Hotel Bruggner Stubn
Sommer i Tyrol med en billig bilferie på Hotel Bruggner Stubn
Highlights
- Bare 2 km fra centrum i Landeck
- Traditionel tyrolsk restaurant
- Udforsk området omkring Ötztal Piburgersee
Oplev Tyrol i al sin herlighed med et billigt ophold på Hotel Bruggner Stubn nær Landeck. Her får I et fremragende udgangspunkt for at dykke ned i regionens kultur og natur, og de hyggelige og familievenlige rammer gør det til en oplagt base for både par og børnefamilier.
Hotel Bruggner Stubn har en skøn beliggenhed i udkanten af
den charmerende tyrolske by, Landeck. Her bor I bare ca. 2 km fra centrum, og
blot en kort gåtur fra floden Sanna, og har alletiders base for både kultur- og
naturoplevelser. Oplev f.eks. naturområdet, ’Pfundser Tschey’, Pitztaler-gletsjeren
eller Piburger See, besøg Burg Schrofenstein eller nyd en slentretur rundt i
Landeck hvor I bl.a. kan opleve byens smukke slot.
Bare 4 km fra hotellet finder I også Venet Bergbahn, som
tager jer op i 2.212 meters højde over havets overflade, og herfra har I en
formidabel panoramisk udsigt over det tyrolske landskab med Venet- og
Krahbergbjergene. Fra toppen har I desuden flere muligheder for at komme noget
af vejen ned, f.eks. via specielle trehjulede cykler eller rutsjebanen,
VenetBob, som har en tophastighed på 40 km/t.
Hotellet byder hver dag på dejlig morgenmad i hyggelige
rammer, frokost og en lækker 4-retters menu i den traditionelle tyrolske
restaurant om aftenen. Pakken inkluderer også en lille drikkevare per person,
hvor I kan vælge imellem et glas vin, en øl eller en lille alkoholfri drik.
Der tilbydes gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
I bor på hyggelige dobbeltværelser, som det er muligt at
booke med en eller to ekstra opredninger - perfekt for par, såvel som børnefamilier
på 3-4 personer.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Besøg Kaunergrat Naturpark og oplev den unikke fauna og flora i det højalpine landskab. I parken kan I bl.a. være heldige at se jordegern, dådyr, ørne og bjerggeder og her findes også 1100 forskellige sommerfuglearter og 1200 stenbukke, hvilket gør det til den største flok i Østrig. I naturparken findes 84 bjergtoppe, som er over 3000 m. høje. Det højeste bjerg i naturparken er Watzespitze (3,532m). I Kaunergrat Naturpark Center kan I få information om områdets dyre-og planteliv og besøge udstillingen 3,000 M VERTICAL, som tager jer med på en interaktiv tur igennem naturparken og viser, hvordan stedet så ud i Bronzealderen og Romertiden.
Området omkring St. Anton am Arlberg er et af de mest snerige vintersportområde i Alperne og ud over en fantastisk mødested for skientusiaster, så er der også mange muligheder for at holde en aktiv sommerferie, med vandreture i bjergene og mange andre spændende oplevelser.
I St. Anton am Arlberg starter der et netværk af vandrestier, for både begyndere og mere øvede. Den østrigske landsby i de tyrolske alper anses for at være det alpine skiløbs vugge, og at det var her, at det moderne skiløb startede. Pisterne er let tilgængelige med elevatorer og svævebaner, og der er lagt op til en gedigen skiferie med hele den aktive familie i St. Anton am Arlberg i Østrig.
Stamserhaus kan dateres mere end 700 år tilbage i tiden og menes at være den ældste gård i Tyrol. Igennem årene er dele af bygningen blevet ødelagt, sandsynligvis pga. brand, og senere genopbygget. Huset blev primært brugt som skattekontor, hvor områdets bønder skulle betale skat til fyrsterne af Stams. Huset er i dag indrettet som museum, og her kan I bl.a. se en udstilling af julekrybber. Verdens ældste julekrybbeorganisation, grundlagt i 1860, hører nemlig hjemme i byen Wenns, hvor Stamserhaus ligger. Udstillingen rummer over 40 forskellige håndlavede julekrybber. Museet er normalt åbents onsdag og søndag, men det anbefales, at I tjekker åbningstiderne forud for jeres besøg.
De af jer, som er glade for vand, kan tage en tur på Ötztaler Ache, hvor det er muligt at river rafte eller sejle i kajak på den 35 km lange flod. Hvis I kigger op mod bjergtoppene, kan I ofte se vågehalsene, som springer ud fra klippeskråningerne og paraglider ned til dalen i deres faldskærme, hver sommer er himlen fyldt med faldskærme i regnbuens farver og det er imponerende at se luften imellem bjergene, være fyldt af disse vågehalse.
Find en lækker wellnessferie hos Risskov Bilferie og kom afsted på en forkælelsestur til Aqua Dome Längenfeld, som er et luksuriøst spa- og wellness center, som har et væld af spændende behandlinger. I finder desuden flere forskellige pools og masser af saunaer! Tag på kør-selv ferie med wellness ophold i Østrig og forkæl jer selv. Find et weekendophold eller en miniferie til en dejlig spa-ferie i Østrig hos Risskov Bilferie.
I kan også nyde det gode vejr ved søbreden i friluftsbadet Mountain Beach, som består af to badesøer med friskt kildevand fra Montafon bjergene. Her findes vandrutsjebaner, svævebane, hængebro og et soppebassin til de mindste børn. Der er også en klatre pyramide, legehuse og gynger samt beach volley bane, bordtennis og beach bar - alt sammen omgivet af en stor græsplæne, hvor I kan sole jer i det gode vejr. Friluftsbadet er åbent fra juni til august.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden