Weekendophold på Golfhotel Gut Apeldör

Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

Golfhotel Gut Apeldör

Landlig idyl i grønne omgivelser nær den populære kanalby Friedrichstadt.

Landidyl i Nordtyskland
Tag en timeout i skønne omgivelser
Nyd hotellets saunarområde
  • 80 km fra Padbord/Kruså-grænsen
  • 160 km fra Puttgarden, Tyskland
  • 270 km fra Rostock, Tyskland
  • Restaurant
  • Bar
  • Sauna
  • Fitness
  • Massage mod gebyr

Hotellet

Dette charmerende og landlige golfhotel ligger naturskønt i Nordtyskland, ca. 80 kilometer fra den danske grænse. Her tilbydes gæsterne en skøn time-out fra hverdagen med 27-hullers golf og spændende udflugter. Efter en oplevelsesrig dag er der mulighed for slappe af i hotellets hyggelige saunaområde, som er indrettet i den gamle silo.

Hotellet tilbyder

Golfhotel Gut Apeldör ligger midt i den Slesvig-Holstenske natur, 80 km. fra den danske grænse og ca. 25 km. fra Nordsøkysten. Dette hotel er særligt populært blandt danske feriegæster og golfentusiaster.  

I hotellets egen restaurant serveres både regionale specialiteter og middelhavsinspirerede retter, altid tilberedt med friske råvarer. Efter en oplevelsesrig dag er der mulighed for slappe af i hotellets hyggelige saunaområde, som ligger i den gamle silo. Her kan I rigtig forkæle Jer selv og nyde livet, mens I lader op til morgendagens spændende strabadser.

Der er gode parkeringsforhold ved hotellet og der er gratis trådløst internet til rådighed.

Hotellet råder over hele to golfbaner, ideelt anlagt midt i det naturskønne landskab. Big 9 er en offentligt tilgængelig 9-huls bane, som både egner sig til entusiasterne og de mindre øvede. Og på Big Apple, hotellets 18-huls par 72 turneringsbane, kan selv de bedste få en god udfordring. Big Apple er kåret som den 14. bedste golfbane i hele Tyskland! Som gæst på hotellet har I adgang til begge golfbaner mod betaling af greenfee og fri adgang til driving range. Derudover er der mulighed for at modtage golflektioner ved hotellets dygtige PGA-golfskole. Her kan I få professionel assistance, hvad enten I er nye i ”faget” eller blot ønsker at forbedre og finpudse jeres spil.  

Værelser

Hotellets dobbeltværelser er ca. 27 - 33 m², smagfuldt indrettede og med eget bad, toilet og fladskærms-TV. Nogle værelser har adgang til balkon/ fransk altan eller terrasse. Det er ikke muligt at bestille enkeltværelser og hotellet er ikke egnet for børnefamilier.

Bemærk at

Turistskat (person) pr. døgn 2 EUR afregnes direkte til hotellet og indgår ikke i totalprisen.

I får en 6-pack Dithmarscher øl ved udtjekning.
Der er adgang til sauna fra kl. 16:00.

Receptionen har følgende åbningstider:
01.04.-31.10.: 07:00 – 21:00
01.11.-31.03.: 07:00 – 18:00

Vis flere

Værd at se

  • Heide (14.6 km)

    Heide er kendt for den største ubeboede markedsplads i Tyskland, hvor de har det populære Wochenmarkt hver lørdag morgen/formiddag. Tag på kør-selv ferie til Heide og nyd en hyggelig dag, hvor I endda også kan gå på marked og gøre jer nogle gode køb. I kan finde stort set alt og også traditionelle ting fra området. Det er også oplagt at gå en tur i Heide og kigge nærmere på nogle af byens fine bygninger. Gå forbi St. Jürgen kirken, der efter en brand blev genoprettet i 1560. Gå også forbi det gamle pastorat, der ligger lige overfor kirken og som blev bygget tilbage i 1739. Postelheim på Südermarkt er bygget i nyrenæssance-stil, mens Dreetörn-Hus, der stammer fra 1733, er bygget i barokstil. Dette er blot få af byens mange imponerende og spændende bygninger.

    Heide
    Oplev Heide med sine fine bygninger og det populære Wochenmarkt.
  • Friedrichstadt (15.7 km)

    Friedrichstadt minder meget om en typisk hollandsk kanalby. Derfor kaldes den lille romantiske by for "Lille Amsterdam". Byen blev anlagt af hollændere i 1621, hvor floderne Ejderen og Treene flyder sammen. Maleriske savtakkede gavle og smukke facader spejler sig i kanalerne, og husene er fyldt med udskæringer på døre og vinduer. Hollændernes prœg kan ses på byens snorlige gader, som skœrer hinanden.

    Friedrichstadt
    Kanalbyen Friedrichstadt
  • Tönning (23.6 km)

    Igennem hele sin historie har Tönning gang på gang vist sin opfindsomhed og dygtighed. Med Multimar Wattforum har de igen skabt noget unikt i Schleswig-Holstein - en perfekt kombination af natur, viden og underholdning. Den eksperimentelle udstilling illustrerer legende livet i Vadehavet og omgivelserne. Det er et trækplaster i hele landet og er også vigtigt for Nationalpark Schleswig-Holsteinisches Vadehav.

    Tönning
    Med Multimar Wattforum har de igen skabt noget unikt i Schleswig-Holstein - en perfekt kombination af natur, viden og underholdning.
  • Multimar Wattforum (23.8 km)

    Multimar Wattforum er det officielle informationscenter for det UNESCO-listede slesvig-holstenske vadehavsområde. På en interaktiv måde lærer I her alt om naturen og dyrelivet i dette unikke landskab.

    Multimar Wattforum
    Multimar Wattforum
  • Meldorf (32.0 km)

    Tag på billig miniferie i Tyskland og besøg domkirkebyen Meldorf, der er spækket med kulturelle oplevelser, hvor bl.a. rosenhaven og klosterkvarteret er værd at kigge nærmere på. På en ferie i egen bil er det også muligt at besøge Dithmarscher Landesmuseum, hvor I kan få et indblik i den historiske udvikling i området. Gå også en tur ned til Miele, som flyder igennem byen. Gå en tur langs floden og nyd atmosfæren blandt de flotte både.

    Meldorf
    Besøg domkirkebyen Meldorf i Tyskland.
  • Schiffahrtsmuseum Nordfriesland (30.3 km)

    Schifffahrtsmuseum Nordfriesland ligger lige sydvest for Marienkirken i Husum. Både inde i museets lokaler såvel som på området udenfor, vil I stifte bekendtskab med alt, der er værd at vide om søfarten og maritimlivet i og omkring Nordfriesland gennem flere århundreder.

    Schiffahrtsmuseum Nordfriesland
    Schiffahrtsmuseum Nordfriesland har mange spændende ting på udstilling, og bør opleves under en ferie nær Husum
  • Husum (30.2 km)

    Nyd en billig miniferie eller måske bare et weekendophold i den lille havneby Husum i Nordtyskland, hvor I kan nyde en maritim stemning. Gå langs byens Kulturpfad, der fører jer forbi 32 af byens vigtigste historiske og arkitektoniske steder. På turen kommer I bl.a. forbi det gamle rådhus, Marien-kirken, Theodor Storms fødehjem og en gammel herregård. Desuden kommer I forbi flere af byens museer. I den gamle fiskerbys stræder finder I flere gourmetrestauranter og havneknejper, hvor I kan nyde en hyggelig stund.

    Husum
    Billig miniferie i Nordtyskland: her finder I skønne gourmetrestauranter og hyggelige havneknejper.
  • Eider-Sperrwerk (33.2 km)

    I udkanten af Tønning i det sydvestlige Slesvig ligger Ejderdæmningen, som er noget af et syn. Da den blev indviet i 1973, var formålet at beskytte udsatte landområder mod stormfloder. Dette ikke mindst på baggrund af nogle voldsomme oversvømmelser efter en stormflod i 1962. Samtidig skulle dæmningen også være med til at regulere vandstanden i Ejderen. Tag en billig kør-selv ferie til Nordtyskland og oplev dette sted. 

    Eider-Sperrwerk
    Med sin længde på 4,8 km. er Ejderdæmningen Tysklands største kystsikring.
  • Piratenmeer (34.7 km)

    Piratenmeer er et fantastisk badeland i Büsum, med masser af oplevelser der vil friste folk i alle aldre. Udover utallige fornøjelser til børnene i form af store pools, vandrutschebaner og saltvandsbassiner, tilbydes nemlig også en lang række wellnessbehandlinger, komplet med massage og sauna. Piratenmeer er med andre ord et sikkert hit for hele familien.

    Piratenmeer
    Ungerne vil elske Piratenmeer.
Vis flere

Kort

Golfhotel Gut Apeldör
Apeldör 2 25779 Hennstedt