Hotel Fliana
Fantastisk kør-selv ferie i Ischgl til suveræn pris
Highlights
- Alpin afslapning på topmoderne 4-stjernet hotel
- Perfekt beliggenhed med to liftbaner lige udenfor døren
- Opvarmet panorama-pool på tagterrassen
Ischgl er en af de mest kendte og populære byer i alperne, når det kommer til ferie med sjov, familiehygge og eventyr. På Hotel Fliana kan I se frem til et ophold med typisk østrigsk gæstfrihed, moderne værelser og mange gode muligheder for at slappe af.
Det 4-stjernede Hotel Fliana ligger i hjertet af Ischgl, med
byens centrum indenfor en kort gåtur gennem en tunnel, og her har I både
Fimbabahn og Pardatschgratbahn lige ude foran hotellets dør.
Hotellet gennemgik for ganske nyligt en total renovering, og
kombinerer nu moderne indretning og design med alpine elementer, naturlige
materialer og farver. Under mottoet ’feel good’, får I ikke bare en god
nattesøvn, men I kan også forkæle jer selv med en række forskellige ting, såsom
afslappende stunder i det store wellnessområde, massage- og skønhedsbehandlinger
i spaen og naturligvis en dukkert i hotellets lækre rooftop swimmingpool,
hvorfra I har en fantastisk udsigt over Paznaun-dalen. Poolen er åben hele året
rundt og opvarmes i vintermånederne. Tagterrassen byder desuden på et spabad,
og hotellet har også en indendørs swimmingpool, hvor I kan nyde livet til
fulde.
Efter et righoldigt morgenmåltid kan I udforske Ischgl og
den øvrige alperegion med ski-, cykel- eller vandreture på de mange markerede
stier.
Hotel Fliana er også oplagt til familieferie med plads til op
til fire personer i de rummelige værelser. Hotellets mindre gæster kan deltage
i sjove aktiviteter i ’Kids and Youth Club Paznaun’, mens forældrene nyder lidt
tid for sig selv.
Der tilbydes parkering i P-garage mod et gebyr, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
I bor på moderne og komfortable dobbeltværelser, som findes
i ’Classic’ og ’Deluxe’-udgaver, og det er muligt at booke begge værelsestyper
med op til to ekstra opredninger.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Vil I prøve en køretur lidt ud over det sædvanlige, så er Silvretta Hochalpenstrasse stedet. Vejen er en 25 km. lang bjergvej, som går gennem bjerge og dale med fantastiske udsigter. Panoramavejen er kun åben om sommeren og mod gebyr.
Montafon er en 39 km. lang dal i den sydvestlige del af den østrigske delstat Vorarlberg. Overalt i Montafon regionen finder I mange muligheder for aktiviteter i det fri. Området er specielt populært for vandreture eller cykling. Er I interesserede i mountainbiking, så kan I nyde godt af områdets 860 km. afmærkede cykelruter. I 2008 blev Montafon udnævnt som Østrigs 3. bedste vandreområde og specielt de forskellige temaruter er populære.
I kan også nyde det gode vejr ved søbreden i friluftsbadet Mountain Beach, som består af to badesøer med friskt kildevand fra Montafon bjergene. Her findes vandrutsjebaner, svævebane, hængebro og et soppebassin til de mindste børn. Der er også en klatre pyramide, legehuse og gynger samt beach volley bane, bordtennis og beach bar - alt sammen omgivet af en stor græsplæne, hvor I kan sole jer i det gode vejr. Friluftsbadet er åbent fra juni til august.
Besøg Kaunergrat Naturpark og oplev den unikke fauna og flora i det højalpine landskab. I parken kan I bl.a. være heldige at se jordegern, dådyr, ørne og bjerggeder og her findes også 1100 forskellige sommerfuglearter og 1200 stenbukke, hvilket gør det til den største flok i Østrig. I naturparken findes 84 bjergtoppe, som er over 3000 m. høje. Det højeste bjerg i naturparken er Watzespitze (3,532m). I Kaunergrat Naturpark Center kan I få information om områdets dyre-og planteliv og besøge udstillingen 3,000 M VERTICAL, som tager jer med på en interaktiv tur igennem naturparken og viser, hvordan stedet så ud i Bronzealderen og Romertiden.
Alpenbad Montafon er regionens største friluftsbad. I 2009 blev der åbnet en generøs naturlig badestrand med ikke-svømmeområde, 50m svømmebassiner og springklipper samt et 25m sportsbassin.
Et andet højdepunkt for børn i alle aldre, oplevelsesbassinet med springvand, strømkanal, bobler, dobbeltbølgede rutsjebaner og 70m rutsjerør. Der er også et generøst småbørnsbassin med et særligt mor-barn-område, strandkurve at slappe af i, en legeplads og en god beachvolleybane.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden