Storbyferie i København på Clarion Hotel Copenhagen Airport

Betaling

Betaling

Gavekort

Clarion Hotel Copenhagen Airport

Forkæl jer selv med et ophold i Købehavn på hotel med egen spa og tæt på centrum.

  • Døgnåben reception
  • Restaurant
  • Bar
  • Wellness
  • Indendørs swimmingpool

Hotellet

Fra hotellet tager det kun to minutter at gå til knudepunktet Terminal 3, hvorfra I kan tage metroen ind til centrum af København og opleve det pulserende byliv og de mange spændende seværdigheder i den livlige danske hovedstad. 

Hotellet tilbyder

Start dagen med morgenbuffet på hotellet, som byder på et varieret udvalg med mange økologiske produkter. I hotellets restaurant serveres desuden frokost og aftensmad baseret på lokale og internationale retter tilberedt med nordiske råvarer. Tilbring aftenen med en lokal øl, et glas vin eller en drink i hotellets bar, som er åben til kl. 01:00. Her er det også muligt at bestille snacks og letterre måltider fra bar menuen og om fredagen er der om eftermiddagen ofte en ekstra cool weekendstemning i loungeområdet.

I har gratis adgang til fitnessfaciliteter med redskaber til både styrke- og konditionstræning. Fitnessrummet er åbent døgnet rundt. I kan også forkæle jer selv i hotellets Ni’mat Spa, som byder på en opvarmet saltvandspool, et aromadampbad og seks behandlingsrum. Adgang til Ni’mat Spa er mod gebyr og kun muligt for personer over 12 år. Ni’mat Spa har følgende åbningstider, som dog kan variere om sommeren og på helligdage: man.-tors. 15.00 - 21.00, fre. 10.00 - 21.00, lør. 10.00 - 19.00 og søn. 10.00 - 17.00.

Der er adgang til gratis trådløst internet på hotellet. Der er mulighed for parkering mod gebyr i parkeringskælderen P7, som ligger under hotellet og tilhører lufthavnen. Det er muligt at tage elevatoren fra parkeringskælderen og direkte til hotellets lobby. 

Værelser

Hotellet tilbyder 378 værelser med moderne, skandinavisk indretning. Værelserne er ca. 33 kvadratmeter og er udstyrede med skrivebord, lænestol, tv, telefon, minibar, værdiboks og et stort badeværelse med separat brusekabine, badekar og hårtørrer. Værelserne har store lydisolerede vinduer fra gulv til loft og udsigt mod vandet, byen eller lufthavnen. 

Bemærk at

Adgang til Ni’mat Spa er mod gebyr på 125 DKK per dag og din rabat på 15% fratrækkes lokalt. Der er kun adgang for personer over 12 år. Ni’mat Spa har følgende åbningstider, som dog kan variere om sommeren og på helligdage: man.-tors. 15.00 - 21.00, fre. 10.00 - 21.00, lør. 10.00 - 19.00 og søn. 10.00 - 17.00.

Vis flere

Ekspeditionsgebyr 79,- pr. booking ved onlinebestilling
Ekspeditionsgebyr 99,- pr. booking ved telefonbestilling
Booking kommentar

Værd at se

  • Den Blå Planet (1.5 km)

    Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, er Nordeuropas største akvarium og tilbyder en unik oplevelse for børn og voksne. Med Den Blå Planet har Danmark igen fået et nationalt akvarium i verdenseliten og et nyt arkitektonisk vartegn. Den Blå Planet har vand på alle sider og skal give de besøgende en fornemmelse af at være under havets overflade. Det nye byggeri består af fem "arme", der går ud fra centrum. Det gør, at gæsterne selv kan bestemme deres rute rundt i akvariet for at se de eksotiske væsener under vand. Du kan komme tæt på i alt 20.000 fisk og havdyr, fordelt på 53 akvarier med i alt syv millioner liter vand.

    Den Blå Planet
    Den Blå Planet, Danmarks Akvarium, er Nordeuropas største akvarium og tilbyder en unik oplevelse for børn og voksne.
  • Amager Strandpark (3.6 km)

    Strandparken på Amager er Københavns største strand og ligger kun ca. 5 km fra centrum. I Strandparken er der aktiviteter året rundt, som dels tager udgangspunkt i de mange faciliteter der ligger langs Amager Strand. Der er parkourtræningsbaner, barrer til styrketræning, muligheder for at spille beachvolley og strandfodbold. Den gode asfaltbelægning gør det også nemt at stå på rulleskøjter og løbehjul. Men der er selvfølgelig også aktiviteter på ´søen´, der kan nemlig lejes kajakker, surfboards, kanoer og vandcykler, og dermed skulle der være sørget for underholdningen på vandet. Amager Strandpark tilbyder masser af spændende muligheder for udendørsaktiviteter og er samtidig det perfekte sted for en familiepicnic, hvis vejret er til det.

    Amager Strandpark
  • Carlsberg Glyptotek (8.8 km)

    Glyptoteket i Københavns centrum udstiller en imponerende samling af antik kunst og værker fra 19. og 20. århundrede i storslåede omgivelser. Museet blev stiftet af brygger Carl Jacobsen (1842-1914). Glyptotekets faste samling rummer ca. 10.000 kunstværker fordelt på to hovedsamlinger. Oplev en af Københavns kulturperler, og nyd evt en forfriskning i Glyptotekets café.

    Carlsberg Glyptotek
    Se en utrolig og international anderkendt samling af antik og modernistisk kunst.
  • Operaen, København (8.5 km)

    Operaen på Holmen er Danmarks nationalopera og blev indviet af Dronning Margrete II den 15. januar 2005. Bygningen er tegnet af arkitekten Henning Larsen og det er Mærsk Mc-Kinney Møller som både har været initiativtager og bygherre. Københavns Operahus fylder med sine 41.000 kvadratmeter godt i landskabet på Holmen. De mange kvadratmeter indebærer blandt andet omkring tusind rum med øvelokaler, garderobe og omklædningsrum. Operaen huser to scener, den Store Scene, hvor der er plads til 1.400 gæster og Takkelloftet, med plads til 200. Tag kanalbåden over til Holmen, eller tag turen med bilen. Den flotte bygning samt det smukke interiør er bestemt et besøg værd, og måske kan der tages et velfortjent pusterum i Operaens restaurant over en lille frokost.

    Operaen, København
    Tag på weekendophold nær Operaen og bliv imponeret over det store bygningsværk og smukke interiør.
  • Nationalmuseet (9.1 km)

    En tur på Nationalmuseet er altid en kæmpe oplevelse, og her kan I følge Danmarks historie, lige fra istiden op til nutidens samfund. Nationalmuseet ligger i Prinsens Palæ bygget i midten af 1800-tallet og enkelte af de meget flotte sale står fortsat som dengang de kongelige havde deres daglige gang i palæet. Den permanente udstilling om Danmarks Oldtid rummer blandt andet Grundestrupkarene og andre vikingeskatte. I kan også opleve Egtvedpigen og Huldremosekvinden, som mødte en frygtelig skæbne. Nationalmuseet rummer også verdens største samling af genstande fra Grønland og så kan de også præstere en etnografisk samling på verdensplan suppleret med et Legetøjsmuseum samt den store Mønt og Medaljesamling. Her kan der nemt bruges et par lærerige timer og museet arrangerer desuden masser af aktiviteter til børnene, så alle er sikret god underholdning blandt de mange klenodier og Danefæ.

    Nationalmuseet
    Oplev Danmarks fortid på en spændende og lærerig måde på Nationalmuseet.
  • Nyhavn (9.2 km)

    Det idylliske havnekvarter i det gamle København stammer tilbage fra 1670'erne og blev udgravet som et alternativ til den allerede eksisterende havn. Nyhavn var i gamle dage kendt som et mere skummelt kvarter, men i starten af 1980'erne fik hele området et ansigtsløft og i dag huser Nyhavn en lang række lækre restauranter, barer og caféer og så findes der ikke noget bedre end at nyde en kold drink på en af de mange havneterrasser på en varm solskinsdag. De gamle, kulørte og til tider skæve huse langs kajen står flotte og farverige, og der hersker altid en festlig og god stemning på kajen. H.C. Andersen boede i fem år i nr. 20, hvor han skrev en række af sine bedst kendte værker, blandt andet Prinsessen på Ærten og Fyrtøjet.

    Nyhavn
  • Tivoli (9.3 km)

    Københavns Tivoli er en forlystelsespark beliggende i centrum af København tæt ved Hovedbanegården og Strøget. Parken er verdens næstældste af sin slags, kun Dyrehavsbakken er ældre. Tivoli blev grundlagt af Georg Carstensen i 1843. Prøv parkens mange forlystelser og nyd en oplevelsesrig dag med familien, eller gå en tur i parken og se den smukke opsætning. Tivoli er kendt for sin smukke juleudstilling, som kan nydes i December.

    Tivoli
    Tivoli er verdens næstældste af sin slags.
  • Marmorkirken (9.8 km)

    Marmorkirken er en levende citykirke, såvel for Københavns beboere som for enhver, der kommer forbi og vil benytte kirken. Nap en billig miniferie eller et weekendophold i København og se den smukke kirke udefra eller sæt jer ind og nyd det imponerende rum.

    Marmorkirken
  • Christiansborg (9.5 km)

    Christiansborg Slot beliggende på den lille ø, Slotsholmen, er delt i to. Den ene del af slottet bliver brugt af Dronningen til gallamiddage, og er til daglig åbent for besøgende. Den anden del af slottet rummer Folketinget, Højesteret og Statsministeriet. I slottets hjerte, Riddersalen, hænger Dronningens berømte og farvestrålende gobeliner med detaljerede beskrivelser af Danmarks historie gennem 1000 år. Billedtæpperne er skabt af billedkunstneren Bjørn Nørgaard.

    Christiansborg
    Besøg Christiansborg, hvor vores demokrati styres fra.
Vis flere

Kort

Clarion Copenhagen Airport
Ellehammersvej 20 2770 Kastrup

Børnerabat

For at opnå børnerabat skal der min være 2 betalende voksende i værelset.
Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.

Dobbeltværelse
Barn 0~3 år i forældres seng 100% rabat
Barn 3~12 år i ekstra opredning 50% rabat
Barn 12~100 år i ekstra opredning 35% rabat