Hesse Hotel Celle
Perfekt kombination af natur og kultur i Celle
Highlights
- Perfekt til ture gennem Lüneburger Heide
- Kun en time fra Heidepark Soltau
- En gratis sodavand til middagen
Natur og kultur kan perfekt kombineres på en ferie i Celle, den sydlige port til Lüneburger Heide. Uanset om du udforsker heden eller århundreders byhistorie, så tilbyder Celle noget for enhver smag.
På Hesse Hotel Celle bor du i komfortable og moderne værelser i den østlige del af byen. Byens centrum ligger kun få minutter derfra i bil eller på cykel.
Efter en lækker morgenmad med mange friske råvarer kan du vælge ren natur eller byluft: Du kan nå Lüneburger Heide inden for meget kort tid og kan vandre eller cykle så meget som hjertet begærer.
Men du bør helt sikkert besøge den gamle bydel i Celle. De maleriske gyder med over 400 bindingsværkshuse er oplagte fotomuligheder. Mange af dem huser også små butikker - browsing og shopping er et must!
Celle Slot, der kombinerer renæssance og barok, er et af de smukkeste slotte i Nordtyskland, mens Schlosstheater emed sine fire forskellige scener nok et af de mest ekstraordinære teatre i omegnen.
Familier og dem med et ungt hjerte vil helt sikkert tage en afstikker til Soltau under deres ophold i Celle – kun en times kørsel derfra venter der dig spændende eventyr i Heidepark, som er Tysklands tredjestørste forlystelsespark.
De 126 hotelværelser er moderne og komfortabelt indrettede. Samtlige værelser har eget badeværelse med bruser, toilet, hårtørrer og makeup-spejl, fladskærms-tv og opholdsområde.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Den henrivende bindingsværksby Celle med den gamle bydel, hvor I finder mere end 500 bindingsværkshuse og hertugslottet fra 1200-tallet ligger i den sydlige udkant af Lüneburger Heide. Celle er berømt for sin bindingsværksarkitektur. Kunstfærdigt udsmykkede huse fra 15. - 17. århundrede pryder den gamle bydel og skaber en gennemført middelalderlig stemning. Den nok prægtigste bygning er Hoppener Haus fra 1532: Med de seks etager op til gavlen er det et yderst fantasifuldt hus, prydet med talrige ornamenter. Hertugslottet er med bygningsdele fra 1200-tallet byens ældste bygning. Det interessante inventar i det firefløjede anlæg, hvor renæssance møder barok, omfatter det ældste barokteater, der stadig er i brug, slotskapellet, statslige gemakker og slotskøkkenet.
Celle tilbyder desuden et bredt spektrum af indkøbsmuligheder. Hovedindkøbsgaden er Zöllnerstraße, der har en kulørt blanding af individuelle forretninger og små butikker bag de prægtige renæssancehuses og historiske bindingsværkshuses facader.
Tag på bilferie i Tyskland med Risskov Bilferie. En glimrende måde at få stillet nysgerrigheden på, især hvis I er historisk interesseret. Så kan I nemlig gøre et stop på vejen til eller fra hotellet i Bergen-Belsen, som ligger omkring 15 km nordvest for Celle. Koncentrationslejren rummede godt 55.000 politiske fanger, der langsomt blev sultet ihjel. Det var også her at Anne Frank mødte sit endeligt, da hun døde af tyfus blot en måned før lejren blev befriet af de allierede tropper i april 1945. Find et billigt hotelophold i Bergen-Belsen og mød den dystre fortid tæt på. En kør-selv ferie åbner op for helt nye muligheder, se om der ikke skulle være et last minute hotel hos Risskov Bilferie.
Med sine over 50 dyr er der masser at se på i den store zoo. I kan opleve næsehorn, løver, tigre og mange andre flotte dyr. Ligeledes kan I opleve dyrene blive fodret og dyreshows med sæler og fugle. En oplagt idé til underholdning og oplevelser for alle på kør-selv ferie i Hannover.
En sød oplevelse kunne være at besøge Rausch chokolademuseum. Her kan I lære interessante ting om kakaobønnens historie, høsten af bønnerne samt produktion af chokolade. Se også interessante maskiner, der viser, hvordan chokoladen blev produceret for 100 år siden. Der er selvfølgelig også mulighed for at smage chokoladen samt købe lidt med hjem fra outlet-butikken. Museet har også en fin café, hvor der serveres det ypperste indenfor varm cacao og kager med chokolade.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden