København

Oplev vores verdensberømte hovedstad med sin henrivende kultur og lærerige familieoplevelser

Følg i hælene på turister fra hele verden og find vej til vores kære hovedstad. Se verdensberømte turistattraktioner som Tivoli, Amalienborg og Den Lille Havfrue eller nyd de fantastiske restauranter, den moderne arkitektur og byens berømte miljøvenlige livsstil med cykler og havnebad, der har gjort byen til en af verdens bedste storbyer at leve i. København er i dag hjem for omkring 1 million indbyggere, og er både bygget op omkring Indre By, Københavns historiske bydel, hippe brokvarterer med moderne kulturelle tilbud og fredsfulde forstæder - og som en ægte metropol er her noget at se for enhver. Er I til kunst og historie kan I opleve Arken, Glyptoteket eller Nationalmuseet. Er I til en ferie med sjov og løjer kan I muntre jer i Tivoli og Bakkens forlystelser.

Landede man i København i vikingetiden, var byen blot et lille fiskerleje omkranset af grønne kvægmarker. Man ville ikke kunne se, at byen en dag skulle blive danskernes hovedstad og slet ikke en international metropol, men da Kong Valdemar i 1100-tallet gav Ærkebiskop Absalon kontrol over byen skete der noget. Der blev bygget en borg, en kirke og omkring voksede byen som et naturligt midtpunkt mellem Roskilde og Lund, der dengang var rigets to vigtigste byer. Da reformationen gik sin gang igennem Danmark, og præsteskabet i Roskilde som følger mistede sin indflydelse, rejste København sig som Danmarks hovedstad og førte landet igennem vigtige, historiske begivenheder. Krige med Hansaligaen og England og pesten havde katastrofale konsekvenser for Danmark og i særdeleshed København, men hver gang rejste byen sig og nye, skønne kvarterer som Christianshavn og Frederiksberg blev opført sammen med henrivende bygninger som Rundetårn og Marmorkirken.

Byens moderne historie begynder i 1800-tallet, hvor verdensberømtheder som Kierkegaard og HC Andersen begge residerede i byen. HC Andersen kom til byen i 1819 og boede det meste af sine i år i hovedstaden i forskellige lejligheder i Nyhavn, der i dag huser pragtfulde restauranter og barer. Han frekventerede også ofte Nationalteateret, der stadig opfører medrivende forestillinger. Siden har andre københavnere og tilflyttere som Niels Bohr med sine vigtige forelæsninger på København universitet, Arne Jacobsen med sit øje for funktionalistisk æstetik og Karen Blixen med sit forfatterskab skrevet i lundene nord for byen været med til at gøre København og Danmark berømt ude i den store verden.

I dag er byens kulturelle puls stadig høj med mangeartede musikfestivaler som Distortion og Copenhagen Jazz Festival. Samt en række andre arrangementer med international bevågenhed som Københavns Modeuge, der holdes to uger årligt i februar og august, CPH:PIX, Københavns internationale filmfestival, der holdes i april, og Copenhagen Pride.

Københavns forskellige kvarterer er ligeledes mangeartede. Oplev f.eks. flippede Christiania og de skønne maritime kanaler på Christianshavn, den fine, historiske atmosfære på Frederiksberg og Indre By eller den spraglede ungdomskultur på Nørrebro med vilde koncerter og multikulturelle spisesteder.

Over hele byen finder I grønne åndehuller, hvor I kan få pulsen ned og fordøje dagens oplevelser. Se f.eks. den vilde natur på Amager Fælled og Dyreparken eller tag på slentretur langs stierne i Botanisk Have og Kongens Have i Indre By. Nyd også stilheden langs de skønne, grønne volde omkring Citadellet og Christianshavn.

Pak bilen og tag din familie eller partner med på en farverig og historiebevidst ferie gennem gaderne i vores smukke hovedstad.

Læs mere ...
13
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.