Clarion Collection H. Atlantic
Hyggeligt hotel med central placering i charmerende Sandefjord
Highlights
- Central beliggenhed i Sandefjord
- Morgenmad, aftensmad og kaffe/te inkluderet
- Mange strande og flotte naturområder
Clarion Collection Hotel Atlantic har en central beliggenhed i den sydøstnorske by, Sandefjord, tæt på togstationen og det nye bytorv, som præges af hyggelige butikker og caféer. Her bor I i hyggelige og historiske rammer, og kan se frem til et 4-stjernet ophold med masser af varierede muligheder.
På dette charmerende hotel i Sandefjord, har I en god base med
både strand, natur og spændende seværdigheder indenfor kort afstand.
Hotellets indretning præges af interiør fra begyndelsen af
1900-tallet, og er nærmest et levende museum, som fortæller Sandefjords
maritime historie, hvor ikke mindst hvalfangsten og dens betydning for byen skildres.
Mange af byens seværdigheder er ligeledes præget af Sandefjords
historie og traditioner, og I finder således både et hvalfangstmuseum og et
vikingeskib lige i nærheden. Skulle I ønske at dykke endnu dybere ned i Norges
vikingetid, er det helt oplagt at tage en udflugt til Vikingveien i Vestfold.
Under opholdet har I gratis adgang til hotellets fitnessrum,
hvor I kan holde formerne ved lige med de moderne faciliteter.
Start dagen med hotellets hyggelige morgenbord, hvor I
kan tanke godt op med energi forud for dagens oplevelser. Senere på dagen serveres
eftermiddagskaffe og kage, og om aftenen kan I nyde et udvalg af dejlige retter
i den hyggelige restaurant.
Der tilbydes parkering ved hotellet mod et gebyr, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellet har 112 komfortable værelser, og I kan vælge mellem
enkeltværelser og dobbeltværelser, med mulighed for at tilføje en eller to
ekstra opredninger på dobbeltværelserne.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Sandar Haandverksbryggeri har adresse i centrum af Sandefjord på Haandverksbryggeri. Her kan I få en afslappende pause fra den aktive ferie eller nyde de lange norske sommernætter i romantisk selskab. Mikrobryggeriet har servering midt i byen, og er et must for alle der elsker et godt glas øl. Stedet byder for 10 forskellige slags fadøl, som indehaverne kan stolt give jer en præsentation af. Ud over deres lokale øl, serverer der også 100 forskellige lyse og mørke øl fra hele verden.
Deres pub er indrettet i bryggerhuset med pallebord og kabeltrombler med sans for det autentiske. Atmosfæren er hyggelig og rummelig med højt til loftet. Stedet byder også lejligheds på forskellige arrangementer, blandt andet bryggekursus og ølsmagning.
Tæt på naturens stilhed kan I også på ægte norsk vis fiske fra tømmerflåde. Dette er en tradition, der stammer fra Larvik og som stolt holdes i hævd. Det foregår som regel på en tømmerflåde, der er torvet sammen til bredden. Således kan man snildt slappe af i et par timer med håb om den perfekte fangst – ægte norske wellness.
En biltur langs Vikingevejen fra Mølen i syd til Borre i nord byder på en historisk rejse tilbage til vikingetiden. Turen går langs mindre trafikerede veje, så der er rig mulighed for at stoppe bilen undervejs og gå på opdagelse i fortiden. I kan f.eks. se runestenene og gravhøjene ved Mølen. Det er en skøn oplevelse i alt slags vejr. På vejen kan I også opleve Kaupang og gravhøjen ”Kongshaugen” ved Gokstad gård. Her foregik udgravningen af Gokstadskipet, der i dag er udstillet på Vikingeskibsmuseet i Oslo.
Hvis du gerne vil en tur rundt i byen, så er det næsten umuligt at undgå at støde på den lokale bygherre og skibsreder Svend Foyn som blev født her i 1809. Svend Foyn regnes af Tønsbergfolket for at være en nationalskat. Han blev sendt til søs da han var bare 11 år gammel. Han grundlagde den moderne finnhvalfangst og blev en velhavende mand, som støttede sociale formål. På rundturen kan du bl.a. tage forbi Svend Foyns arbejderboliger. De blev bygget for at Foyns arbejdere kunne have et godt sted at bo, og de er absolut et besøg værd, som en del af en miniferie eller måske sommerferie i det sydlige Sverige.
Hvert år arrangerer Larvik Kunstforening seks til otte udstillinger i Galleri Bølgen med kunsterne fra ind- og udland. Gennem året holdes der også mange kunstforedrag, hvor lokale historiske ofte bidrager med deres perspektiver. Her er også ofte mulighed for at spise lidt middag ellers kan der spises i områdets spisesteder.
Hvad med at parkere bilen ved Fritzøehus Park og strække jeres ben? Her kan I vandre i skønne naturomgivelser. Parken er præget af sine flotte bøgetræer og med mange større pattedyr som hjort, gedebuk og får. Stedet drives af Mille-Marie Treschow, som i sommersæsonen tager imod gæster der har bestilt tur på forhånd.
Både Tønsberg og Ilene Naturreservat syd for Oslo er med deres pragtfulde fugleliv et yndet mål for ornitologer. Det er også et skønt udflugtsmål i selskab med børn og børnebørn, hvor de små let kan få brugt en masse energi og I kan spise en madpakke i smuk norsk natur. Børnene vil elske en tur op i fugleobservationstårnet, hvor de voksne kan nyde den herlige natur. Omkring 236 fuglearter er observeret i Ilene naturreservat, der er et populært trækområde i efteråret såvel som foråret. I kan observere mange forskellige slags fugle inden for ande-, gæs-, svane- og vibefamilien. Om foråret kan I se gråand og fasaner i skovbunden. I sensommeren vil I møde store flokke af grågæs og i efteråret vil I kunne opleve mange arter fra spurvefamilien. Hejren dukker også op og det samme gør en lang række spændende rovfugle. En familieferie i det sydlige Norge med et besøg i Ilene naturreservat er en skøn oplevelse for alle naturelskere, store som små.
Oplev skærgården med havfiskeri og fyrtårnssafari langs kysten ved Vestfold med M/S Molly. Oplev blandt andet turen til havs med lokale historiefortællere. Turene kan bestilles ved havnen i Sandefjord eller andre steder i skærgården. Bare giv besked i forvejen, så kan I også få serveret en lille middag ombord til en fornuftig pris. Det er også muligt at leje udstyr til havfiskeri.
Tag på en aktiv ferie til Norge og find billige hoteller til turen hos Risskov Bilferie. Find den rigtige familieferie med børnevenlige hoteller og kom ud på en oplevelsesrig og aktiv ferie i det natursmukke Norge. Gå en lang vandretur langt Kyststien, som begynder ved Fredriksvern Verft midt i Staverns bymidte. Stien slynger sig videre langs Brunlaneskysten til Nevlunghavn og så til Helgeroa før den slutter ved Ødegården ved Barkevik. Det er en strækning på i alt 35 km, men man bestemmer naturligvis selv hvor langt man vil gå. Turen kan sagtens tilbagelægges sammen med børn, da der er masser at opleve undervejs samt muligheder for at bade mange steder. Find familievenlige rejser til Norge hos Risskov Bilferie.
På Slottsfjellet findes der rester af Skandinaviens største middelalderborge, og på Slottsfjellmuseet, som ligger i det naturskønne område ved foden af Slottsfjellet, kan du lære mere om byens rige og spændende historie.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden