk, er et must. Denne fantastiske zoologiske have byder på alt, hvad hjertet begærer af oplevelser for hele familien.
Tag på kør-selv ferie i Danmark og oplev Europas bedst bevarede vandborg, opført i 1554. Egeskov Slot er, uden sammenligning, Fyns allerstørste turistattraktion. Det eventyrlige slot ligger omgivet af prægtige haver og dybe vandgrave, og er som taget ud af et eventyr. Se grevens fascinerende samling af sjældne biler og fly, kør på segway og far vild i Piet Heins kolossale labyrint bestående af bøgehække.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden