H+ Hotel Goslar
Den gamle hansestad i Harzen, Goslar kaldes i folkemunde "Nordens Rom"
Highlights
- Charmerende hotel i rolige omgivelser
- Skøn wellness og hygge på hotellet
- Fantastiske oplevelser i Harzen
Det 4-stjernede H+ Hotel Goslar ligger i grønne omgivelser i udkanten af den spændende by Goslar. Hotellet ligger blot 15 minutters gang fra den gamle bydel i Goslar med museer og historie.
Hotellet har en vinterhave og en hyggelig restaurant samt en dansebar, hvor I kan nyde en drink efter dagens oplevelser.
Hotellet tilbyder 350 m2 wellnessområde med bl.a. sauna, afslapningsområde og en indendørs swimmingpool. Der er desuden dampbad og fitnessområde, som I frit kan benytte jer af.
Hotellet ligger ideelt i forhold til vandretur eller ture på mountainbike, så I kan nyde de smukke omgivelser. Der er gratis parkering ved hotellet.
De hyggelige og lyse dobbeltværelser er komfortabelt indrettet med eget bad og toilet, hårtørrer, radio, telefon, satellit-tv samt skrivebord.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Goslar er Harzens største by, og er præget af bindingsværksbygninger og bygninger med skifferbelægninger i fantastiske mønstre. Disse blev bygget på baggrund af de minearbejdere i byen, som arbejdede med at udvinde sølv, bly og kobber.
I Goslar kan I opleve Tysklands ældste verdslige bygning, Kaiserhaus, som blev opført i 1050. Denne blev anvendt som bolig for kejseren frem til år 1250.
Harzen var før i tiden kendt for sine mange mineraler og metaller. Herunder sølv, guld, kobber, kul og jern. I området er der mange udtjente miner. Hvis I kunne tænke jer at udforske en mine er Rammelsberg Minen et besøg værd. Her kan I se, hvordan man arbejdede i miner i de gamle dage, og se hvordan man gør i moderne tid med sprængstoffer.
I kan tage et lille bjergtog dybt ind i minen, hvor de små selv kan få hjelm med pandelygte på, og prøve sig som minearbejdere.
Minen har desuden et museum og en restaurant.
Tag på en skøn kør-selv ferie i Harzen med hele familien og læg vejen forbi Bocksberg. Den sjove sommerkælkebane som findes på skråningerne af Bocksberg ved Hahnenklee. Her kan I en til to personer drøne ned af skråningerne. I styrer selv hastigheden, så det ikke bliver vildere end ønsket. BocksBergBob banen befinder sig mellem 1 og 6 meter over jorden afhængigt af, hvor I er på banen. Efter turens afslutning bliver I trukket op til start igen, mens I sidder i slæden.
I kan enten tage svævebanen op til banens start eller tage en rask vandretur derop. Så der er også lagt op til en aktiv ferie og selvfølgelig, ferie med børn.
Oplev den smukke natur i Harzen fra et nyt perspektiv med en tur mellem trækronerne i Bad Harzburg! På jeres næste kør-selv ferie til Harzen kan I lægge vejen forbi Baumwipfelpfad Harz. Flere meter over skovbunden er opført en rute af træbroer imellem trætoppene, hvorfra I får en spektakulær 360 graders udsigt over landskabet med flere udsigtspunkter undervejs. En spændende oplevelse for hele familien.
Find en aktiv ferie til Harzen hvor der er et utal af smukke vandreområder, hvoraf en af de nok smukkeste er, “Liebesbankweg.” Stien løber syv kilometer og er også kendt som kærlighedsruten, da der er små kærlighedsbænke og hytter langs ruten, en garanteret sund oplevelse for hele familien. Oplev blandt andet lagerbassinerne og de farverige enge i Upper Harz, en meget smuk tur som hele familien kan være med på. Find børnevenlige hoteller hos Risskov Bilferie og tag på en kør-selv ferie til Harzen i Tyskland.
Gustav-Adolf-Stavkirke i Hahnenklee blev bygget i 1908 efter inspiration fra de nordiske stavkirker, og står i dag som byens vartegn. Foruden den enestående arkitektur, kan I inde i den smukke kirke også se et Goll-Orgel fra Luzern i Schweiz og et Carillon, et tårnklokkespil, som kirketjeneren kan spille på ved hjælp af både hænder og fødder. Kirken bliver blandt andet brugt til gospelkoncerter og klassisk musik.
I den fantastiske park på 247 kvadratkilometer får I naturen helt tæt på. Med over 300 km. stier, så er der rigeligt med mulighed for smukke vandre- og cykelture for hele familien.
Tag på ferie i Harzen og tag kør-selv til Bloksbjerg er det højeste punkt i Harzen med sine 1142 meter. Find et billigt hotelophold hos Risskov Bilferie og nyd en ægte familieferie i Harzen. Fra Bloksbjerg er der en fantastisk udsigt, når vejret er til det. Se de store skove, bjerge og de omkringliggende dale. I kan tage enten bil, cykel eller vandre derop. Desuden kan I tage smalsporsbanen fra Schierke.
"Den farverige by ved Harzen" Wernigerode og Wernigerode slot. Slottet troner højt oppe over byen. På slottet kan I kigge ind i fyrstelige værelser og der findes forskellige udstillinger hele året rundt. Fra slottet har I en fantastisk udsigt over Harzens landskab op til Bloksbjerg. Wernigerode er en by med masser af charme. Her findes mange pragtfulde bindingsværkshuse - det ældste er fra omkring år 1400.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden