Golden Tulip Tjaarda Oranjewoud
Besøg farverige Holland og slap af i naturskønne omgivelser
Highlights
- 4-stjernet hotel i rolige omgivelser
- Wellness-område med indendørs pool og jucuzzi
- Beliggende i smukke omgivelser
Midt i de smukke hollandske omgivelser finder I Hotel Golden Tulip Tjaarda Oranjewoud. Dette indbydende firestjernede hotel er ideelt til afslapning og velvære. Nyd den smukke natur, smag på de lokale specialiteter og nyd hinandens selskab i rolige omgivelser.
Hotellet ligger i den lille malerisk landsby Oranjewoud i Holland. I hotellets restaurant ”De Oranjewoud” serveres hollandske specialiteter samt internationale retter. Nyd den hyggelige atmosfære i restauranten eller få middagen serveret på terrassen i smukke omgivelser. På hotellets café ”Tjaarda” kan I bestille frokost eller nyde en kop kaffe. Om sommeren er hotellets have ideel til udendørs aktiviteter; her kan I solbade på en af liggestolene og lade børnene lege i de smukke omgivelser.
På hotellet kan I benytte det dejlige wellness område, hvor I har adgang til indendørs pool og jacuzzi. Der er ligeledes adgang til sauna mod gebyr. I har også mulighed for at bestille tid til forskellige spa behandlinger og massage mod gebyr, som betales direkte til hotellet.
Hotel Golden Tulip Tjaarda Oranjewoud har i alt 70 lyst indrettede værelser. Alle værelserne har eget bad og toilet samt minibar, telefon, TV, hårtørre og værdiboks til jeres værdigenstande. Nogle af værelserne tilbyder fransk altan eller terrasse.
Standardværelserne er udstyret med to enkeltsenge og lux-værelserne med en king-size dobbeltseng. Ønsker I mere plads på værelset kan I opgradere til en junior suite, som foruden mere plads, også tilbyder en sofa.
Bemærk at billeder og plantegninger er vejledende og kan afvige fra det viste.Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Når man er på kør-selv ferie, er det altid godt med en tår kaffe. Og hvis I godt kan lide kaffe, kan I besøge Joure Museum, hvor I kan få en dybere indsigt i kaffeindustrien samt historien på et af verdens ældste kaffe producenter, Douwe Egberts, som blev grundlagt i Joure i 1753. Der er godt 10 km fra Heerenveen til Joure via A7.
Swimfun er et subtropisk badeland midt i Joure, hvor hele familien kan have det sjovt. Der er vandrutsjebaner, der snor sig gennem junglelandskab, huler og vandfald. Der er bølgebassin, småbørnsbassin, tyrkiske dampbade, sauna og meget mere.
Den hollandske by Sneek er kendt som "vandsportens hovedstad" i Holland. Her kan I opleve Europas største vandsport arrangement, når byen hvert år afvikler "Sneekweek". Folk fra hele Verden kommer til Sneek for at opleve den populære Sneekweek, hvor konkurrencebåde sejler om kap og der til sidst afholdes et stort regatta med fest i gaderne.
I Sneek bor der ca. 33.000 indbyggere og foruden vandsport, så kan I også opleve de mange smukke kanaler og bygninger i byen. Her er der rigtigt lagt op til hyggelige gåture langs kanalerne og en god frokost på en af de mange restauranter i byen. I bør gå en tur forbi Vandporten, som er byens attraktion og et populært sted at tage billeder. I kan naturligvis også tage på sejllads i havnen.
Hvis I er historisk interesserede, så kan I tage en tur på Tweewieler Museum, som tager udgangspunkt i fartøjets historie.
Forlystelsesparken Duinen Zathe sikrer jer en dag fyldt med fart og sjov. I parken kan I opleve flere forskellige rutsjebaner, trampoliner, vilde karuseller, karuseller til de mindste, klatrepark og meget mere. Desuden er der flere steder, hvor I kan købe mad og drikke.
Oplev Hollands tulipaner i fuldt flor fra sidst i marts og indtil midten af maj. Medio april er tulipansæsonen på sit højeste, og store dele af Holland vil være dækket af et farverigt tæppe af tulipaner. I de første forårsdage vokser tulipanerne op til 15 cm om dagen, og I vil kunne høre tulipanernes knirken, når de vokser. En fantastisk måde, at opleve tulipanerne på, er ved at cykle eller køre i bil rundt i landskabet. De fleste tulipanfarme ligger i Noordoostpolder, i provinsen Flevoland, og i det område, der er kendt som Kop van Noord-Holland. Et besøg værd, er også blomsterauktionen, Flora Holland i Aalsmeer.
Aduard er en charmerende lille landsby, som er en del af Zuidhorn kommune. Byen daterer tilbage fra år 1192, da Cistinerordnen grundlagde munkeklostret Aduard. Siden da har byen haft vokseværk og er den dag i dag groet til en størrelse på ca. 2360 indbyggere, der alle bor rundt om klostret.
Find en kør-selv ferie til Holland hos Risskov Bilferie. Velegnet til både en sommerferie og vinterferie, og der er masser at opleve. Kør-selv til Groningen fra og oplev den smukke by fra en helt anden vinkel med en sejltur på kanalerne, der løber gennem byen. Rondvaartbedrijf Kool arrangerer kanalrundfart med guide af en times varighed. Bådene afgår fra museumsbroen i centrum af Groningen. Find en billig ferie med børnevenlige hoteller hos Risskov Bilferie og sæt selv tempoet og varigheden. Besøg Groningen på en ægte kør-selv bilferie.
Groninger Museum er en farverig bygning designet af Alessandro Mendini. Museet ligger lige ved siden af Groningens Hovedbanegård og kanalerne. På museet kan I se udstillinger om byens og provinsens historie og kultur med både arkæologiske fund og portrætmalerier fra tidligere århundreder, billedkunst, mode og design.
Peperbustårnet, på dansk Pebberkassetårnet, er med sine 75 meter et af de højeste kirketårne i Holland, og det kan ses flere kilometer fra byen. Tårnet hører til byens Sankt Michaels-kirke og blev bygget mellem 1394 og 1452 i nygotisk stil. Tårnet er åbent for besøgende i dagtimerne, hvorfra I kan nyde udsigten ud over den flotte middelalderby med dens rustikke bygninger, kanaler og volde.
Museum de Fundatie er et kunstmuseum, der råder over en stor kunstsamling med over 7000 malerier og en spændende skulpturpark samt aktuelle udstillinger med samtidskunstnere. Blandt deres store samling findes der malerier af nogle af Hollands aller største kunstnere gennem tiden som Vincent Van Gogh og Piet Mondrian samt flere internationale navne som Marc Chagall og J. M. W. Turner. Museet har eksisteret siden 1958, og dets store samling giver et spændende perspektiv til samtidsudstillingerne.
Zwolles historie kan dateres tilbage til omkring år 800, hvor frisere og tropper fra Karl den Stores hær stiftede byen. Zwolle ligger fra en militær synsvinkel perfekt på en bakke med floder der omkranser byen, hvilket gjorde den svær at indtage. Zwolle har derfor været en vigtig by gennem historien og man har af samme grund placeret en række vigtige bygninger i byen, f.eks. Sassenpoort og Peperbus. Mellem de gamle middelalderbygninger og langs voldene finder I mange hyggelige cafeer, så I kan nyde byens autentiske sus på afslappende vis.
Universitetsbyen Groningen er blevet kåret til Hollands bedste bycentrum i 2005-2007.
På lang afstand ses Martinikirkens grå tårn fra 1400-tallet. Gør jer selv den tjeneste at gå op i tårnet for at opleve en flot udsigt over Groningen og byens omegn.
Frokost kan med fordel nydes i Goudkantoor (”Guldkontoret”) fra 1635. Bygningen fik sit navn fra en kontrolmyndighed for guld og sølv, som i 1800-tallet fandtes her og i dag findes der en restaurant i bygningen.
I de såkaldte A-kvarterer findes bygninger fra 1100-tallet – som på den tid fungerede som pakhuse til Hanseforbundet. I dag er de fleste af disse 200 huse beboede ejendomme.
At mere end en fjerdedel af byens befolkning, som udgøres af 180.000 indbyggere, består af studerende sætter definitivt sit præg på denne perle i det nordlige Holland. Et sydende studenterliv er som regel med til at bidrage til et ligeså sydende natteliv. Groningens klubber bestemmer selv, hvornår de vil lukke – at se mennesker gå direkte fra diskoteket til arbejdet er derfor ikke et sjældent syn!
Hvis I er til nyskabende former og inspirerende kunst er Groningen byen til dette, da mange af de førende navne inden for moderne arkitektur er repræsenterede her. Groninger Museum er værd at besøge. Ikke blot på grund af de interessante udstillinger, men også på grund af bygningen i sig selv: en herlig blanding af farver og former.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden