Hotel Königstein Kiel by Tulip Inn
Hyggelig kør-selv ferie med masser af oplevelser i Kiel
Highlights
- Mange seværdigheder i og omkring byen
- Komfortable lyse værelser
- Gratis parkering og kaffe/te på værelset
Hotel Königstein Kiel by Tulip Inn har en god beliggenhed i udkanten af Kiel med kort afstand ind til centrum i den charmerende havneby. Tilbring nogle skønne dage på et hyggeligt hotel med komfortable værelser og god morgenmad. Og masser af shopping og sightseeing i og omkring Kiel.
Hotellet ligger tæt på centrum, men har en rolig placering, som gør det til et oplagt valg for en afslappende miniferie eller et
weekendophold i Kiel. I finder gode offentlige transportforbindelser lige i
nærheden, som tager jer til centrum på kort tid. Det er også muligt at leje
cykler på hotellet, så I lettere kommer rundt, og turen til centrum er hverken
lang eller besværlig.
Kiel er en charmerende by, som emmer af liv og god stemning,
og der er masser af forskellige ting at opleve. Udover Kielerugen, som er
verdens største sejlsportsarrangement, kan I f.eks. opleve den smukke
Nikolaikirke, besøge byens botaniske have, udforske ubåden U-995 eller nyde
naturen omkring Kielerfjorden.
I får en god start på dagen med en lækker morgenmad, som
nydes i hotellets morgenmadsrestaurant. Rundt om i Kiel finder I et godt udvalg
af caféer og restauranter, hvor I kan spise aftensmad.
Der er gratis parkering ved hotellet - dog er antallet af pladser begrænset - og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellet har 31 hyggelige værelser, og der er både enkeltværelser,
dobbeltværelser og dobbeltværelser med en ekstra opredning til rådighed.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Find en billige familieferie til Slesvig-Holstein, og besøg endelig Kiel. Find børnevenlige hoteller hos Risskov Bilferie, og bestem selv farten sydpå. En af de 'små' perler som byen gemmer på er Kiel Zoologiske Museum. Det er ét af Tysklands ældste naturhistoriske museer og huser unikke samlinger af høj videnskabelig og kulturel værdi. Faktisk stammer det helt tilbage fra 1600-tallet, men det var i løbet af 1800-tallet det virkelig udviklede sig til, at være et af de væsentligste zoologiske forskningsinstitutter i Tyskland. Tag på bilferie i Tyskland og start med Slesvig-Holstein, som egner sig glimerende til en kør-selv ferie fyldt med oplevelser og sæt kursen mod Kiel.
Den smukke evangeliske St. Nikolaikirke står på Alter Markt i Kiel og er byens hovedkirke og ældste overlevende bygning. Kirken er især kendt for sit utroligt smukke indre med det prangende fløjalter og enorme hovedorgel.
Den 22. Maj 1944 blev kirken stærkt beskadiget i forbindelse med et allieret luftangreb. I 1950 blev de beskadigede dele af kirken genopbygget med mere moderne former, strukturer og materialer som f.eks. betonsøjlerne og cementloftet står vidne om. I 1986 blev der foretaget yderligere renoveringer af kirkens indre.
Kiel War Cemetery ligger som en del af Kiels største kirkegård, den 16 hektar store smukke Nordfriedhof fra 1878, beliggende nordvest for Kiel Altstadt. Krigskirkegården blev tilføjet i 1952 i overensstemmelse med Commonwealth War Graves Commisions byggebestemmelser (CWGC). Gravene omfatter mange forskellige soldater af forskellig rang og de højtrangerende flådeofficerers mindeplader understreger vigtigheden af Kiel som flådebase.
Kiel i Nordtyskland er bestemt ikke en by der skal undervurderes.Fyldt med historie, en spændende havn og egner sig glimerende til en kør-selv ferie i det nordtyske. Tag på en familieferie til området og find et billigt og børnevenligt hotel hos Risskov Bilferie. Kiels store smukke botaniske have omgiver Christian Albrechts Universitet. Haven rummer hele syv væksthuse, med alverdens spændende og eksotiske planter, inddelt i klimatiske temaer. I visse perioder i løbet af året, kan man også være heldig at se sommerfugle. Find billige miniferier og børnevenlige hoteller i området hos Risskov Bilferie og nyd en familieferie sammen i den spændende nordtyske by Kiel.
Tiergehege Tannenberg er et dejligt naturområde på omkring 40 hektar beliggende ved Østersøkanalen nord for Kiel. Det smukke område præges af store skove og enge og små idylliske vandløb og damme og huser et skønt vildt dyreliv med mange forskellige arter, såsom okser fra det skotske højland, vildsvin, væddere, rådyr og dådyr. De ufarlige dyr færdes frit i området, mens de farlige befinder sig på store indhegnede arealer.
Er I til golf, så besøg den nydelige bane hos Golf og Landclub Uhlenhorst, der ligger bare 12 km. nord for Kiel. Her kan I prøve kræfter på en velanlagt par 72 mesterskabsbane i de smukke slesvig-holstenske landskaber. Der findes også en 9-hulsbane hvor det korte spil kan justeres. Banerne er åbne året rundt.
Når I kommer til Plön, er det første I får øje på det smukke slot: grandiost og snehvidt troner den smukke bygning over byen. Renæssanceslottet blev bygget tilbage i 1600-tallet og var indtil 1761 stamsæde for hertugerne af Plön. I 1800-tallet var slottet desuden sommerresidens for Kronprins Frederik den senere Frederik d. 8.
Kan I lide spa, wellness og forkælelse så er en wellnessferie til Eckernförde i Nordtyskland måske noget for Jer. Eckernförde er i dag mest baseret på spa- og wellnessturisme og her ligger Meerwasser-Wellenbad Eckernförde der så bestemt fortjener et besøg - om det er med eller uden familien. Meerwasser-Wellenbad tilbyder et sandt samsurium af wellness-oplevelser med tyrkisk og finsk sauna, et sneværelse samt en saltgrotte og forskellige former for massage og selvfølgelig masser af vand, både klor- og saltvandsbassiner, samt aktiviteter til børnene. Et besøg på stedets bistro er heller ikke at fornægte sig, skulle sulten tage overhånd. Her serveres der både snacks og varme retter samt drikkevarer. Meerwasser-Wellenbad Eckernförde er derfor en oplagt destination på en billig bilferie i Tyskland.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden