Vestjylland

Flot natur og kulturhistoriske oplevelser på en kør-selv ferie til Vestjylland

Fra Vestkystens brusende hav til det smukke landskab ved Ringkøbing Fjord, sælsafari på Fanø og trækfugle over Vadehavet, Vestjyllands friske og til tider barske natur byder på et væld af spændende oplevelser. Her kan man besøge dejlige strande og skønne naturområder, hvor hver årstid har sin charme. Det er derfor ikke overraskende, at mange hvert år vælger at tage en kør-selv ferie til denne del af Danmark.

I det smukke bakkede landskab ved Limfjorden finder man en dejlig natur, rolige strande samt den gamle by Lemvig. Lemvig Museum giver et fint indtryk af områdets historie og kultur og er bestemt et besøg værd.

Den smukke Vestkyst med de brede sandstrande, endeløse klitter og brusende hav indbyder både til spændende aktiviteter som windsurfing og til lange hyggelige gåture i solnedgangen. De brusende bølger ved Vesterhavet kan dog være voldsomme og på en famlieferie kan det derfor være en god ide at vælge en af de mere rolige og børnevenlige strande langs fjordene.

På en kør-selv ferie til Vestkysten er det også nærliggende at besøge Blåvandshuk Fyr, som ligger på Danmarks vestligste punkt. I området omkring fyret ligger mange bunkere fra 2. Verdenskrig, så her kan man samtidig opleve et lille stykke historie. Faktisk er det ikke kun her at man kan se rester af bunkeranlæg. Disse kan opleves flere steder langs kysten.

I de hyggelige byer på Vestkysten er der ligeledes mange gode spisesteder og cafeer at vælge imellem, og det er oplagt at prøve en af de mange lokale gastronomiske restauranter, der serverer frisk fisk f.eks i fiskeribyen Hvide Sande eller den gamle købstad Ringkøbing.

Ringkøbing er en af Danmarks ældste og mest velbevarede købstæder, og desuden en af de smukkeste med mange gamle rødstenshuse og brostensbelagte gader omkranset af et smukt landskab ved Ringkøbing Fjord. Her finder I mange hyggelige gader og forretninger.

Længere sydpå kan I også lægge turen forbi havnebyen Esbjerg og de tre skønne vadehavsøer Rømø, Fanø og Mandø. Den samlede oplevelse får I ved at besøge Nationalpark Vadehavet, hvor ferien kan strikkes sammen så børnene får oplevet Vadehavets unikke natur og dyreliv på nært hold.

Hvis I trænger til at holde pause fra de mange udendørsaktiviteter, så byder byerne Holstebro og Herning på et stort udvalg af kulturoplevelser, restauranter og shoppingmuligheder. Hvis I er interesserede i kunst, så er Birk Centerpark ved Herning bestemt et besøg værd. Birk er et område med flotte bygninger, spændende kunst og parker. Der er flere museer, som fremviser flotte kunstudstillinger med både danske og internationale kunstnere.

Danmarks ældste by Ribe er et andet oplagt udflugtsmål på en famlieferie. Her kan I nyde en gåtur i de hyggelige gader og beundre den imponerende Domkirke. Husk at besøge Vikingecentret som gengiver fortællingerne om vikingerne og deres markedsplads og se samtidig de flotte vikinge huse.

På en kør-selv ferie til Vestjylland kan I kombinere spændende kultur oplevelser med skønne natur aktiviteter. Så pak bilen og tag hele familien med på en dejlig ferie. Det er nemt at bestille hotel ophold til turen hos Risskov Bilferie.

Læs mere ...
9
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.