Bilferie i Danmark til Hotel Ærø

Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

Hotel Ærø

Historiske omgivelser og maritim stemning i Svendborg

Hyggeligt hotel i Svendborg
Historiske og maritime omgivelser
Spændende oplevelser på Fyn
  • Restaurant
  • Massage mod gebyr
  • Hund
  • Gratis parkering
  • Gratis internet

Hotellet

Det smukke og gamle hotel står fortsat, hvor det altid har stået siden 1800-tallet, midt i Svendborgs havnemiljø og midt i det charmerende latinerkvarter.  

Hotellet tilbyder  

Hotel Ærø startede som et havnehotel i 1860 og fungerede samtidig som vandhul for de lokale redere og håndværkere, der arbejdede i havnen. Det var her at den svenske officer Sixten Sparre og den danske cirkusprinsesse Elvira Madigan indlogerede sig, efter at de begge var flygtet fra deres forældre. Som bekendt begik de selvmord nogle dage efter i Nørreskoven på Tåsinge. En trist historie, der minder lidt om Shakespeares Romeo og Julie.  

Hotel Ærø har oplevet en ren renæssance i de senere år og er blevet udbygget og puslet om for at genrejse og modernisere den dejlige atmosfære, som hotellet altid har haft. Hotellet står derfor meget indbydende, og tårnet, hvor Sixten og Elvira overnattede, lejes stadigvæk ud til nysgerrige par. 

Hotellets restaurant serverer klassisk dansk mad, lavet af kvalitetsråvarer. Hvis vejret tillader det kan I nyde en kop kaffe og et stykke kage i hotellets hyggelige gårdhave.

I hotellets Avatar Spa Room er det muligt at slappe lidt af og blive forkælet med krops- eller healingmassage eller måske deres 45 minutters fodmassage, rent kræs. Der tilbydes også forskellige voksbehandlinger, så hvorfor ikke bare forkæle sig selv, det er vel fortjent.  

Værelser  

Hotellet råder over 49 dejlige værelser, som alle er indrettet i et engelsk kolonistils decor, som giver en hyggelig atmosfære med kombinantionen af de bløde farver og smukke møbler. Alle værelserne har eget bad og toilet. Der er selvfølgelig også telefon og kabel-tv samt en el-kedel, hvis der skal laves lidt kaffe eller te. 

Værelser kan også være placeret i et anneks på den anden side af gaden.

Værd at se

  • Naturama (1.7 km)

    Naturama er Svendborgs zoologiske museum, som åbnede helt tilbage i 1935. Her huses udstillinger i forskellige temaer såsom ”Havets Kæmper”, hvor I bl.a. kan se nogle imponerende hvalskeletter. Udstillingerne består primært af skeletter og udstoppede dyr, men I kan også se levende dyr som f.eks. vandrende pinde, røde myrer og forskellige hjulspindere som f.eks. korsedderkoppen.

    Naturama
    Naturama byder på imponerende hvalskeletter og udstoppede dyr.
  • Valdemars Slot (8.2 km)

    Gå på opdagelse på Valdemars Slot på Tåsinge ved Svendborg. Det storslåede slot blev opført under Christian 4. omkring midten af 1600-tallet og er i dag forvandlet til et slots- og herregårdsmuseum. Slottets ejere, som har nået 12. generation, bor desuden på slottet. Gæsterne kan frit gå rundt mellem gamle møbler og malerier i de mange prægtige værelser og stuer og lade sig imponere over de store sale. Udover slottet ligger også et Jagt- og trofæmuseum på grunden. Hele året bruges området omkring Valdemars Slot desuden til arrangementer og events, såsom markeder og koncerter.

    Valdemars Slot
    Valdemars Slot ejes i dag af Juel-slægtningen, hvor mange vil genkende navnet Caroline Flemming, som er født baronesse Juel-Brockdorff.
  • Egeskov Slot (22.3 km)

    Tag på kør-selv ferie i Danmark og oplev Europas bedst bevarede vandborg, opført i 1554. Egeskov Slot er, uden sammenligning, Fyns allerstørste turistattraktion. Det eventyrlige slot ligger omgivet af prægtige haver og dybe vandgrave, og er som taget ud af et eventyr. Se grevens fascinerende samling af sjældne biler og fly, kør på segway og far vild i Piet Heins kolossale labyrint bestående af bøgehække.

    Egeskov Slot
    Bliv en del af eventyret på Egeskov.
  • Faaborg Museum (27.8 km)

    Træd ind i kunstens forunderlige verden. Faaborg Museum byder bl.a. på flotte malerier af de berømte fynske malere, skulpturer, arkitektur og møbelkunst. Faaborg Museum blev stiftet af konservesfabrikant Mads Rasmussen i 1910, som havde en forkærlighed til kunst. Den imponerende museumsbygning er tegnet af arkitekt Carl Petersen og er et arkitektonisk et kunstværk i sig selv. Glæd jer til en spændende oplevelse i kunstens tegn.

    Faaborg Museum
    På Faaborg Museum kan I blandt andet se flotte skulpturer og udstillinger af Fynbomalernes værker.
  • Tranekær Slot (31.0 km)

    Slottet, der stammer fra Valdemar Sejrs tid, hører til blandt Danmarks mest imponerende og smukke slotte. Det blev oprindeligt opført som en forsvarsborg med tre meter tykke mure for at forhindre kanonkuglerne i at bryde igennem fæstningen. Desværre er slottet lukket for offentligheden, men lige overfor slottet ligger Tranekær Slotsmuseum, hvor der udstilles inventar fra slottet. Et besøg, der varmt kan anbefales og som giver et godt indtryk af slottets lange historie og de forskellige kunstneriske stilarter, som slottet har oplevet.

    Tranekær Slot
    Det er også muligt at gå en tur eller slappe lidt af i den smukke slotspark, som ligger
  • Medicinhaver (31.1 km)

    Lad sanserne lede Jer rundt i de fantastiske medicinhaver i Tranekær på Langeland. Haverne udgør en omfattende samling af buske, træer og planter, der har været brugt til medicinsk brug. Mange af planterne anvendes stadig i dag. De smukke haver er inddelt i forskellige temaer, såsom f.eks. åndedræt og kredsløb, nervesystem og bevægeapparat og sanseapparat. Tag på miniferie eller weekendophold på Langeland og tilbring en dejlig dag i de fantastiske medicinhaver, hvor især øjne og næse vil fryde sig.

    Medicinhaver
    De medicinska trädgårderna ligger söder om Tranekær slott i Langeland
  • Langeland (34.6 km)

    Tag på bilferie i Danmark og udforsk de mange smukke og spændende steder som gemmer sig rundt om i landet. Find en kroferie eller et billigt weekendophold hos Risskov Bilferie og kom afsted til det smukke Langeland. Hvis cyklerne er kommet med, er det en ren fornøjelse at cykle rundt på Langeland. Der er nemlig et helt usædvanligt net af cykelstier, hvilket også gør cyklen til det foretrukne køretøj. Øen, der er omkring 52 km lang og 11 km bred byder på vidtstrakte naturområder med store sletter, søer og moser i den sydlige del af Langeland. Midt i disse smukke omgivelser løber der ca. 60 vilde heste rundt. De trives helt fantastisk i det naturlige habitat, året rundt og næsten helt uden indblanding fra mennesker. Hestene er af exmoor-racen og er noget af det tætteste, der i dag findes af den nu uddøde europæiske vildhest. Find en billig sommerferie hos Risskov Bilferie og besøg det naturligt smukke Langeland og dens indbyggere. 

    Langeland
    Langeland har en pragtfuld natur.
  • Det Sydfynske Øhav (42.0 km)

    Det Sydfynske Øhav er det lavvandede farvand syd for Fyn, hvor der ligger mere end 55 øer, småøer og holme. Et fint færgesystem muliggør transport mellem de beboede øer, hvor en del af øboerne fortrinsvis lever af landbrug, lidt fiskeri eller pendler ind til job på ”fastlandet”. En god måde at opleve Det Sydfynske Øhav på er ved en vandretur langs Øhavsstien, der med sine 220 km. er en af Danmarks længste vandreruter. Øhavsstien er et afmærket stisystem fra Faldsled i vest til Langeland i øst over Ærø i syd.

    Det Sydfynske Øhav
    Nyd udsigten over Det Sydfynske Øhav.
  • Den Fynske Landsby (44.3 km)

    Den Fynske Landsby er et imponerende frilandsmuseum, bygget som en ægte fynsk landsby, som den kan have set ud i 1800-tallet. Her går I rundt mellem huse og gårde, som alle oprindeligt har stået i landsbyer rundt om på Fyn og de andre øer. Hele vejen igennem støder I på nogle af de mange spændende mennesker der, i autentisk beklædning, arbejder i landsbyen og med et smil fortæller og formidler og svarer på jeres spørgsmål.

    Den Fynske Landsby
    Rejs tilbage i Fyns fascinerende historie og oplev landsbylivet i 1800-tallet.
  • H.C. Andersens Hus (48.7 km)

    Holder I ferie i Danmark og lægger vejen over Fyn, ja, så bør I lægge turen forbi H.C. Andersens Hus, midt i Odense, hvor får I et spændende og ganske unikt indblik i digterens liv. Udstillingerne omfatter både bl.a. håndskrevne noter, tegninger og papirklip samt hele rum indrettet præcist, som da H.C. Andersen boede og voksede op i Odense.

    H.C. Andersens Hus
    H.C. Andersens eventyr er oversat til mere end 160 forskellige sprog.
Vis flere

Kort

Hotel Ærø
Brogade 1-3 5700 Svendborg

Børnerabat

For at opnå børnerabat skal der min. være 2 betalende voksne i værelset.
Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.

Dobbeltværelse
Barn 0~6 år i forældres seng 100% rabat
Barn 6~13 år i ekstra opredning 50% rabat
Barn 13~100 år i ekstra opredning 30% rabat