Bilferie i Danmark på Ebsens Hotel

Betaling

Betaling

Gavekort

Ebsens Hotel

Bo centralt i Maribo og oplev Lollands mange seværdigheder.

  • Restaurant
  • Hund
  • Gratis parkering
  • Gratis internet

Hotellet

Dette familiedrevne hotel ligger midt på strøget i Maribo med kort afstand til togstationen, butikker, restauranter og caféer, Maribo Domkirke og det naturskønne område omkring Maribosøerne. Der er heller ikke langt til den 30 meter lange sandstrand ved Søndersø eller Maribo Sø Golfklub. Ebsens Hotel tilbyder gæsterne en hyggelig og intim atmosfære og et suverænt udgangspunkt til at udforske denne smukke gamle købstad såvel som det øvrige Lolland-Falster.

Hotellet tilbyder

Hotellets hyggelige restaurant byder på dansk morgenmad og et spændende frokostkort. Om aftenen serveres der som udgangspunkt menu i hverdagene og buffet fredag og lørdag. Udover en ægte omgang dansk hygge i rolige omgivelser, tilbyder dette familiedrevne hotel også gratis trådløst internet og fri parkering. 

Værelser

Ebsens Hotel har 14 værelser og byder både på enkelt- og dobbeltværelser. Alle værelserne har TV og er udstyret med eget bad og toilet. Der er mulighed for ekstra opredninger og hunde er velkomne mod et tillæg.

Læs mere her

Bemærk at

Opholdet er med slutrengøring, som betyder, at der ikke vil blive redt senge og skiftet håndklæder under opholdet. Nye håndklæder afhentes i receptionen, evt. mod gebyr.

Ønsker I at blive flere dage på hotellet, er det muligt at bestille flere overnatninger efter hinanden.

Vis flere

Ekspeditionsgebyr 79,- pr. booking ved onlinebestilling
Ekspeditionsgebyr 99,- pr. booking ved telefonbestilling
Booking kommentar

Værd at se

  • Maribo Domkirke (0.5 km)

    Tag på en billig bilferie i Danmark og besøg Maribo Domkirke, der oprindeligt var en birgitinsk klosterkirke, skænket til godset Grimstrup af Dronning Margrethe I. Kirken blev bygget i løbet af 1400-tallet, men blev faktisk først en domkirke i 1803. Inde i kirken kan I se Leonora Christines grav. Hun boede i det gamle munkekloster syd for kirken. 

    Maribo Domkirke
    Maribo Domkirke ligger lige, hvor Søndersø munder ud i Hunsåen.
  • Frilandsmuseet i Maribo (1.0 km)

    Tag en tur til Danmarks tredjeældste frilandsmuseum i Maribo. Museet består af 13 genopførte huse, som tidsmæssigt strækker sig fra slutningen af 1600-tallet og op til begyndelsen af 1900-tallet. Beliggende, omgivet af skov, i et yderst naturskønt område, er det en fornøjelse at gå rundt mellem de gamle huse som f.eks. smedjen og sprøjtehuset. I kan også se en gammel dampmaskine fra Nysted Savværk og en fascinerende lokomobil fra 1872, som har været anvendt til pløjning. Rundt omkring er der anlagt en række forskellige smukke haver som f.eks. en rosenhave og en medicinhave med lægeurter.

    Frilandsmuseet i Maribo
    Maribo Frilandsmuseum blev grundlagt i 1927 og er Danmarks tredjeældste.
  • Maribo Sø Golfklub (2.9 km)

    Er I til aktiv ferie og golf så ligger Maribo Sø Golfklub blot 2 km. fra Maribo bymidte og byder på en utrolig smuk bane placeret mellem Maribosøerne. Banens sidste 9 huller er anlagt langs Søndersøens bredder, og der er skåret adskillige panoramiske huller i randbevoksningen, hvilket giver nogle formidable udsigter over søen på jeres vej rundt. Nap en billig bilferie i Danmark og tag en runde golf på denne smukke bane på Lolland.  

    Maribo Sø Golfklub
    Maribo Sø Golfklub
  • Knuthenborg Safaripark (4.5 km)

    Find en billig kør-selv ferie hos Risskov Bilferie og oplev Nordeuropas største safari- og landskabspark med over 1.000 vilde dyr fra alle fire verdenshjørner. Kør på safari mellem næsehorn og andre farlige dyr og kom tættere på end nogensinde før. Oplev nogle af de mest interessante dyrefodringer I har set i en dyrepark og tag en tur med abebussen og kom helt tæt på de sjove aber. Som noget nyt, tilbyder parken nu også sjov og spænding i Limpoland med Europas stejleste vandrutsjebane og masser af spændende aktiviteter for både børn og voksne. Oplagt til bilferien og med børnevenlige hoteller i området, Knuthenborg Safaripark er en af de mange oplevelser der ligger og venter.

    Knuthenborg Safaripark
    Knuthenborg Safaripark er Nordeuropas største safari- og landskabspark.
  • Dodekalitten (21.8 km)

    På Lollands nordlige kyst ved Kragenæs, er et spændende kunsterisk projekt under opbygning. Billedhugger Thomas Kadziola og komponist Gunner Møller Pedersen vil skabe et storslået monument, bestående af 12 store stenfigurer af granit, som stående i en rundkreds, dagligt vil lade elektroakustisk musik og sang strømme ud. Dette gennem et skjult højtalersystem som bygges ind i de enorme stenfigurer. Når dette interessante monument står færdigt, vil man få en helt speciel oplevelse, når man stiller sig midt i cirklen. Arbejdet er stadig i gang, men nogle af figurerne er allerede sat op og tiltrækker allerede mange interesserede mennesker.

    Dodekalitten
    Alle Dodekalittens 12 stenstøtter forventes at stå færdige i 2024.
  • Fuglsang Kunstmuseum (30.2 km)

    Fuglsang Kunstmuseum har til huse i en smuk ny bygning fra 2008. Museet rummer dansk maleri, skulptur og kunst på papir fra ca. 1780-1980, og huser desuden samlinger af de væsentligste kunstnere og strømninger i dansk kunsthistorie – heriblandt Jens Juel, Skagensmalerne og Fynboerne. Museet har, udover samlingerne, 2-3 særudstillinger årligt.

    Fuglsang Kunstmuseum
    Den prisbelønnede bygning er tegnet af Tony Fretton.
  • Guldborgsund Zoo og Botanisk Have (30.2 km)

    Guldborgsund Zoo og Botanisk Have gennemgik, i årene op til 2016, en stor forvandling, i form af nyrenovering og oprettelse af helt nye anlæg. Parken lægger stor vægt på dyrenes mulighed for, at udfolde deres naturlige adfærd, samtidig med at gæsterne skal kunne komme helt tæt på.

    Guldborgsund Zoo og Botanisk Have
    Guldborgsund Zoo og Botanisk Have ligger i hjertet af Nykøbing Falster.
  • Middelaldercentret (31.4 km)

    Nyd en billig weekendferie eller miniferie og oplev lidt af Danmark. I Nykøbing Falster finder I Middelaldercentret, som byder på oplevelser for hele familien. Kom tilbage i tiden og få et spændende indblik i middelalderlivet, med bragende kanoner, ridderturneringer, købstader og meget mere. I Middelaldercentret får I en, vel afmålt, blanding af spænding, historie og aktiviteter. Det er derfor et oplagt udflugtsmål for en familieferie i Danmark. 

    Middelaldercentret
    I Middelaldercentret kommer I på en spændende rejse tilbage til 1400-tallet.
  • Femø (36.6 km)

    Den lille ø Femø ligger i Smålandsfarvandet nord for Lolland, men hører til Lolland Kommune. De to største byer hedder Nørreby og Sønderby. Fra øens vestside er det muligt lige at skimte Storebæltbroens pyloner, der står omkring 50 km væk og fra øens nordspids er det muligt at se den gamle Storstrømsbro, der ligger ca. 30 km væk. Femø tilbyder alt det, der er godt for sjælen og kroppen. Ro og fred, men vigtigst af alt muligheden for at få genopladet batterierne. Der er masser af muligheder for at udforske øen på cykel og der er skønne strande med gode bademuligheder. Der kan også fiskes, padles eller surfes. Naturen gør det oplagt at tage kameraet med, en enestående chance for at få fyldt hjemmearkiverne op med de idylliske scenarier, som bare ligger og venter på at blive ”skudt” – så glem ikke kameraet. Nyd en gåtur langs Pigmosevej ned til havnen, hvor der er udskænkning og en god og hyggelig stemning blandt gæster og sejlere.

    Femø
    Kør.selv til Lolland og tag turen til smukke Femø.
  • Danmarks Traktor museum (33.1 km)

    Oplev mere end 200 gamle traktorer og motorer på Danmarks Traktormuseum i Eskilstrup på Falster. Museet blev grundlagt i 1988 og er indrettet i en gammel pakhusbygning fra 1918. I dag huser museet bl.a. en næsten komplet samling af den danske Bukh-traktor med særudgaver og prototyper. I finder også en fantastisk dampdrevet traktormaskine fra 1901. Danmarks Traktormuseum har løbende forskellige særudstillinger. I 2011 havde man f.eks. en særudstilling hvor temaet var sjældne traktorer.

    Danmarks Traktor museum
    Pakhusbygningen som danner rammerne om museet, var den første bygning af sin art på Falster.
  • Falster Golfklub (39.6 km)

    Hos Falster Golfklub kan I spille golf på en af de bedste skovbaner i Danmark. Hvis Falster Golfklub havde ligget nærmere en storby, havde den været internationalt kendt – så god er banen. Den 40 år gamle bane byder på en utrolig smuk og afvekslende natur. Golfbanen ligger naturskønt og omkranset af skov. Golfklubben tilbyder en 9-hullers og 18-hullers bane, som er kendt for smalle fairways.


    Falster Golfklub
    Falster Golfklub
Vis flere

Kort

Ebsens Hotel
Vestergade 32 4930 Maribo

Børnerabat

For at opnå børnerabat skal der min være 2 betalende voksende i værelset.
Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.

Dobbeltværelse med eget bad og toilet
Barn 0~2 år i forældres seng 100% rabat