Paris

Kør-selv på ferie til Paris, også kendt som La Ville Lumière, lysets by, og oplev metropolet og den levende byorganisme, der er svær at sammenligne med andre storbyer og noget helt for sig selv. At være pariser er noget helt særligt, uanset hvor man kommer fra. Prøv det selv og blive en del af den pulserende byernes by. Tilrettelæg en bilferie til Paris og kør selv afsted på oplevelser i den strålende storby, som også er hovedstad, kunstcenter, tænketank, progressiv og multikulturel.

 

Paris er fuldstændig uovertruffen, når det gælder charme, imponerende bygningsværker, gadelivet, boulevarderne, cafeerne, restauranterne, museerne og ikke mindst kunsten. Der er meget at se i Paris, og det er både for store og små, og så er der jo også tårnet! Eiffeltårnet er og bliver en oplevelse, og ungerne vil bestemt synes om turen op i tårnet, hvorfra de kan nyde udsigten over Paris. Det er også noget ganske specielt at kunne betragte dette helt unikke stykke arkitektur på nært hold – det bliver næppe mere fransk.

Børnene vil garanteret også synes godt om Parc des Buttes-Chaumont, som er en kæmpe legeplads med vandløb, hængebro samt et lysthus på bakken, så børnene kan lege og hygge sig. Parc Zoologique, også kendt som Zoo de Vincennes, er en super oplevelse med fem biozoner, et drivhus og skovområde, hvor der er gjort en stor indsats for at give dyrene bedre betingelser og plads samt at fremme beskyttelsen af truede arter – bestemt en forfriskende pause fra byens travlhed. Les Catacombes er en anden spændende oplevelse med et ca. 300 km langt underjordisk netværk af tunneler, ca. 20 meter under Paris. Der er også er offentlige begravelseskamre med knogler og kranier fra de ca. 6 millioner mennesker, der har fundet deres hvilested i katakomberne, der også inkluderer flere berømtheder fra den Franske Revolutions terrorregime som f.eks. Danton og Robespierre. En guidet tur kan bestemt anbefales, og husk at temperaturen er ca. 14 °C og derfor kan en varm trøje anbefales, når I bevæger jer ned i dybet.Et andet meget familievenligt museum er Musée de la Chasse et de la Nature, som udstiller en samling af trofæer bragt hjem til Frankrig af opdagelsesrejsende, der har turet rundt i Afrika og andre spændende kontinenter. Den gamle bygning er en sand oplevelse, propfyldt med spændende klenodier fra fjerne lande. Pas på den udstoppede isbjørn i krogen! Og når snakke nu går på udstoppede dyr, så er Maison Deyrolle et rigtigt underholdende visit. Her er der et væld af udstoppede dyr, som alle er til salg, og der skulle vist også være en udstoppet enhjørning. Men der er ikke meget plads og fyldt med glas, så det gælder om at være meget påpasselig.I det 18. århundrede vendte en fransk doktor vrangen ud på både dyr og menneskekroppe i undervisningsøjemed. De er alle udstillet i Musée Fragonard og det er både spændende og for nogle måske ulækkert. Så er I advaret.En anden stor oplevelse for børnene er Disneyland. Kør selv afsted i egen bil til den store forlystelsespark lidt uden for Paris og få jer en rigtig dejlig dag. Mød de kendte Disney-figurer i et eventyr af oplevelser, som ungerne med garanti vil sætte pris på, og sent glemme!

De berømte museer ligger spredt over hele Paris og omegn som perler på snor. Der er de uovertrufne favoritter som Louvre og Musée d'Orsay, Army Museum & Hôtel des Invalides samt Centre Pompidou. Men der er også de mindre kendte museer som Musée Rodin, dedikeret til den franske skulptør Auguste Rodin. Musée Carnavalet, en anden lille overraskelse, giver et spændende indblik i byens meget dramatiske historie. Musée Carnavalets permanente udstilling er placeret i to smukke renæssancebygninger, Hôtel de Carnavalet og Hôtel Le Peletier de Saint-Fargeau. Tag turen gennem de smukke værelser med det barokke interiør, helt gratis. Besøg også den smukke domkirke, Notre-Dame, og læg endelig vejen forbi Sacre-Coeur i Montmartre, hvorfra I kan nyde udsigten over det meste af Paris og et vigtigt sted at holde pause og lade sanserne få overtaget. En lidt anden form for turisme, men ikke mindre interessant, er at aflægge et besøg i Cimetiere du Pere-Lachaise, den berømte kirkegård med faste beboere som Frédéric Chopin, Jim Morrison, Oscar Wilde, eller kør selv til kirkegården Cimitière du Montparnasse, hvor bl.a. Jean-Paul Sartre, Simone de Beauvoir og Samuel Beckett har fundet deres sidste hvilested.

Alle veje fører til Paris, og det gælder også gastronomien, som lever i en perfekt balance med nye trends og klassiske godbidder. Paris byder på de bedste delikatesser Frankrig kan diske op med, så slå jer løs i gastronomiske oplevelser og giv smagsløgene en på oplevelsen. Læs mere om maden i Paris på de mange websider, der findes om emnet. Les Philosophes og Café Trama er restauranter som bestemt kan anbefales, men der er også andre gode valg om Aux Bons Crus og Le Rigmarole. Det regionale køkken er meget populært i Paris, så prøv eventuelt det skønne Provence-køkken på Restaurant Baieta. I kan også kombinere museumsbesøgende med en tur forbi Marché des Enfants Rouges, opkaldt efter et børnehjem, som lå på stedet omkring år 1500. I dag strømmer der en blanding af internationale dufte op fra det meget populære fødevaremarkedet der byder på et stort udvalg af specialiteter fra alle klodens kontinenter.

Få oplevelsen af at køre rundt i Paris med egen bil og bliv en del af bilkulturen især omkring Champs Elysee. Få den perfekte kør selv ferie til Paris, hvor I kan kombinere byture med afstikkere til de idylliske byer uden for Paris samt selvfølgelig Versailles, eller Chateau de Versailles, som det hedder på fransk. God kør-selv tur til lysets by med hele familien.

Læs mere ...
2
ophold fundet
0
aktive filtre
Kopier link til søgeresultat
Optimer din søgning 
Sorter din søgning 
Vis hoteller på kort
De viste priser er pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelser og børnerabat vises i bookingprocessen

Bemærk:
· Minimum slutrengøring inkluderet
· Ekspeditionsgebyr ved telefonbestillinger Kr.129
· Ekspeditionsgebyr for onlinebestillinger Kr. 89, -
· Pakkeprisen er per person i dobbeltværelse

Hvorfor booke med Risskov Autoferien AG?
· Spar mere! Billigere end hotellets egne priser

"For vores yderst solide økonomi og kreditværdighed, har vi igen modtaget den prestigefyldte AAA-rating af Bisnode, Dun & Bradstreet."
Modtager du vores tilbudsmail?

Bliv løbende opdateret med vores gode tilbud, rabatter og kampagner - leveret direkte i din indbakke

Kontakt os
Tel: 70 22 77 17

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

© Copyright.   Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.