Hotel Flämischer Hof
Shopping, sightseeing og afslapning i skønne Kiel
Highlights
- Hyggeligt hotel I Kiels gamle bydel
- Inkl. 3-retters menu i Kieler Brauerei
- Inkl. gratis parkering i hotellets egen P-garage
Hotel Flämischer Hof er det perfekte sted for et hyggeligt og billigt ophold i den nordtyske kystby Kiel. Beliggenheden midt i den gamle bydel giver jer alletiders muligheder for shopping, sightseeing og slentreturen på byens smukke havn.
Det familiedrevne hotel tilbyder alt hvad man kan ønske sig
for en komfortabel byferie: Hyggeligt og moderne indrettede værelser, en
righoldig morgenbuffet og en hotelbar som danner perfekte rammer for afslutningen
på en spændende dag i Kiels herlige omgivelser.
Flämischer Hof ligger tæt på ’Schweden’-kajen og tilbyder
således et ideelt udgangspunkt for ture både i og omkring Kiel. Udover den
berømte ’Kieleruge’ venter mange spændende muligheder for sightseeing såsom Skibsfartsmuseet,
den historiske Nikolaikirke som ligger lige ved hotellet, byens smukke slot og
de mange butikker i Sophienhof, Holstenstrasse og Dänische Strasse. Er man til den
maritime stil er byens havn, som rummer et stort antal historiske skibe, naturligvis
et oplagt besøgsmål. Derudover byder Østersøen på masser af muligheder for
afslapning, f.eks. i Mönkeberg på den anden side af fjorden. I kan også køre en
tur lidt længere nordpå og nyde livet ved det åbne hav.
Der kan parkeres gratis i hotellets egen P-garage, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
De hyggelige enkelt- og dobbeltværelser er udstyret med hvad man behøver til sit ophold, og har således både eget badeværelse, skrivebord og fladskærms-TV.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Den smukke evangeliske St. Nikolaikirke står på Alter Markt i Kiel og er byens hovedkirke og ældste overlevende bygning. Kirken er især kendt for sit utroligt smukke indre med det prangende fløjalter og enorme hovedorgel.
Den 22. Maj 1944 blev kirken stærkt beskadiget i forbindelse med et allieret luftangreb. I 1950 blev de beskadigede dele af kirken genopbygget med mere moderne former, strukturer og materialer som f.eks. betonsøjlerne og cementloftet står vidne om. I 1986 blev der foretaget yderligere renoveringer af kirkens indre.
Find en billige familieferie til Slesvig-Holstein, og besøg endelig Kiel. Find børnevenlige hoteller hos Risskov Bilferie, og bestem selv farten sydpå. En af de 'små' perler som byen gemmer på er Kiel Zoologiske Museum. Det er ét af Tysklands ældste naturhistoriske museer og huser unikke samlinger af høj videnskabelig og kulturel værdi. Faktisk stammer det helt tilbage fra 1600-tallet, men det var i løbet af 1800-tallet det virkelig udviklede sig til, at være et af de væsentligste zoologiske forskningsinstitutter i Tyskland. Tag på bilferie i Tyskland og start med Slesvig-Holstein, som egner sig glimerende til en kør-selv ferie fyldt med oplevelser og sæt kursen mod Kiel.
U-Boot U 995 er den eneste tyske u-båd, fra 2. Verdenskrig, man stadig har mulighed for at komme ind i og se. Her får I et helt unikt indblik i besætningens liv ombord. U-båden, der var aktiv under 2. Verdenskrig, blev lavet til museum i 1972, og har siden budt mere end 12,5 millioner besøgende velkommen. Kom forbi og oplev hele historien, og se også Laboe Naval Memorial, som ligger i kort afstand af u-båden.
Kiel War Cemetery ligger som en del af Kiels største kirkegård, den 16 hektar store smukke Nordfriedhof fra 1878, beliggende nordvest for Kiel Altstadt. Krigskirkegården blev tilføjet i 1952 i overensstemmelse med Commonwealth War Graves Commisions byggebestemmelser (CWGC). Gravene omfatter mange forskellige soldater af forskellig rang og de højtrangerende flådeofficerers mindeplader understreger vigtigheden af Kiel som flådebase.
Kiel i Nordtyskland er bestemt ikke en by der skal undervurderes.Fyldt med historie, en spændende havn og egner sig glimerende til en kør-selv ferie i det nordtyske. Tag på en familieferie til området og find et billigt og børnevenligt hotel hos Risskov Bilferie. Kiels store smukke botaniske have omgiver Christian Albrechts Universitet. Haven rummer hele syv væksthuse, med alverdens spændende og eksotiske planter, inddelt i klimatiske temaer. I visse perioder i løbet af året, kan man også være heldig at se sommerfugle. Find billige miniferier og børnevenlige hoteller i området hos Risskov Bilferie og nyd en familieferie sammen i den spændende nordtyske by Kiel.
Tiergehege Tannenberg er et dejligt naturområde på omkring 40 hektar beliggende ved Østersøkanalen nord for Kiel. Det smukke område præges af store skove og enge og små idylliske vandløb og damme og huser et skønt vildt dyreliv med mange forskellige arter, såsom okser fra det skotske højland, vildsvin, væddere, rådyr og dådyr. De ufarlige dyr færdes frit i området, mens de farlige befinder sig på store indhegnede arealer.
Schönberg er mest kendt for de to hyggelige strandkvarterer, Kalifornien og Brasilien. Udover den lækre Kalifornien-strand, som byder på alt lige fra vandsport og badning til minigolf, finder I også et spændende museum i Schönberg; ”Kindheitsmuseum”, som er et anderledes legetøjsmuseum. Gennem blandt andet dokumenter, legetøj, bamser og dukker får I et indblik i barndommen, som den var for over 100 år siden. Det er sjovt for både børn og voksne at se.
Tag på en hyggelig aftenudflugt til Kiel fyrtårn med skib. Turen starter fra den 250 meter lange havmole, ”Schönberger Seebrücke”. På den hyggelige tur, der tager ca. 2 timer, tilbydes I lækker aftensmad fra grillen. Aftenudflugten fra Schönberger Seebrücke til Kiel fyrtårn er mulig i sommermånederne (juli og september). Turene afvikles normalt tirsdag, onsdag og torsdag. Undersøg tidspunktet hjemmefra.
Bestil en billig kør-selv ferie til Eckernförde og tag hele familien med på ferie. Byen har noget af en historie at byde på; pesten hærgede i 1600-tallet, hvor næsten alle indbyggerne døde, og byen blev plyndret under Trediveårskrigen og igen under Napoleonskrigene og har siden været kastebold mellem Danmark og Preussen sidst under treårskrigen, også kendt som den Slesvigske krig fra 1848 til 1850, hvor Danmark mistede sit linjeskib Christian VIII samt fregatten Gefion, da de forvildede sig ind i Eckernförde bugten og næsten blev decimeret af det preussiske kystbatteri. Fregatten Gefion blev siden restaureret og indgik i den tyske forbundsflåde under navnet Eckernförde.
Tag på billig miniferie eller weekendophold i Eckernförde og oplev det gamle rådhus fra 1500-tallet, som var i brug indtil 1984, og som i dag fungerer som bymuseum. Her fortælles den spændende historie om byens udvikling fra 1200 til i dag i form af vekslende og informative udstillinger. Fortsæt gåturen ind gennem byen og ret næsen mod nord, over træbroen mod Borby kirke, som er en smuk romansk kirke bygget af kvadersten i 1110-tallet, og som derfor også hører til en af de ældste i Sydslesvig. Ikke langt fra kirken, ned mod vandet, ligger Ostsee Info-Center, som har forskellige udstillinger om Østersøen og om delelementerne af dette smukke hav. Lær mere om dyre- og plantelivet og kom helt tæt på Østersøens forunderlige geologiske historie, bestemt en oplevelse hele familien vil værdsætte.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden