Hotel Hof Krähenberg ligger kun få minutter fra centrum af den nok ældste badeby i Tyskland, Grömitz, og tilbyder et dejligt ophold fyldt med afslapning, spa og wellness samt en skøn natur og en god placering, når de mange attraktioner i det smukke området skal udforskes.
Det skønne spa- og wellness hotel har en god beliggenhed og det er muligt at leje cykler og udforske stranden ud til Østersøen og det herlige område omkring Grömitz. Spil lidt bordtennis eller tennis, gør brug af hotellets svømmebassin og sauna eller få lidt massage. Dagen kan rundes af i hotelbaren med en drink eller to.
Hotellets gæster har også adgang til det lokale fitnesscenter og til golffolket er der også gode muligheder med rabat på green fee og meget mere.
Der serveres en skøn morgenbuffet i hotellets lyse restaurant, hvor der også er dækket op til aften. Der er også tænkt på børnene, der har deres helt egen børnemenu at vælge fra.
I bliver indkvarteret i ferielejligheder på omkring 30 kvm med plads til 2-4 personer. Lejlighederne har et kombineret opholds-og soveværelse med dobbeltseng, lænestole, et te-køkken og en lille spiseplads. Der er desuden et separat værelse med plads til enten én voksen eller to børn. Dette værelse er udstyret enten med en lille dobbeltseng, en køjeseng eller to enkeltsenge. Der er desuden badeværelse med hårtørrer. Alle lejligheder har adgang til balkon eller terrasse.
Se flere billeder
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.