City Partner Hotel-Restaurant Hilling
Besøg kanalbyen Papenburg, som er kendt for produktion af krydstogtskibe
Highlights
- Hyggelig beliggenhed i kanalbyen Papenburg
- Tæt på den hollandske grænse
- Naturskønne omgivelser og hyggelige byer
Besøg den hyggelige by Papenburg, som er kendetegnet ved sine mange kanaler, der snor sig igennem byen. Papenburg er kendt for Meyer Værftet, som producerer luksuriøse krydstogtskibe og i besøgscentret kan I følge den spændende produktion. Det naturskønne område er ideelt til cykel-og vandreture. Er I mere til klassisk kultur, så besøg det imponerende barokslot Clemenswerth, som er et populært kulturelt mindesmærke i Nordtyskland.
Hotel Hilling ligger i Papenburg, og er et moderne og traditionelt hotel. Hotellet er familiedrevet siden 1851 med fokus på hjertelig service, god gastronomi og atmosfære. Hotellet er moderne og lyst og er i dag et lokalt forankret og tidssvarende hotel. I hotellets lyse restaurant serveres retter baseret på friske, lokale råvarer. Det kreative og dygtige køkken forbinder typiske produkter fra den nordtyske regionen Emsland med internationale specialiteter. Desuden har hotellet en velassorteret vinkælder.
Om sommeren kan I nyde omgivelserne på hotellets store udendørs terrasse, som ligger lige ved kanalen, der løber igennem byen. De mindste gæster er der også tænkt på, da hotellet har indrettet et legehjørne. Hotellet har egen parkeringsplads til fri afbenyttelse og det er muligt at leje cykler på hotellet.
Hotellets værelser er alle lyse, rummelige og komfortable. Her finder I eget bad/toilet og hårtørrer. Desuden er der adgang til trådløst internet, LCD-fjernsyn og telefon på alle værelser.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Papenburg er en by i Emsland distriktet i Niedersachsen beliggende ved floden Ems. Byen er kendt for sit store skibsværft, som er specialiseret i at bygge krydstogtskibe. På det kendte skibsværft "Meyer Werft" kan I følge produktionen af de store luksus-krydstogtskibe. Besøg Meyer Værftets besøgscenter, som giver jer et interessant indblik i skibsbygning.
I Papenburg afvikles i løbet af året mange forskellige kulturelle events. Tag til koncert, i teatret eller besøg en af kunstudstillingerne i byen. Der afvikles desuden markeder, festivals og andre spændende events i løbet af året.
Tag på ferie i egen bil og besøg Meyer Werft i Papenburg i Tyskland. Hvert år bliver værftet besøgt af ca. 300.000 gæster for at se hvordan state-of-the-art skibsbygning fungerer. Det er særligt de enorme krydstogtskibe og den komplekse produktion på værftet. Her kan I se, hvordan produktionen af skibene foregår, galleri og udstilling, og se eksempler på en kabine på et krydstogt skib.
Besøg det yndefulde barokslot Clemenswerth, som tager de besøgende med på en fascinerende tidsrejse helt i kurfyrstelig stil. Slottet er en af de mest attraktive seværdigheder inden for kulturelle mindesmærker i Nordtyskland. I alt otte alléer flankeret med lindetræer fører op til det smukke jagtslot. Den historiske bygning er utrolig velbevaret og omgivet af otte pavilloner, herunder slotskapellet med kapucinerklostret, der stadig er i drift i dag.
Tag på en kør-selv ferie til Holland og besøg den hollandske fæstningsby, Bourtange, som ligger nær grænsen til Tyskland. Fæstningen omkring byen stod færdigt i 1742 og i dag bruges landsbyens huse som museumsbygninger, der giver et indblik i landsbylivet tilbage i det 18. århundrede. Find en billig sommerferie, eller vinterferie, hos Risskov Bilferie og nyd en fantastisk familieferie i Bourtange. Gør det selv, i egen bil og i eget tempo.
Tag på en bilferie i Tyskland og besøg Emsland området, som byder på mange fantastiske naturoplevelser. Bestil en miniferie og tag eksempelvis på cykel- eller vandreture i skovene eller langs floderne. Mulighederne spænder vidt i Emsland; den populære Emsland Rute (300 km), som er præget af smuk natur, er den ideelle forbindelse mellem de kulturhistoriske og innovative highlights. Ems cykelrute (379 km) følger floden fra dens udspring, som et blåt bånd gennem Münsterland over de grønne enge til dens udmunding i Nordsøen. Hvis I nyder at cykle langs vandet kan ruten Dortmund-Ems-Kanal (340 km) anbefales.
Oldenburg er en smuk gammel universitetsby, der har en historie som går mere end 1200 år tilbage. Det er en livlig by, hvor dens arkitektoniske charme bliver komplementeret af den skønne natur omkring byen. I byen er der gode shopping muligheder og også masser af steder, hvor I kan finde koncerter og udstillinger samt museer. Der er derfor ikke chance for, at I ville komme til at kede jer på en tur til Oldenburg.
Universitetsbyen Groningen er blevet kåret til Hollands bedste bycentrum i 2005-2007.
På lang afstand ses Martinikirkens grå tårn fra 1400-tallet. Gør jer selv den tjeneste at gå op i tårnet for at opleve en flot udsigt over Groningen og byens omegn.
Frokost kan med fordel nydes i Goudkantoor (”Guldkontoret”) fra 1635. Bygningen fik sit navn fra en kontrolmyndighed for guld og sølv, som i 1800-tallet fandtes her og i dag findes der en restaurant i bygningen.
I de såkaldte A-kvarterer findes bygninger fra 1100-tallet – som på den tid fungerede som pakhuse til Hanseforbundet. I dag er de fleste af disse 200 huse beboede ejendomme.
At mere end en fjerdedel af byens befolkning, som udgøres af 180.000 indbyggere, består af studerende sætter definitivt sit præg på denne perle i det nordlige Holland. Et sydende studenterliv er som regel med til at bidrage til et ligeså sydende natteliv. Groningens klubber bestemmer selv, hvornår de vil lukke – at se mennesker gå direkte fra diskoteket til arbejdet er derfor ikke et sjældent syn!
Hvis I er til nyskabende former og inspirerende kunst er Groningen byen til dette, da mange af de førende navne inden for moderne arkitektur er repræsenterede her. Groninger Museum er værd at besøge. Ikke blot på grund af de interessante udstillinger, men også på grund af bygningen i sig selv: en herlig blanding af farver og former.
Hollands største dyrepark, hvor I kan komme helt tæt på alverdens eksotiske dyr. I kan blandt andet opleve løver, elefanter, isbjørne og meget mere. I kan komme helt tæt på dyrene i de forskellige dele af parken, hvor I kan sejle imellem dem i Junglen. Kør også imellem dem på Afrikas slette.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden