I Uppsala mødes tusind års historie med den unge sjæl i en studieby. Oplev denne imponerende by i det sydlige Sverige med et ophold på Clarion Collection Hotel Uppsala.
Clarion Collection Hotel Uppsala er et moderne, komfortabelt indrettet hotel med en hyggelig skandinavisk atmosfære. Beliggenheden er perfekt til udforsning af Uppsala: det ligger lige ved byens centrum, så du kan nå de fleste seværdigheder til fods. Start dagen med en solid morgenmad, og nyd den traditionelle "fika" - eftermiddagskaffe serveret med søde kager - på dit hotel. Du kan også afslutte dagen i hotellets restaurant, hvor der serveres regionale og internationale specialiteter.
Der er meget at se i Uppsala: byens historie går helt tilbage til vikingerne, hvis tilbedelsessteder du kan besøge i Gamla Uppsala (5 km). I centrum ligger Uppsala Domkirke fra det 17. århundrede, hvor mange svenske konger blev begravet, bl.a. Gustav Vasa, som fik domkirken bygget. Uppsala Slot går også tilbage til det 17. århundrede og huser et kunstmuseum, Vasaborgen Museum og Fredens Hus.
At en femtedel af Uppsalas befolkning består af studerende kan ses om aftenen, når caféerne og barerne i den gamle bydel er fyldt med unge mennesker, og du kan lade dig rive med af den muntre stemning.
Værelserne er udstyret med eget badeværelse med bruser/toilet og hårtørrer samt skrivebord, strygejern og elkedel.
Se flere billeder
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.