Tag på kør-selv ferie til Hotel du Parc

Betaling

Betaling

Gavekort

Hotel du Parc

Nyd en afslappende vinferie på indbydende wellnesshotel

  • 875 km fra Padbord/Kruså-grænsen
  • 850 km fra Puttgarden, Tyskland
  • 875 km fra Rostock, Tyskland
  • Restaurant
  • Bar
  • Wellness
  • Indendørs swimmingpool
  • Dampbad

Hotellet

Alsace er en drømmedestination for enhver vin- og naturelsker. Hotel du Parc er et dejligt wellnesshotel, der ligger i de grønne skovområder ved Vogeserne. Den smukke natur krydret med hotellets skønne faciliteter danner rammen om den afslappende ferie blot 50 km. nord for Strasbourg.

Hotellet tilbyder

Det 2-stjernede Hotel du Parc ligger centralt i den lille kurby Niederbronn les Bains ikke langt fra byens termiske bade og dejlige grønne områder. Hotellet har en dejlig og indbydende restaurant, hvor der serveres veltilberedt mad med mulighed for at smage på det lokale køkken. Hotellet har desuden en typisk vinkælder fra området, hvor I kan nyde den hyggelige atmosfære og smage på områdets dejlige hvidvine. Hvis vejret tillader det har hotellet desuden en udendørs terrasse, hvor I både kan nyde jeres middag eller bare slappe af med et glas vin efter en dag fyldt med oplevelser.

Trænger I til at slappe af, kan I nyde en stund i hotellets dejlige wellnessafdeling. Her er der en indendørs pool, finsk sauna, Hammam, en saltgrotte samt isbad. Der er forskellige åbningstider i wellnessafdelingen, men poolen har som udgangspunkt åben alle dage fra 10.00 - 19.00. Der er også mulighed for forskellige massager og behandlinger. Der er gratis trådløst internet på hotellet og gratis parkering ved hotellet.

Værelser

Alle hotellets værelser er smagfuldt indrettet med moderne komfort. Værelserne har alle eget toilet og bad, og tv. Alle værelserne kan nåes via elevatoren, så I ikke skal benytte trapper. Der kan maks. sove 2 børn per værelse sammen med 2 voksne.

Bemærk at

Miljøtillæg (person) pr. døgn 1,25 EUR afregnes direkte til hotellet og indgår ikke i totalprisen.

I skal selv medbringe håndklæde til pool området. Det er også muligt at låne håndklæder på hotellet.

Såfremt jeres ophold inkluderer besøg på keramikværksted, ligger dette i Soufflenheim og er kun åbent i løbet af ugen. Keramikværkstedet kan derfor ikke besøges i weekenden.

Vis flere

Værd at se

  • Musée de La Bataille du 6 août 1870 (11.5 km)

    Dette helt unikke museum er fuldstændig dedikeret til slaget som blev afviklet d. 6. august 1870 i den fransk-preussiske krig og som endte med et fransk nederlag. Slaget stod mellem Frankrig og Preussens ledelse samt de sydtyske lande Baden, Kongeriget Bayern og Württemberg. Krigen medførte blandt andet starten på Den Tredje Republik efter at kejser Napoleon III's tilfangetagelse og efterfølgende overgivelse. For Tysklands vedkommende blev det efter krigen samlet under Preussens ledelse. Yderligere konsekvenser for Frankrig blev tabet af Alsace og Mosel, som blev tysk i 48 lange år. Museet udstiller sværd, skydevåben, uniformer og hjelme samt alt det en soldat i den franske hær anno 1870 havde brug for i kunsten at overleve. Der er også en hel del skønne malerier og der er i alt 1.300 spændende genstande udstillet, der alle bærer vidnesbyrd om den tragiske fortid.

    Musée de La Bataille du 6 août 1870
    Genoplev slaget mellem Frankrig og Preussen d. 6 august 1870
  • Ouvrage du Four à Chaux (19.1 km)

    Ouvrage du Four à Chaux blev bygget mellem 1930-1935 og var en del af de mange fæstninge som udgjorde Maginot-linjen, som var en fransk fæstningslinje, der skulle forsvare området i Alsace op mod den tyske grænse mellem Luxemburg og Rhinen. Som bekendt gik tyskerne rundt om fæstningsforsvaret og over Ardennerbjergene, og dermed opfyldte Maginot-linjen sin forsvarsfunktion. Da Hitler annekterede Østrig, Sudetenland og Bøhmen, blev Ouvrage du Four à Chaux bemandet og blev også en vigtig del af områdets vækst takket være de meget driftige soldater. Oplev den spændende historie der knytter sig til et af de helt store fæstningsværker op gennem tiderne, Maginot-linjen. Fæstningen dækker et areal på 26 hektar, med 6 mandskabsblokke, 3 artillerikanoner og 4,5 km underjordiske gange. Anlægget husede ca. 600 mænd. Fæstningen fungerede som forsvar indtil d. 1. juli 1940, hvor de franske regimenter blev tvunget til at overgive sig efter kampene mellem maj og juni 1940.

    Ouvrage du Four à Chaux
    Maginot-linjen er en del af landskabet i Alsace
  • Haguenau (22.2 km)

    Tag en bilferie til den lille by Haguenau, som ligger i Alsace Haguenau Nord, omkring 35 km nord for Strasbourg. Byen huser i dag over 35.000 indbyggere og har op igennem tiderne fungeret som et knudepunkt takket være dens centrale og skønne placering, midt i en stor skov på over 14.000 hektar. Omgivet af grønne naturområder er Haguenau med sine 580 butikker og markeder også et godt sted at gøre holdt for at shoppe lidt rundt. Der er restauranter og barer og faktisk er det en ret livlig lille by. Haguenau blev grundlagt omkring 1115 af Frederick Borgne og efter en rig og turbulent periode med blandt andet brand og tysk overtagelse er Haguenau i dag det største centrum for beskæftigelse i det nordlige Alsace. Byen har to museer og der findes mange monumenter i hjertet af byen.

    Haguenau
  • Bouxwiller (23.6 km)

    Find en billig sommerferie sydpå hos Risskov Bilferie og kør-selv til Bouxwiller i Frankrig, som også er en af ​​de smukkeste byer i det nordlige Alsace, kendt for sine arkitektoniske og historiske skatte. Byen har beholdt sin charme med sine bindingsværkshuse og smalle gader og omkring slotsparken kan I forsat beundre de bygninger, der engang var en del af Domhuset. Bouxwiller er en aktiv by der også tiltrækker mange turister, især om sommeren, men det berømte julemarked er bestemt også en oplevelse, og starter i begyndelsen af ​​december. Bouxwiller er også kendt for sin store bakke, Bastberg, hvorfra der er en skøn udsigt over hele området, som i øvrigt også er kendt for sine mange hekser! Bouxwiller går helt tilbage til romertiden og blev allerede nævnt i et dokument i år 725. Der er en række museer i byen, Pays de Hanau og Musee Judeo-Alsacien, og det er nemt at få hele dage til at gå i den charmerende lille by. Find et billigt weekendophold for hele familien i Alsace med børnevenlige hoteller og masser af spændende oplevelser i området, også dem i børnehøjde.

    Bouxwiller
    Det er umuligt at fortryde et besøg i Bouxwille
  • Ligne Maginot de Schoenenbourg (27.0 km)

    Find en billig sommerferie hos Risskov Bilferie og kom afsted på en skøn tur til Alsace i Frankrig. Find børnevenlige hoteller til turen og nyd rejsen i eget tempo med hele familien. Besøg Schoenenbourg-fortet som var den mest betydningsfulde fæstning, som igen var en del af Maginot-linjen, som beskyttede Alsace. Fortet består af 8 blokke med plads til 650 mænd. Det er muligt at besøge barrakkerne, køkkenet og kommandocenteret samt se de forskellige kanonpositioner, ammunitionsdepoter og livet på fortet som en del af den berømte Maginot Linje dokumenteres løbende under besøgets forløb. Tag på opdagelse i Alsace, Frankrig på en kør-selv ferie. Find de billige hoteller hos Risskov Bilferie.

    Ligne Maginot de Schoenenbourg
    Bliv en del af historien med et besøg til Maginot-linjen.
  • Rocher de la Grenouille (30.0 km)

    Der er et hav af gode vandreruter i nationalparken i Vogeserne. Spørg efter ruterne på hotellet eller undersøg selv de vidunderlige ture rundt i området hjemmefra. Rocher de la Grenouille er et af de mange udflugtsmål, som også ligger tæt på La Petite Pierre

    Rocher de la Grenouille
    Læg vejen forbi Rocher de la Grenouille
  • Musée du Sceau (32.0 km)

    Besøg det lille men meget specielle museum, der udstiller segl, våbenskjold og en spændende historisk vidnesbyrd fra antikken op gennem mange århundrede. Biskopper, paver, adelen, ridderene og de mange forskellige ordner der herskede i det romersk-tyske imperium brugte disse segl i deres våbenskjold og de var først og fremmest et spørgsmål for at fastslå identiteten af vedkommende eller slægten. Helt tilbage fra antikken har sejl og våbensejl hovedsageligt drejet sig om autoritet og ejerskab men også for at sprede kendskab og respekt for indehaverne af seglet, og det har været brugt til at bekræfte både private og offentlige gerninger. Et interessant museum hvor fantasien kan få fri luft til at vandre og blive inspireret af de mange smukke genstande der er udstillet i Musée du Sceau eller Seglmuseet.

    Musée du Sceau
    Se de mange segl i Musée du Sceau
  • Strasbourg (54.1 km)

    Denne betagende by er også hovedstaden i det smukke Alsace og geografisk befinder vi os i det nordøstlige Frankrig, ganske tæt på grænsen til Tyskland. Faktisk regnes Strasbourg for at være Europas hovedstad, da byen også ligger grund til Europaparlamentet, Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Byen blev grundlagt af den romerske Kejser Augustus og var dengang kendt under navnet Argentoratum. Det er et must at besøge den berømte domkirke, Cathédrale Nôtre-Dame, som regnes for byens midtpunkt og som samtidig også er centrum for den gamle bydel. Mellem 1647 og 1874 var det den højeste bygning i hele verden med sit 142 meter høje tårn, indtil den rekord i 1874 blev overgået af tårnet på Skt. Nikolajs kirke i Hamburg. Det er ikke svært at blive imponeret over, at det for 1000 år siden var muligt at bygge et sådan pragtstykke af en domkirke. Selv om dele af kirken stadigvæk er bygget i romansk stilart, så regnes domkirken for at være et af de fineste eksempler for sengotisk arkitektur i området. Besøg også “Petite France”, som er et malerisk kvarter i den gamle bydel, som ligger mellem floderne og syd for Grande Ile. Her findes byens smukkeste bygninger med brostensbelagte gader, små romantiske broer og kanaler, der skærer på kryds og tværs i det smukke kvarter. Grande Ile er en ø, som blev skabt af flodernes strøm, og som ligger placeret midt i Strasbourg.

    Strasbourg
    Strasbourg er en smuk kulturby og hovedstaden i Alsace og bestemt et must når I er på ferie i nærheden
Vis flere

Kort

Hotel du Parc
33 Rue de la République 67110 Niederbronn Les Bains

Børnerabat

For at opnå børnerabat skal der min være 2 betalende voksende i værelset.
Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.

Dobbeltværelse
Barn 0~5 år i forældres seng 100% rabat
Barn 5~10 år i ekstra opredning 63% rabat
Barn 10~15 år i ekstra opredning 37% rabat