FourSide Hotel München
Helt nyåbnet designhotel tæt på Münchens mange muligheder
Highlights
- Nyt designhotel i München-Schwabing
- Gratis parkering (efter tilgængelighed)
- Top beliggenhed for at udforske München
FourSide Hotel München er allerede et af de mest populære lavprishoteller i den bayerske hovedstad, selvom det kun netop er åbnet. Nyd et ophold på de moderne værelser i Nordschwabing og oplev den bayerske storby i jeres eget tempo.
FourSide Hotel München, som åbnede dørene i 2022, byder sine
gæster velkommen i et moderne og hyggeligt design med rummelige værelser og
service på topniveau. Hotellet ligger på Frankfurter Ring i det nordlige
Schwabing, hvilket gør det til et ideelt udgangspunkt for at udforske München.
Der er bare 500 meter til metrostationen, Studentenstadt, og herfra kan I tage
U6 til Münchener Freiheit, Odeonsplatz, Marienplatz eller Sendlinger Tor på
blot nogle få minutter. I kan naturligvis også drage ud til fods eller på cykel
og f.eks. gå en tur mod byens centrum gennem den engelske have - den nordlige
ende af Tysklands næststørste bypark ligger bare 1 km fra hotellet.
I München venter jer et sandt væld af seværdigheder fra
Rådhuset på Marienplatz til Frauenkirche og Schloss Nymphenburg. Berømte museer
som de to pinakoteker eller Deutsche Museum har hjemme her, ligesom mange både
store og små teatre og scener med et farverigt program for folk i alle aldre.
Afslapning og livsnydelse er en del af livet i Bayern, og derfor er et besøg i en Biergarten om sommeren et must, men også i den kolde tid serveres bayerske specialiteter i de mange rustikke restauranter og selvfølgelig den berømte ølstue, Hofbräuhaus.
De rummelige værelser på FourSide Hotel tilbyder alle eget
badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer, et siddeområde, behagelige senge,
air conditioning og fladskærms-TV. De lyse studio-værelser har derudover også
et tekøkken med mikroovn og kaffemaskine.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Tag på en billig bilferie i Tyskland og oplev de mange seværdigheder i München. I den mere stille, nordlige del af München kan I slappe af i den hyggelige bypark – Den Engelske Have. Her kan I nyde en vandcykeltur på lille Hess Loher sø, sætte Jer til rette i en af ølhaverne, drikke te og høre musik. Fra den tempellignende Monopteros-bygning får I en fantastisk panoramaudsigt over byen. Bestil en kør selv ferie med Risskov Bilferie og tag hele familien med på ferie.
München triumfbuen er bestemt et blikfang, især når mørket falder på og triumfbuen bliver oplyst. Den flotte bue er 21 meter høj og 24 meter bred og ligger mellem Ludwig Maximilian Universitetet og Ohmstraße.
Det var et værk, som blev bestil af Kong Ludwig I af Bayern og designet af Friedrich von Gärtner. Triumfbuen blev færdigbygget i 1852 og skulle være et monument for den bayerske hærs heltemod.
Triumfbuen blev svært beskadiget under 2. Verdenskrig, men blev genopbygget igen. I dag er det et fredsmonument, der skal minde os alle om freden, for, som der står på bagsiden af triumfbuen: "Dem Sieg geweiht, vom Krieg zerstört, zum Frieden mahnend", "Dedikeret til sejr, ødelagt af krig, med ønsker om fred".
Det store fodboldsstadion blev indviet i 2005 med plads til 75.000 tilskuere. Til dagligt er anlægget hjemmebane for Bayern München og der skulle være gode muligheder for at opleve en af de mange kampe, der afvikles på stadion, hvis der vel at mærke er interesse for fodbold.
Under verdensmesterskaberne i fodbold i 2006 blev åbningskampen mellem Costa Rica og Tyskland spillet på dette formidable stadion, og det var også her, at semifinalen mellem Portugal og Frankrig blev afviklet under VM i 2006.
Theatinerkirche, hedder oprigtigt ´Stiftskirche St. Kajetan´ og ligger lige over for Residenz. Den smukke italienskbarokke kirke blev opført mellem 1667 og 1675, men det tog lige hundrede år længere før den flotte facade og de to tårne på henholdsvis 65 meter blev færdigbygget. Men de hundrede år fik også betydning for netop facaden, som blev bygget i rokokostil. Indvendigt er det lyse barokinteriør en fryd for øjet og kontrasten mellem det udvendige og indvendige af kirken skal opleves på nært hold.
Selve kirken blev næsten ødelagt under de allieredes bombardementer, men blev genopbygget igen, lige efter krigen og stod næsten færdig igen i 1955.
München lægger grund til nogle af de bedste kunstmuseer i hele Tyskland. Spredt ud over tre Pinakoteker, placeret på Königsplatz, tæt ved centrum, ligger ´Pinakothek der Moderne´, som blandt andet udstiller tyske ekspressionister.
Alte Pinakothek blev bygget færdigt i 1836, og er især berømt for sin enorme samling af tysk kunst fra det 14. - 16. århundrede. Der er også en spændende samling af Europæisk kunst, der strækker sig fra 1400 til 1800 som blandt andet indeholder verdens største samling af kunstneren Rubens, nemlig 62 uvurderlige mesterværker.
Neue Pinakothek repræsenterer en blanding både ældre og nyere af det nye og ældre med værker af Botticelli, Raphael, danske Bertel Thorvaldsen, Degas, Rottmann, Monet og mange andre berømte kunstnere.
De tre Pinakoteker har tilsammen den største samling i verden af tyske malere.
Ikke langt fra Marienplatz ligger et af Münchens andre vartegn; Vor Frue Kirke. Der er adgang til kirkens imponerende sydlige tårn, hvor I får en fremragende udsigt over hustagene. Under koret i kirkens smukke indre finder I en kongelig krypt, som bestemt også er værd at se.
Det regnes som verdens største museum tilegnet teknologi og videnskab, og det blev grundlagt helt tilbage i 1903.
Museet er så stort, at det kan være en god idé at lægge en slagplan inden besøget for på den måde bedst at få dækket de områder der kunne have interesse. Museet dækker nemlig et hav af temaer, fra rumfart og telekommunikation, til film og medicin. Faktisk er alle de store områder inden for kemien og fysikken dækket i dette enorme museum.
Et af museets absolutte højdepunkter er muligheden for at opleve minedrift på en meget nær og realistisk måde i Bergbau-afdelingen. Minerne vil altid udgøre en farlig arbejdsplads, og det bliver gæsterne, takket være udstillingens realisme, mindet om flere gange op gennem tiderne. Flere fantastiske oplevelser ligger og venter på hele familien i Deutsches Museum.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden