Erzgebirgshotel Freiberger Höhe
Oplev maleriske Erzgebirge med en all-inclusive aktiv ferie
Highlights
- All-inclusive ferie I Erzgebirge
- Hyggelig cocktailbar
- Aktiv ferie midt i naturen
På Erzgebirgshotel Freiberger Höhe er der lagt op til en herlig og afslappende all-inclusive ferie, midt i det maleriske tyske bjergområde, Erzgebirge. Hotellet ligger i Eppendorf i nærheden af Freiberg, og her kan I nyde en aktiv ferie tæt på naturen eller en skøn wellnessferie med afslapning og selvforkælelse.
Erzgebirgshotel Freiberger Höhe råder over 42 komfortabelt
indrettede værelser, og hører til blandt regionens største hoteller. Hotellets
store wellnessområde byder på lækker afslapning med massage- og skønhedsbehandlinger.
Som en del af all-inclusive pakken kan I frit vælge at nyde
måltiderne i en af hotellets to indbydende restauranter, på terrassen eller i
den hyggelige Biergarten når vejret tillader det. Hotellets bar er det oplagte
sted for en cocktail om aftenen, og der er også mulighed for at tage et slag
billard i billardlokalet.
Efter at have tanket energi op ved hotellets lækre
morgenbord, kan I drage ud i de smukke Erzgebirge og udforske skovene,
bakkerne, floderne og søerne med herlige vandre- eller cykelture.
Det er også helt oplagt at besøge den nærliggende by, Freiberg, hvor det historiske centrum og sølvminen bestemt er den korte tur værd. For de som er til kulturelle oplevelser kan det f.eks. anbefales at besøge Chemnitz, teatret, operaen og de mange museer og andre seværdigheder byen har at byde på.
Hotellet har både enkeltværelser, dobbeltværelser og trepersonersværelser
til rådighed. Alle værelserne er rummelig og tilbyder god plads og komfort
under opholdet. De har alle eget bad og toilet, hårtørrer og TV.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Byen Oederan ligger i en dal og byder b.la. på en charmerende gammel bydel, smukt beliggende på en bakke i dalen. Her kan man gå rundt i timevis og opdage fortidens små spor på de gamle gader og bindingsværkshuse. Derudover bør man gå en tur ind forbi Museum Oederan, som er ét af Tysklands fremmeste væverimuseer. Her kan man selv få lov til at prøve at væve som man gjorde det tilbage i en svunden tid.
Find en billig sommerferie sydpå og tag på opdagelse i Tyskland som egner sig rigtig godt til en kør-selv ferie. Tag på en fantastisk rejse tilbage til det 18. århundrede med et besøg på Augustusburg, som blandt andet er kendt for sit imponerende jagtslot med de tilhørende omfattende, smukke haver. Slottet er en af Tysklands første rokokobygninger og for Kölns kurfyrste og ærkebiskop, Clemens August, var det favoritresidensen. Slottet med sine haver blev optaget på UNESCO’s liste over Verdens kulturarv i 1984 og er bestemt værd at besøge på en lang weekend eller familieferie det centrale Tyskland. Find børnevenlige hoteller til turen hos Risskov Bilferie.
Tag på sommerferie i Tyskland og besøg Natur- und Waldbad Erzengler (Erzengler badesø), som siden 1931 har fungeret som badesø. Det ligger naturskønt omgivet af skov, så der er gode muligheder for at finde en skyggeplads om sommeren. Ved søbreden er opsat en 74 meter lang vandrutsjebane, som er søens hovedattraktion, samt en vippe (1 meter) og stedet er velegnet til børnefamilier. Det er muligt at leje både og sejle en tur på søen. Der er adgang til søen mod gebyr (vejl. pris: 2,50 EUR). Natur- und Waldbad Erzengler er perfekt til en familieferie og badeferie og er oplagt at besøge på en billig kør-selv ferie.
Freiberg er en over 800 år gammel bjergby, som har haft stor succes med sine sølvminer. De mere end 550 bygninger og objekter i byens sen-midderalderlige gamle bydel (Altstadt) vidner om en by der har nydt godt af sine rigdomme.
Udover at byen og den gamle bydel i sig selv kan være interessant at besøge, bør man også se det imponerende Schloss Freudenstein som huser Terra Mineralia - En enorm samling af mineraler, juveler og meteoritter fra 5 kontinenter. Se også den overdådige St. Marien Domkirke i Freiberg!
En oplagt by at besøge er Chemnitz. Byen er en af de mest betydningsfulde byer i Østtyskland. I 1953 blev byen døbt Karl Marx Stadt efter den kendte kommunistiske filosof og økonom. Byen fik dog sit oprindelige navn tilbage, da Tyskland blev genforenet i 1990. Store dele af byen blev stærkt beskadiget under 2. verdenskrig, men blandt andet rådhuset er genopført, så der både findes gamle og nye dele af den fascinerende bygning. I kan også besøge en af de største attraktioner, også af omfang, nemlig verdens største brobyggeri i teglsten. Broen over Göltzdalen er bygget af 26 millioner teglsten i årene 1846-1851.
Frauenstein ligger i et skønt område i Ore-bjergene i Mittelsachsen, sydvest for Dresden. Byen er kendt for sin vinproduktion og byder på mange vin-relaterede oplevelser og aktiviter, såsom guidede ture rundt på en vingård, vinsmagning og historie.
Nordvest for Frauensteins centrum står den imponerende slotsruin Burg Frauenstein fra 1200-tallet. Borgen blev oprindeligt bygget med det formål at forsvare områdets handelsruter og sølvmineindustri. Gennem tidens løb har både angreb, brande og egentlige belejringer sat sine spor på bygningen. Dele af borgen er blevet restaureret i hhv. 1968, 1990 og 1992 og siden 2007 har offentligheden haft mulighed komme ind og kigge.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden