Miniferie i Dolomitterne på Hotel Digonera

Dansk | DKK

Hotel Historic Digonera

Familiedrevet hotel omgivet af muligheder og fantastisk natur

» Find afstand til hvor du bor

Highlights

  • Pragtfuld beliggenhed i Dolomitterne
  • Gode fordele og rabatter på aktiviteter
  • Vandreture, søer, adrenalin og smukke byer
2.942,-
4~8 dage fra
1.199,-

Ophold med halvpension

Naturoplevelser i Dolomitterne

4 dage
Fra 1.199,- / spar op til 1.044,-
SPAR
5 dage
Fra 1.599,- / spar op til 1.499,-
SPAR
6 dage
Fra 1.949,- / spar op til 2.002,-
SPAR
7 dage
Fra 2.319,- / spar op til 2.482,-
SPAR
8 dage
Fra 2.699,- / spar op til 2.942,-
SPAR
* Pris pr. person i standardværelse - col di lana

4 dage inkl.

  • 3 overnatninger inkl. morgenmad
  • 3 x 3-retters menu m. salatbar
  • 3 x eftermiddagskaffe
  • 1 fl. vin på vær. til deling
  • Marmolada rabatkort
Risskov Pakken

Hotel Historic Digonera har en pragtfuld beliggenhed i Dolomitterne, omgivet af bjergene Marmolada, Civetta og Col di Lana. Her bor I i historiske rammer på et hyggeligt hotel, som har været drevet af den samme familie lige siden 1938. Hotellet er indrettet i en charmerende tyrolerstil, og tilbyder alletiders udgangspunkt for både aktiv ferie og familieferie - uanset årstid.

Hotellet tilbyder

Hotellet ligger skønt midt i de delvist UNESCO-listede Dolomitter i Norditalien. Den omgivende natur præges af bjerge, dale, floder og søer og er som skræddersyet til vandre- og cykelture.

Hotellet ligger tæt på Dolomitternes højeste bjerg, Marmolada, og der findes en kabelbane, som fører jer hele vejen op til toppen i 3.300 meters højde. Turen foregår i tre etaper og giver en helt unik udsigt over Dolomitterne. Når I booker ved Risskov Bilferie, tilbyder hotellet en god rabat på Marmolada-kabelbanen.

Alle overnattende gæster på Hotel Historic Digonera, får desuden udleveret et ’Marmolada-kort’, som giver jer gratis entré til bjergkløften, Serrai di Sottoguda, såvel som rabat på en lang række oplevelser og aktiviteter, i nærheden af Marmolada. Heriblandt kan f.eks. nævnes Civetta Adventure Park, som byder på fantastiske svævebaneoplevelser for hele familien.

Under opholdet kan I slappe af i hotellets nydelige finske sauna, og lade kræfterne op til nye, spændende eventyr i de smukke omgivelser.

Hver morgen kan I stå op og nyde en dejlig omgang morgenmad, med et godt udvalg af friskbagt brød, marmelade, hjemmelavet æblekage, croissanter, yoghurt, müsli, ost, pålæg og meget andet. Dertil hører sig naturligvis en kop ægte italiensk kaffe, hvadenten I er til espresso eller cappuccino. Der er også mulighed for at få lavet en portion røræg med bacon.

Hotellets stemningsfulde restaurant, Locanda Digonera, serverer traditionelle, lokale og nationale retter tilberedt med sæsonens råvarer.

Der tilbydes gratis parkering og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.

Værelser

Hotel Historic Digonera har 16 indbydende værelser, som alle er indrettet i en klassisk tyrolerstil og tilbyder en skøn bjergudsigt. Værelserne er navngivet efter de omgivende bjerge, og navnene antyder hvilket bjerg der er udsigt til fra de respektive værelser.

Hotellets standardværelser på ca. 16 m² hedder ’Col di Lana’, og tilbyder enkle, men behagelige rammer for op til to personer.

Comfort-værelset ’Marmolada’, er ca. 20 m² og har en rolig placering i bygningen. Disse værelser kan bookes med balkon, som giver jer den helt perfekte udsigt mod solnedgangen. Der er mulighed for at tilføje en ekstra opredning, så værelset har plads til op til tre personer. Værelserne har desuden balkon.

Og til sidst er der familieværelset, ’Civetta’, som er 26 m² stort og tilbyder perfekte rammer for familien, som har børn med på ferie. Værelset består af to forbundne værelser, og der kan tilføjes ekstra opredninger så der kan blive plads til i alt fire personer.

Alle hotellets værelser er indrettet med eget badeværelse og udstyret med hårtørrer, skrivebord, garderobe, telefon og TV med satellit-kanaler.

Bemærk at billeder og plantegninger er vejledende og kan afvige fra det viste. 

Afstande til hotellet

1100 km fra
Rostock, Tyskland
1200 km fra
Puttgarden, Tyskland
1225 km fra
Padborg/Kruså-grænsen

Afstand til hvor du bor

Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.

Udflugtsmuligheder i nærheden af hotellet

Alleghe (9.5km)

Alleghe er et af de bedst kendte og mest vellidte steder i Dolomitterne - både blandt klatrere, skiløbere og almindelige turister på aktiv ferie. Det er en yderst charmerende bjerglandsby med utroligt meget at byde på, hvadenten man søger vandreture, vintersport eller badeture i den smukke sø. Alleghe ligger for foden af det smukke bjerg, Civetta, og hører under den UNESCO-listede del af Dolomitterne. De unikke, og helt utroligt maleriske landskaber tiltrækker hvert år turister fra både nær og fjern. Udover Civetta-bjergets fremragende skifaciliteter er Alleghe-søen et af de største højdepunkter, ikke bare i Alleghe, men i hele området. Her finder man både sportsudøvere som dyrker vindsejlads, surfing, kajak og fiskeri, folk der bader og solbader og folk der går den smukke to timer lange tur, hele vejen rundt om søen. Det er i sandhed et samlingssted midt i de idylliske landskaber.

Rocca Pietore (5.2km)

Rocca Pietore er en fredfyldt oase af en landsby i hjertet af Dolomitterne. Idyllisk beliggende ved foden af Marmolada-bjerget har I her et skønt udflugtsmål, som både byder på natur, kultur og masser af historiske seværdigheder.

Byen er opkaldt efter et tårn som engang stod på den store plads ved siden af kirken. En af de mest interessante seværdigheder er den smukke gotiske kirke, Santa Maria Maddalena, som blev opført helt tilbage i 1442. Indenfor kan man bl.a. opleve et kunstværk af et alter fra 1517 og et tabernakel fra det 17. århundrede. Både kirken og mange andre bygninger i byen, vidner om både tidens og regionens traditioner og kulturarv.

Når I er på ferie i Dolomitterne, er Rocca Pietore

helt bestemt et besøg værd!

Serrai di Sottoguda (9.9km)

Er I på aktiv ferie i Dolomitterne er det helt oplagt, at udforske Sottoguda - et fantastisk naturområde som byder på masser af gode vandre- og cykelruter, såvel som ideelle skiforhold om vinteren. Midt i landskabet er der en stor kløft, hvor utallige vandfald finder vej gennem sprækkerne, og hvor en smal vej fører jer gennem de smukke omgivelser. Området er også helt perfekt at klatre i, og hvert eneste år kommer der ivrige klatrere til fra hele verden. På den måde tilbyder området både gode forhold for afslappede vandreture, såvel som de mere ekstreme aktiviteter.

Der er også masser af skjulte perler i landskabet, sande naturskatte som man skal udforske området for at finde, hvis ikke man ved hvor de er. Således bliver det hurtigt til et sandt eventyr, man vandrer rundt i og i ordets bogstaveligste forstand, går på opdagelse i.

Marmolada Kabelbanen (11.5km)

Marmolada Kabelbanen er det liftsystem som tager jer op til toppen af det majestætiske bjerg, Marmolada, i Dolomitterne. Liftturen foregår i tre etaper og går først fra foden af bjerget og op til Banc d’Antemoja i 2.350 meters højde over havets overflade. Derfra går turen op til Serauta i 2.950 meters højde over havets overflade, og sluttelig ender I helt oppe på toppen, Punta Penia, i intet mindre end 3.343 meters højde over havets overflade. Her står I på Dolomitternes absolut højeste punkt, og kan nyde en helt formidabel udsigt over de smukke landskaber nedenfor. Man behøver dog ikke tage hele turen på én gang, for på hver station er der lidt at opleve, som f.eks. et museum om 1. Verdenskrig på Serauta-stationen, ved navn ’Museo La Grande Guerra’. Kabelbanen er bygget i 1965 og gennemgik en omfattende renovering i 2004. Turen varer i alt ca. 12 minutter.

Arabba (14km)

Arabba kaldes for Dolomitternes Juvel og er en charmerende landsby, omgivet af Sella-gruppens smukkeste spidser. Landsbyen ligger ved foden af bjergene Pordoi og Campolongo, som begge om vinteren indgår blandt nogle af områdets mest populære skisteder samt skikarussellen, Superski. Om sommeren er området helt perfekt til vandreture og klatring i alle mulige forskellige sværhedsgrader. Arabba er også et sted for jer der er interesserede i gastronomi. Landsbyen er kendt for sine lokale specialiteter og har lange traditioner for, at producere både bacon, alpeoste og meget andet. Når I er på ferie i Dolomitterne bør I helt bestemt lægge vejen forbi den smukke juvel af en landsby, Arraba, og opleve den smukke natur og alle de spændende, kulturelle og historiske seværdigheder som tæller alt lige fra gamle vandmøller til det smukke Ndraz Slot.

Museo La Grande Guerra (16.9km)

Navnet på dette museum kan direkte oversættes til ”museum for den store krig” (på englesk, The Great War), og er et museum omhandlende 1. Verdenskrig. Museet ligger på vejen op til toppen af Dolomitternes højeste bjerg, Marmolada, på liftstationen Serauta. Og det er ikke helt tilfældigt, at hotellet ligger på liftruten, da man også dengang benyttede sig af liftsytemer - dog som oftest hånddrevne - så man let kunne transportere mad, materialer og anden proviant op og ned fra bjergene. Museet er det højest beliggende museum i hele Europa og rummer en spændende udstilling med memrobilia og historier fra den 1. Verdenskrig samt ikke mindst alpernes betydning for krigen. Når dere er på ferie i Dolomitterne bør dere kigge innom dette museum. 

Marmolada (20.3km)

Marmolada kaldes ofte for ”Dolomitternes Dronning”, idet det med sine 3.343 meters højde er Dolomitternes højeste bjerg. Det er også et relativt bredt bjerg, som det skæver over de to norditalienske regioner, Trentino og Veneto. På østsiden ligger det op mod Cordevole-floden og på vestsiden læner det sig ned mod det smukke dalområde, Val di Fassa.

Om vinteren er Marmolada selvsagt et af regionens mest populære skisteder og tilbyder en lang række muligheder, hvadenten man er til langrend, kælk, snowboard eller alpinski. Resten af året er der lagt op til nogle helt fantastiske vandreture. Områdets lifte tager jer med op til spidsen, Punta Penia, i tre separate omgange, og fra toppen har I en helt formidabel panoramaudsigt over de rullende landskaber. Dolomitterne er delvist UNESCO-listede og herunder tæller også blandt meget andet, Marmolada.

Cortina D’Ampezzo (34.1km)

Denne smukke by i Dolomitterne er et af Europas mest eksklusive skisteder og er især kendt for sine mange førsteklasses hoteller og mærkevarebutikker. Og når man besøger byen opdager man hurtigt hvorfor den er så populær. Omgivet af bjerge som Tofane, Cristallo og Cinque Torri og med et væld af muligheder uanset årstid, har man her et sandt paradis for de som elsker den aktive ferie. Området er naturligvis perfekt til skiferie, men også om sommeren er der masser at give sig til, hvadenten man er til klatring, vandreture eller noget helt tredje. Nede i dalen er der masser af gode muligheder for at bade, der er en adrenalinpark for folk i alle aldre og for de som er til mere ekstrem sport kan der både raftes og sejles kajak.

Bolzano (80.2km)

Besøg den smukke og kulturrige hovedstadsby i Sydtyrol - som kendt som Dolomitternes hovedstad. Bolzano har en spøjs historie, da den indtil 1. Verdenskrig faktisk hørte under Østrig, og derfor også stadig den dag i dag, har en stor befolkningsgruppe som taler tysk. Ca. en fjerdedel af byens indbyggere er i dag ”bozere”, og altså tysktalende borgere i Bolzano.

Byen har utroligt meget at byde på hvadenten I søger traditionel shopping og sightseeing, kultur, gastronomi eller historie. Byens placering midt i de smukke grønne landskaber giver desuden gode muligheder for, at tage lidt pauser fra byen og udforske naturen. Byens centrum er spækket med kunstgallerier, museer, hyggelige caféer og butikker, og er I på ferie i Dolomitterne, må I helt sikkert ikke gå glip af denne perle!

Reviews
Har du spørgsmål ? Så kontakt vores kundecenter

Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

Vælg den rette pakke der matcher dine ønsker og behov til den næste bilferie

Har du spørgsmål ? Så kontakt vores kundecenter

Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk

Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15

Andre hoteller i nærheden

Hotel alle Piramidi

Inkl. halvpension og velkomstdrink

Sydtyrol

Oplev Trentino

Risskov Pakken - 5 dage inkl.
  • 4 overnatninger
  • 4 x morgenbuffet
  • 4 x 3-retters menu
  • 1 x velkomstdrink
  • Gratis internet

406,-
Kun
1.499,-

Vis kort

Ferie mellem Trento og Cavalese

Læs mere

Vital Landhotel Pfleger

Gratis lån af badekåbe

Tyrol

Wellnessferie i Tyrol

Risskov Pakken - 4 dage inkl.
  • 3 overnatninger m. morgenbuffet
  • 3 x 4-retters menu
  • 1 x velkomstdrink
  • 1 x øl- eller aromabad
  • Diverse snacks om eftermiddagen

1.479,-
Fra kun
1.919,-

Vis kort

4-stjernet hotel i Østrig

Læs mere

Al Posta Hotel 1899

Inkl. halvpension og velkomstdrink

Trentino

Wellness i Norditalien

Risskov Pakken - 6 dage inkl.
  • 5 overnatninger
  • 5 x morgenbuffet
  • 5 x aftenbuffet
  • 1 velkomstdrink
  • 1 flaske vin

186,-
Fra kun
2.749,-

Vis kort

Mad, vin og wellness i Norditalien

Læs mere
 
Dine data og cookies

Vi bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse af risskov-bilferie.dk. Når du klikker "OK", accepterer du brugen af cookies og privatlivspolitik.