Hotel Belvedere Lago di Garda
Skøn beliggenhed i San Zeno di Montagna
Highlights
- Skøn placering ved foden af Monte Baldo nær Gardasøen
- Nyd regionale specialiteter i restauranten
- Underholdning for både børn og voksne
Hotel Belvedere ligger i charmerende San Zeno di Montagna, ved foden af bjergkæden, Monte Baldo, som er en del af de italienske alper. Her har I et komfortabelt udgangspunkt for en herlig aktiv ferie med god mad og drikke, ved Gardasøen i Norditalien.
Hotellet ligger oppe på en høj med en formidabel udsigt over
Gardasøen, og har budt gæster velkommen siden 1960’erne. Området har et behageligt
klima året rundt, og byder på naturskønne omgivelser med gode muligheder for
vandre- og cykelture.
Nyd f.eks. vandreture langs med Sentiero Natura Pineta
Sperane, nyd den fantastiske udsigt fra Belvedere di San Zeno, udforsk
helleristningerne omkring Torri del Benaco eller tag en tur til den nærliggende
Jungle Adventure Park.
Efter en oplevelsesrig dag kan I koble af i hotellets wellnessafdeling,
som bl.a. byder på opvarmet indendørs swimmingpool, boblebad, finsk sauna,
tyrkisk bad, afslapningsområde og fitnessfaciliteter. Med andre ord har I her
de perfekte muligheder for afslapning og træning under ferien.
Hver morgen serveres en god morgenmad, og om aftenen kan I
nyde lækre 3-retters menuer med salatbuffet. Maden serveres i hotellets lyse og
indbydende restaurant, som byder på regionale specialiteter og en skøn udsigt
over de grønne omgivelser. Restauranten serverer også frokost.
Hotellets har også en hyggelig bar, en have og en lækker
terrasse hvor I kan nyde en forfriskende drink i solen. For de yngre gæster har
hotellet også både en legeplads, et indendørs legerum og et underholdningsprogram
i sommersæsonen.
Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotel Belvedere har 38 værelser, som alle tilbyder enkle og
praktiske rammer under opholdet. I kan vælge mellem dobbeltværelser og det er
muligt at tilføje en ekstra opredning.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
San Zeno di Montagna huser omkring 1.400 indbyggere og er placeret på Monte Baldo eller Baldobjerget. Fra den historiske by er der en helt utrolig udsigt over Gardasøen, de mange grønne olivenlunde og de omkringliggende og meget majestætiske bjerge. Derfor er San Zeno di Montagna også et godt sted for vandre-, trekking- og klatreture.
Byen er fyldt med spændende seværdigheder, besøg for eksempel Skt. Bartholomew-kirken, som stammer tilbage fra det 16. århundrede, eller den smukke sognekirke, som er rejst til ære for San Zeno. Det smukke klokketårn blev bygget i 1788 og kirken har løbende undergået en række ombygninger og fornyelser, blandt andet i 1914, hvor kirken fik et nyt og meget imponerende alter.
Der er gode muligheder for at shoppe lidt rundt i den gamle by eller måske blot nyde en Turbiana på en af byens caféer.
Tilbring dagen i Malcesine, som de fleste omtaler som Gardasøens mest charmerende by. Gamle velholdte huse, små snævre og snørklede brostensbelagte gader og stræder med et flot udvalg af butikker og mange udendørs caféer og restauranter skaber den helt specielle atmosfære og stemning. Perfekt til en sommerferie og familieferie. Ud over det dejlige bymiljø er der fine seværdigheder som Palazzo dei Capitani og især den gamle borg Scaligeri, opkaldt efter en af dens mange ejere i tidens løb. Borgen rummer nu et museum for egnens flora og fauna samt et museum med billeder malet af Goethe. Malcine er et oplagt udflugtsmål på en billig bilferie i Italien.
Italiens største forlystelsespark, Gardaland, kan sagtens underholde jer i en hel dag! Rigeligt med forlystelser, delfinshow, restauranter og meget mere. Et godt sted at tage hen, hvis I har børn og barnlige sjæle med på ferien!
Verona er kendt for sine middelalderlige huse, som præger bybilledet. Desuden er det også her at Shakespeares kendte værk Romeo og Julie udspiller sig på den berømte altan. Verona er også kendt for det gamle colosseum fra 1400-tallet.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden