Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

Hellerup

Bestillingskoden er nu aktiv

Hellerup

Pak bilen og tag til Hellerup og indsnus byens kulørte og glamourrøse livsstil langs strandvejen og de store, flotte villaer med fancy biler og sportsvogne i indkørslerne. Hellerup er dog mere end liebhaverlivsstil. I finder også folkelige attraktioner som Experimentarium, og I er få minutter fra både centrum af København og Dyrehavsbakken.

Bygget op omkring Øresund har bydelen en skøn, maritim atmosfære og et stort udvalg af trendy butikker, der både sælger skønt kunsthåndværk og luksuriøse modemærker inden for design og tøj.

Siden 1864 har Klampenborgbanen forbundet Hellerup med København og de andre velhavende forstæder nord for København. Det er derfor let at rejse mellem de forskellige bydele. Fra Hellerup station tager det lidt under et kvarter at komme til hovedbanegården og 10 minutter at komme til Klampenborg, hvorfra I er i gåafstand til både Dyrehavsbakken og Dyrehaven.

Byen har dog ikke altid være en overklassebydel. Da Jonas Thue i 1700-tallet havde et lille udskænkningssted og kro kaldet Thuesborg, hvor han serverede velsmagende øl, var byen blot en lille landsby nord for Københavns volde. Senere kom industrialiseringen, og byen voksede med nye tilflyttere fra alle samfundsklasser, der arbejdede i byens fabrikker og andre nystartede virksomheder. Blandt andet åbnede et stort bryggeri ved havnen, et bryggeri vi i dag alle kender, der kaldte sig Tuborg, opkaldt efter Jonas Thues lille udskænkningssted. I dag brygges der ikke længere Tuborg i byen. Området Turborg Havn er derimod blevet hovedkontor for en række store og internationale virksomheder, blandt andet Saxo Bank, samt en perlerække af modebutikker og trendy restauranter med fingeren på pulsen.

I kan også få jer et spændene indblik i Hellerups historie på

Øregaard Museum med deres store typografiske samling af livet lige nord for København. Samlingen består af omkring 3000 fotografier, tegninger og malerier fra perioden mellem 1750 og 1930 – både med værker af kendte og knap så kendte kunstnere. Selve bygningen, der er opført af en rig købmand i 1700-tallet med små tilhørende huse, er i sig selv et besøg værd.

Børn og barnlige sjæle vil også holde af Hellerup. Her finder I blandt andet Experimentarium, hvor børn og voksne kan lære om videnskabens forunderlige verden gennem eksperimenter og leg inden for teknologi og natur. Langs Øresundskysten finder I også Hellerup Strand, en børnevenlig strand med lavt vand og en stor legeplads fyldt med gynger.

Den kræsne connaisseur kommer også til at savne Hellerup, når I er rejst derfra. Byen byder på en række spisesteder, der især har dygtiggjort sig inden for den franske gastronomi. På Restaurant Address ved Tuborg Havn kan I spise aftenklassikere inden for det danske og franske køkken og til middag lækker, mættende smørrebrød - serveret i luksuriøse omgivelser med udsigt ud over havnen.

Ønsker I en mere hyggeorienteret atmosfære kan I spise på Hellerup Klub Brasserie, hvor lokale og besøgende muntrer sig i en løssluppen stemning. Maden er igen inspireret af lækre, franske traditioner med små danske frokostindslag, og ofte spilles der små jazzkoncerter i restauranten.

Hellerup byder på lidt af det hele – både en folkeferie med fokus på sjov og afslapning på Dyrehavsbakken og i Experimentariumsamt en fornem ferie i det stiveste puds i bydelens fine restauranter og luksuriøse atmosfære langs strandvejen.