Sport, wellness, natur og storbyferie - På Fair Resort Sport
& Wellnesshotel i Jena får I den perfekte kombination! Med faciliteter som
er helt i top, tilbyder hotellet et bredt udvalg af muligheder både for
afslapning og aktiviteter, og I kan således tilrettelægge jeres ferie helt som
I ønsker.
Hotellet tilbyder
Det nyligt renoverede hotel har et stort udvalg af både
sport og wellness. I det store wellnessområde finder I bl.a. en indendørs
swimmingpool, solarium, biosauna, finsk sauna, udendørs sauna, caldarium,
tepidarium, oplevelsesbrusere og et lækkert afslapningsområde på 1.200 m². Det
er desuden muligt at bestille forskellige massage- og skønhedsbehandlinger.
Sportsfans kan bl.a. spille tennis, badminton eller bowling (mod gebyr), og
hver lørdag aften spiller hotellets egen DJ weekenden ind for de danseglade.
I får en god start på dagen med en rig morgenmad, hvorefter
I kan slappe af eller dyrke sport på hotellet, alt efter hvad I ønsker. Det er
naturligvis også oplagt at benytte lejligheden til, at udforske
universitetsbyen, Jena, med sit planetarium, kunstsamling og mange parker.
Litteraturfans kan gå en tur i Goethe og Schillers fodspor, og naturelskere
finder mange gode muligheder for at nyde omgivelserne omkring Jena, f.eks. med
en cykeltur eller vandretur i de maleriske landskaber som præges af bakker,
marker, skove og dejlige udsigtspunkter.
All inclusive-pakken inkluderer også både frokost, kagebuffet
om eftermiddagen og en dejlig middag - intet mindre end ren og skær excellence
for jeres ferie i Jena!
Der tilbydes parkering mod et gebyr, og under opholdet har I
gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Hotellets værelser er moderne og tilbyder god komfort, og I
kan vælge mellem dobbeltværelser, som enten har udsigt mod byen eller mod
naturen. De nydelige City dobbeltværelser kan desuden bookes med en ekstra
opredning.
Værelsestyper *
Dobbeltværelse City
1 / 2
Moderne dobbeltværelse på 22 m² med udsigt over byen. Værelset har eget bad og toilet, hårtørrer, skrivebord med lampe, et stort spejl, lydisolerede vinduer, behagelig seng, safe og kabel TV. Det er muligt at booke dette værelse med en ekstra opredning.
» Se flere værelsesspecifikke billeder
Dobbeltværelse Nature
1 / 3
Moderne dobbeltværelse på 22-24 m² med udsigt mod skov og marker. Værelset har eget bad og toilet, hårtørrer, skrivebord med lampe, et stort spejl, lydisolerede vinduer, behagelig seng, safe og kabel TV.
» Se flere værelsesspecifikke billeder
Bemærk at billeder og plantegninger er vejledende og kan afvige fra det viste.
Afstande til hotellet
450 km fra
Rostock, Tyskland
600 km fra
Puttgarden, Tyskland
625 km fra
Padborg/Kruså-grænsen
Afstand til hvor du bor
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Ydermere inviterer kulturbyen Weimar til et besøg. I 1999 blev Weimar kåret til Europas kulturhovedstad. Her kan I se Goethes hus og have - det gule hus med porte i hver ende eller besøge den lille by , hvor Goethes gode ven Schiller skrev mange af de berømte værker. Huset, hvor han boede, kan naturligvis ses på Schillerstrasse i Weimar. En stor oplevelse er det også at se naturparken Hoher Meissner. Det er nu et stort fredet naturområde.
Gera er en forunderlig by med markante gamle bindingsværkshuse, der vidner om store rigdomme. I gågadeområdet kan I nyde de maleriske huse, byens vartegn, det 450 år gamle rådhus med det 57 meter høje tårn, renæssance-apoteket med de udskårne hjørnekarnapper i flere etager, Simsonbrønden midt på markedspladsen, kirkerne og mange andre interessante bygninger. Prøv også at gå under jorden, i dybe kældre og smag en lækker øl. Gera er nemlig også en gammel ølbryggerby, Carl Zeis en af verdens mest anerkendte optiske industrier, stammer herfra.
På en billig bilferie i Tyskland er det et must at besøge Thüringens hovedstad, Erfurt, der er en dejlig blanding af torvepladser, gamle gyder, små kirketårne og idylliske områder langs floden. Byen fik i 1300-tallet det berømte universitet, hvor Martin Luther var den mest berømte studerende. I dag kan I stadigvæk mærke Middelalderrødderne i byen og der er en unik atmosfære blandt de gamle huse. Bestil en billig kør selv ferie med Risskov Bilferie og oplev den hyggelige by. Blandt de største seværdigheder er markedspladsen med byens domkirke, middelalderbroen Krämerbrücke og det gamle Augustinerkloster.
Naumburg er en malerisk by med kulturelle monumenter fra romanske og gotiske perioder, farverige byhuse fra renæssancen og barokke terrasser. Oplev verdenskultur i Naumburg, hvor den næsten et tusind år gamle bydel tager de besøgende på en forunderlig rejse tilbage til middelalderen.
Fans af barokmusik bør klart besøge Skt. Wenceslas kirke, der ligger inde med det største Hildebrandt-orgel i verden. Fra maj til oktober tilbydes der korte middagskoncerter hver onsdag, lørdag og søndag samt på helligdage.
Naumburg ligger inde med næsten 1.000 års historie og er også en del af reformationens historie og Martin Luther.
Den gotisk domkirke med senromanske træk er i dag et af de vigtigste mindesmærker fra højmiddelalderen og hører også til som en af de helt store seværdigheder på den 'omanske rute'. 'Uta von Naumburg' er en af de tolv statuer i domkriken og denne ekseptionelle stenskulptur fra det 13. århundrede hører nok til en af de mest berømte gotiske billedværker i Tyskland.
Det var i Naumburger Domkirke, at Luther opholdt sig i 1521, på vej mod rigsdagen i Worms, og det var også i Naumburger Domkirke, at den første protestantiske biskop blev bispeviet i 1542 af ingen andre end Martin Luther, der også var en god ven af den nyinviede biskop Nikolaus von Amsdorf.
Børnerabatter
For at opnå børnerabat skal der min. være 2 betalende voksne i værelset. Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.
Standard lejlighed
Børnerabatter
For at opnå børnerabat skal der min. være 2 betalende voksne i værelset. Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.
room type Junior double room
Børnerabatter
For at opnå børnerabat skal der min. være 2 betalende voksne i værelset. Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.
Dobbeltværelse