Bilferie til De Bonte Wever Assen

Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

De Bonte Wever Assen

Mød et væld af aktiviteter som animation, sportteam, underholdningspark mm.

Der er indendørs- og udendørs pool´samt spa
Bowlingbane og legerum til de mindste
Masser af aktiviteter spil bordtennis og bowling
  • 460 km fra Padborg/Kruså-grænsen
  • 450 km fra Puttgarden, Tyskland
  • 500 km fra Rostock, Tyskland
  • Restaurant
  • Bar
  • Wellness
  • Udendørs swimmingpool
  • Indendørs swimmingpool

Hotellet

På De Bonte Wever Assen kan I nyde godt af hotellets indendørs- og udendørs pool, spa, bowlingbane og legerum. I kan også bestille tid til en afslappende kropsmassage eller få rørt jer med et spil bordtennis, billard eller dart. Assen er kendt for sin motorcykelbane Circuit van Drenthe, hvor det årlige hollandske TT-Grand Prix afholdes.

Hotellet tilbyder

Underholdningskomplekset De Bonte Wever Assen ligger i Asserbos i udkanten af Assen. Hotellet byder både på en indendørs- og udendørs swimmingpool, spa, bowlingbane og legerum for de mindste. 

Samtlige sports- og wellness aktiviteter kan frit benyttes. I spa afdelingen finder I spa, sauna og solarium. I kan booke afslappende kropsbehandlinger eller træne i hotellets fitness center. Udover det allerede nævnte kan I også spille bordtennis, billard, dart og videospil. I får gratis adgang til baren Bar Street med live underholdning om aftenen. Hotellet er helt røgfrit. Der er gratis adgang til internettet på hotellet.

Værelser

På alle hotellets moderne værelser er der seperate senge. Der er air-condition, safe, eget bad/toilet, fladskærms-tv, opholdsområde og skrivebord. Medbringer I børn under 3 år, er det obligatorisk, at de skal sove i babyseng. Det er muligt at få hotellet til at stille babyseng til rådighed mod gebyr.

For børn

Der er ingen risiko for, at børn kommer til at kede sig på en ferie på De Bonte Wever. Hotellet byder både på en indendørs- og udendørs swimmingpool, bowlingbane og legerum for de mindste. Samtlige sports- og wellness aktiviteter kan frit benyttes.

Bemærk at

Opholdet inkluderer gratis drikkevarer fra hotellets eget udvalg som inkluderer øl, vin og forskellig spiritus. Alkohol serveres fra kl. 13.30 (ikke på ankomstdag) og indtil baren lukker til midnat.

Turistskat (person) pr. døgn 1,15 EUR afregnes direkte til hotellet og indgår ikke i totalprisen.

Såfremt I medbringer børn under 3 år, skal de sove i babyseng. Det er muligt at bede hotellet stille en babyseng til rådighed mod gebyr.

Vis flere

Værd at se

  • Drents Museum (2.2 km)

    Midt i centrum, i den hollandske by, Assen, finder I Drents Museum som huser hele 4.600 m² af fascinerende arkæologi, nutidsrealisme og smukke kunstværker fra årene 1885 - 1935 samt forskellige udstillinger f.eks. om Kinas guldaldertid, vikingerne og Sovjetmyten. Museet, som åbnede i 1854, er et oplagt besøgsmål for de som interesserer sig for kunst, kultur og historie. 

    Drents Museum
    Drents Museum åbnede i 1854 og huser en varieret og spændende samling af kunst, kultur og historie
  • Groningen (30.6 km)

    Universitetsbyen Groningen er blevet kåret til Hollands bedste bycentrum i 2005-2007. På lang afstand ses Martinikirkens grå tårn fra 1400-tallet. Gør jer selv den tjeneste at gå op i tårnet for at opleve en flot udsigt over Groningen og byens omegn. Frokost kan med fordel nydes i Goudkantoor (”Guldkontoret”) fra 1635. Bygningen fik sit navn fra en kontrolmyndighed for guld og sølv, som i 1800-tallet fandtes her og i dag findes der en restaurant i bygningen. I de såkaldte A-kvarterer findes bygninger fra 1100-tallet – som på den tid fungerede som pakhuse til Hanseforbundet. I dag er de fleste af disse 200 huse beboede ejendomme. At mere end en fjerdedel af byens befolkning, som udgøres af 180.000 indbyggere, består af studerende sætter definitivt sit præg på denne perle i det nordlige Holland. Et sydende studenterliv er som regel med til at bidrage til et ligeså sydende natteliv. Groningens klubber bestemmer selv, hvornår de vil lukke – at se mennesker gå direkte fra diskoteket til arbejdet er derfor ikke et sjældent syn! Hvis I er til nyskabende former og inspirerende kunst er Groningen byen til dette, da mange af de førende navne inden for moderne arkitektur er repræsenterede her. Groninger Museum er værd at besøge. Ikke blot på grund af de interessante udstillinger, men også på grund af bygningen i sig selv: en herlig blanding af farver og former.

    Groningen
    Groningen hører til blandt Verdens mest cykelvenlige byer og huser et bredt udvalg af kultur
  • Klooster Ter Apel (47.6 km)

    I den sydvestlige del af den hollandske provins, Groningen, ligger klostret Ter Apel som er bygget tilbage i 1465. Klostret har tidligere været brugt af pilgrimsfarere og i dag er stedet et spændende besøgsmål for kunst- og kulturinteresserede. Bygningens historie kan bl.a. ses i blandingen af gammel og nyere arkitektur og indenfor huser klostret både permanente og midlertidige udstillinger.

    Klooster Ter Apel
    Klooster Ter Apel består af både ny og gammel arkitektur og er blevet anvendt af pilgrimsrejsende
  • TT Circuit Assen (5.1 km)

    Oplev suset og den karakteristiske kombination af lyden, duften og adrenalinen på én af Verdens bedste motorsportsbaner! Banen er beliggende i Drenthe-provinsen i det nordlige Holland, hvor den store og prestigefyldte MotoGP-event, Dutch TT, årligt har fundet sted siden 1925. Gennem det meste af året (april – oktober) er TT Circuit Assen vært for en lang række forskellige motorløb - i flere forskellige klasser - hvor Dutch TT, sidst i Juni, som årlig kulmination og højdepunkt på sæsonen, gang på gang trækker fulde huse med op mod 100.000 tilskuere. Der venter altså en helt unik oplevelse og atmosfære for enhver med interesse for motorsport og ikke mindst motorcykelsport. 

    TT Circuit Assen
    Få en helt unik oplevelse med motorsport på TT Circuit Assen
  • Bourtange (56.4 km)

    Tag på en kør-selv ferie til Holland og besøg den hollandske fæstningsby, Bourtange, som ligger nær grænsen til Tyskland. Fæstningen omkring byen stod færdigt i 1742 og i dag bruges landsbyens huse som museumsbygninger, der giver et indblik i landsbylivet tilbage i det 18. århundrede. Find en billig sommerferie, eller vinterferie, hos Risskov Bilferie og nyd en fantastisk familieferie i Bourtange. Gør det selv, i egen bil og i eget tempo.

    Bourtange
    Besøg det smukke Bourtange i Holland.
  • De Vestfrisiske Øer (154.3 km)

    I bør også opleve vadehavet og De Vestfrisiske Øer. På jeres vej til De Vestfrisiske Øer kan I se sælerne ligge på sandbankerne og nyde solen, mens mågerne flyver hen over dem. Nyd den landlige ro på De Vestfrisiske Øer, der hver har sin egen unikke atmosfære og kultur. Eller hvorfor ikke cykle gennem klitterne og gå en tur på de lange strande. Mellem øerne er der i forårs- og sommermånederne færger, specielt til øhopning, der sejler frem og tilbage (mellem Vlieland og Terschelling er der ruter hele året rundt). Alle De Vestfrisiske Øer er vidunderlige at besøge. På Vlieland, Terschelling, Ameland og Schiermonnikoog vil I altid møde stilheden, masser af plads og den usædvanlige natur. Også om sommeren, hvor der er relativt flere turister, rummer De Vestfrisiske Øer plads nok til alle områdets "fans".

    De Vestfrisiske Øer
    Nyd den landlige ro på De Vestfrisiske Øer, der hver har sin egen unikke atmosfære og kultur.
Vis flere

Kort

De Bonte Wever Assen
Stadsbroek 17 9405 BK, Assen

Børnerabat

For at opnå børnerabat skal der min. være 2 betalende voksne i værelset.
Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.

Dobbeltværelse
Barn 3~13 år i ekstra opredning 50% rabat