Det hjemlige hotel ligger i grønne omgivelser tæt på Schlei-fjorden
» Find afstand til hvor du bor
Highlights
Fremragende placering tæt på to golfbaner og Østersøen
Inkl. lækker 2-retters menu i restauranten
Få 10% rabat på green fee med i opholdet
758,-
3~6 dage fra
999,-
Inkl. 2-retters menu
Oplev Schlei Fjord
3 dage Fra 999,-/ spar op til 141,-
SPAR
4 dage Fra 1.439,-/ spar op til 359,-
SPAR
5 dage Fra 1.929,-/ spar op til 559,-
SPAR
6 dage Fra 2.419,-/ spar op til 759,-
SPAR
* Pris pr. person i dobbeltværelse
3 dage inkl.
2 overnatninger m. morgenmad
1 x 2-retters menu
1 velkomstdrink
Gratis kaffe/te på værelset
10% rabat på greenfee
Risskov Pakken
Hotel Schlei-Liesel danner rammer for et afslappende ophold
ved Schlei-fjorden i Schleswig-Holstein. Her er der både natur, kultur,
strandliv og masser af spændende udflugtsmuligheder i vente. Udforsk ferieregionen
Schlei og besøg de nordtyske byer Kiel og Flensborg med en kort køretur fra
hotellet.
Hotellet tilbyder
Det familiedrevne Hotel Schlei-Liesel har en malerisk
beliggenhed midt i naturen, og tæt på Schlei-fjorden. Hotellets restaurant
serverer lækker morgenmad, som giver jer den perfekte start på dagen, og om
aftenen er der regionale retter tilberedt med friske råvarer på menuen. Maden
er inspireret af det nordiske køkken og kommer altid med en vinanbefaling fra
kokken.
Ejerne står altid klar med gode tips til udflugter og ture,
f.eks. på cykel rundt om Schlei eller til nogle af regionens vigtigste
seværdigheder, såsom St. Petri domkirken i Slesvig, Globushaus med sin
barokhave, vikingemuseet Haithabu eller Dannevirke og Valdemarsmuren. Det er
også muligt at booke vandreture inklusive proviant direkte på hotellet.
Der er findes også masser af kultur og shoppingmuligheder
lige i nærheden, f.eks. i Kiel eller i Tysklands nordligste by, Flensborg. Det kan
også anbefales at besøge Eckernförde med den smukke gamle bydel, såvel som de
herlige Østersøstrande såsom Surendorfer Strand, som ligger indenfor kort køreafstand.
Er I til golf finder I adskillige gode baner i nærheden af
hotellet, såsom Golf Club an der Schlei og Golf Club Altenhof.
Der tilbydes gratis parkering ved hotellet, og under
opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Værelser
Hotellets værelser tilbyder god komfort under opholdet, og I
kan vælge mellem enkeltværelser og dobbeltværelser, med mulighed for at booke
dobbeltværelserne med en ekstra opredning.
Værelsestyper *
Enkeltværelse
1 / 3
Hyggeligt enkeltværelse, indrettet i hovedbygningen eller i gæstehuset ved siden af, med eget bad og toilet, hårtørrer, behagelig seng, skrivebord, kaffe/te-hjørne og TV.
» Se flere værelsesspecifikke billeder
Dobbeltværelse
1 / 3
Hyggeligt dobbeltværelse, indrettet i hovedbygningen, med eget bad og toilet, hårtørrer, behagelig seng, skrivebord, kaffe/te-hjørne og TV. Det er muligt at booke dette værelse med en ekstra opredning.
» Se flere værelsesspecifikke billeder
Bemærk at billeder og plantegninger er vejledende og kan afvige fra det viste.
Afstande til hotellet
50 km fra
Padborg/Kruså-grænsen
130 km fra
Puttgarden, Tyskland
260 km fra
Rostock, Tyskland
Afstand til hvor du bor
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Hele året rundt er der mange muligheder for aktiviteter i og omkring Gammelby. Gå en dejlig tur ved søen Windebyer Noor. Søen var engang direkte forbundet med Østersøen, men under istiden blev søens udløb delvist blokeret. I 1929 byggede man i byen Eckernförde endeligt en dæmning, der lukkede for tilslutningen til havet, men i dag har man planer om at åbne op for gennemstrømningen ved byen. I søen er der også blevet fundet moselig og forsteninger, som i dag kan ses på Gottorp slotsmuseum i Slesvig.
Slesvig ligger kun 40 km. syd for den danske grænse og byder på spændende historie og kultur. Byen er over 1200 år gammel og kalder sig selv Nordeuropas første by. En slentretur i centrum er anbefalelsesværdigt, hvor byens katedral troner og antyder lille Slesvigs mere farverige fortid. Vikinger bosatte sig langs fjorden Slien, hvorfor området i 200 år var et økonomisk knudepunkt. Senere gjorde hertugerne af Gottorp, Slesvig til deres magtbase fra det 16. til 18. århundrede. Denne historiske arv kan I lære mere om på byens mange museer.
Kan I lide spa, wellness og forkælelse så er en wellnessferie til Eckernförde i Nordtyskland måske noget for Jer. Eckernförde er i dag mest baseret på spa- og wellnessturisme og her ligger Meerwasser-Wellenbad Eckernförde der så bestemt fortjener et besøg - om det er med eller uden familien. Meerwasser-Wellenbad tilbyder et sandt samsurium af wellness-oplevelser med tyrkisk og finsk sauna, et sneværelse samt en saltgrotte og forskellige former for massage og selvfølgelig masser af vand, både klor- og saltvandsbassiner, samt aktiviteter til børnene. Et besøg på stedets bistro er heller ikke at fornægte sig, skulle sulten tage overhånd. Her serveres der både snacks og varme retter samt drikkevarer. Meerwasser-Wellenbad Eckernförde er derfor en oplagt destination på en billig bilferie i Tyskland.
Bestil en billig kør-selv ferie til Eckernförde og tag hele familien med på ferie. Byen har noget af en historie at byde på; pesten hærgede i 1600-tallet, hvor næsten alle indbyggerne døde, og byen blev plyndret under Trediveårskrigen og igen under Napoleonskrigene og har siden været kastebold mellem Danmark og Preussen sidst under treårskrigen, også kendt som den Slesvigske krig fra 1848 til 1850, hvor Danmark mistede sit linjeskib Christian VIII samt fregatten Gefion, da de forvildede sig ind i Eckernförde bugten og næsten blev decimeret af det preussiske kystbatteri. Fregatten Gefion blev siden restaureret og indgik i den tyske forbundsflåde under navnet Eckernförde.
Tag på billig miniferie eller weekendophold i Eckernförde og oplev det gamle rådhus fra 1500-tallet, som var i brug indtil 1984, og som i dag fungerer som bymuseum. Her fortælles den spændende historie om byens udvikling fra 1200 til i dag i form af vekslende og informative udstillinger. Fortsæt gåturen ind gennem byen og ret næsen mod nord, over træbroen mod Borby kirke, som er en smuk romansk kirke bygget af kvadersten i 1110-tallet, og som derfor også hører til en af de ældste i Sydslesvig. Ikke langt fra kirken, ned mod vandet, ligger Ostsee Info-Center, som har forskellige udstillinger om Østersøen og om delelementerne af dette smukke hav. Lær mere om dyre- og plantelivet og kom helt tæt på Østersøens forunderlige geologiske historie, bestemt en oplevelse hele familien vil værdsætte.
Lige midt i Slesvig-Holsten ved Kielerkanalen ligger Rendsburg. Den spændende by har meget at byde på og egner sig godt til et familiebesøg. Den blå linje, som er en del af bybilledet, fører sine gæster på en ca. 3,2 km tur rundt i den indre by forbi de mest interessante steder og bygninger i Rendsburg. Det tæller blandt andet Det Jødiske Museum i Dr. Bamberghus i Prinsessegade, der fortæller om jødernes historie og kulturhistorie i de tyske hertugdømmer, en meget spændende udstilling, der tager sine besøgende på en social og kunsthistorisk rejse igennem de tyske jøders liv. Et andet stop på den blå linje er Sankt Marienkirche, som er en middelalderkirke bygget omkring 1330. Kirken præges af den barokke døbefont fra det 1700 århundrede, højalteret og kongelogen, tiltænkt Frederik 4. med meget flotte udskårne stole og selvfølgelig højalteret, der blev skabt i 1647 af Henning Clausen. Et andet stop på ruten er det gamle rådhus fra 1566, som kan besøges, dog kun med guide. Se også nærmere på den gamle jernbanebro.
Børnerabatter
For at opnå børnerabat skal der min. være 2 betalende voksne i værelset. Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.
Dobbeltværelse
Børnerabatter
For at opnå børnerabat skal der min. være 2 betalende voksne i værelset. Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.
Dobbeltværelse