Hotel Cristina ligger i Limone, i den nordlige del af Gardasøen og kun 500 meter fra Gardasøen. Hotellet er placeret på en bakke, hvilket giver en smuk udsigt fra hotellet af, ud over Gardasøen samt bjergene.
Hotel Cristina har gode faciliteter, som blandt andet består af 2 dejlige udendørs swimmingpools, egen restaurant, bar og internet, som kan benyttes gratis i hotellets fællesarealer (der stilles ingen garanti for dækningen).
Hotellet har en dejlig bar ved poolen, hvor I har mulighed for, at nyde en skøn frokost og/eller drink, mens I samtidig har en fantastisk udsigt.
I hotellets bar, vil der være aftenunderholdning mindst 3 gange om ugen.
Omkring 15 minutters gang fra hotellet ligger Hotel Leonardo Da Vinci, hvor det er gratis for jer at benytte deres indendørs swimmingpool, sauna, spa, wellness og privat strand.
Fra Hotel Cristina kører der en shuttle bus ned til Limone centrum, som koster ca. 1 euro per person per vej.
Til hotellet er der tilknyttet en parkeringskælder, dette er gratis.
Hotellets standardværelser er 20 m2 store og har en møbleret balkon eller terrrasse. Der kan ikke garanteres søudsigt fra standardværelserne, men alle værelser er hyggeligt indrettede og har plads til max. 3 personer. Værelserne har eget bad/toilet, føntørrer, TV, telefon og minibar (mod gebyr). Bemærk at hotellets enkeltværelser ikke har balkon.
Hotel Cristinas superiorværelser er 22 m2 store og har møbleret balkon eller terrasse med skrå søudsigt. Værelserne har eget bad/toilet, føntørrer, TV, telefon, aircondition (i sommerperioden), kaffe- og tefaciliteter og minibar mod gebyr.Hotellets panorama værelser har møbleret balkon med en fantastisk panorama udsigt over søen. Værelserne er ca. 20m2 store.
Se flere billeder
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.