Hold ferie i Danmark på Hotel Skivehus

Betaling

Betaling

Gavekort

Hotel Skivehus

Tag på miniferie i Midtjylland og bo centralt i handelsbyen Skive.

Centralt beliggende i Skive
Stemningsfuld restaurant med god mad
Fantastisk natur omkring Limfjorden
  • Gratis parkering
  • Gratis internet

Hotellet

På Hotel Skivehus bor I centralt i Skive. I vil opleve et hyggeligt hotel, hvor I får en god ferie i det midtjyske. 

Hotellet tilbyder

Hver morgen serveres en skøn morgenbuffet med alt, hvad hjertet begærer. Ved siden af hotellet ligger Annekset, som er en gammel bindingsværksbygning, der daterer tilbage til 1719 og som tidligere fungerede som en stald. I dag er det en skøn restaurant, der også lægger vægge til dele af Skives kulturhistorie fra 1940´erne op til 60´erne. De mange spændende billeder har meget at fortælle og er også med til at give restauranten en helt specielt stemning. Den specielle decor, der forener de gamle hestebåse og lidt skæve konstruktioner med spisebordene, giver en rigtig hyggelig stemning og med et skønt vinkort og gode retter på menuen, er der lagt op til en skøn aften. Hotellet arrangerer gerne picnic-pakker, hvis familien har planlagt en tur til Fur eller Mors.

Værelser

Alle hotellets værelser er indrettet med eget bad/toilet, hårtørrer, fladskærms-tv og minibar, skulle der være behov for lidt at spise eller drikke. De moderne værelser er alle indrettet i et typisk skandinavisk design.

Bemærk at

Check-in kan ske i tidsrummet 14-18. Hvis I ankommer senere, skal I kontakte hotellet.

Opholdet er med slutrengøring, som betyder, at der ikke vil blive redt senge og skiftet håndklæder under opholdet. Nye håndklæder afhentes i receptionen, evt. mod gebyr.

Såfremt I har en madpakke inkluderet i opholdet, får I denne på dag 1. Ønsker I denne en anden dag, skal I aftale det med hotellet inden ankomst.

Vis flere

Værd at se

  • Mønsted Kalkgruber (21.4 km)

    Mønsted Kalkgruber ligger ved Mønsted, syd for Hjarbæk Fjord og vest for Viborg. Kalkgruberne er huler i et overfladenært kalklag, hvor der i mange århundreder er blevet brudt kalk, bl.a. til fremstilling af mørtel til opbygning af kirker og klostre. Mønsted Kalkgruber er verdens største kalkmine og en endeløs labyrint af minegange. Prøv minetoget om sommeren eller se, hvor mange flagermus, du kan spotte.

    Mønsted Kalkgruber
    En af de mange minegange i Mønsted Kalkgruber
  • Spøttrup Middelalderborg (18.8 km)

    Det er nok den bedst bevarede Middelalderborg i det danske Kongerige og stammer tilbage fra starten af det 16. århundrede. Her er der rig lejlighed for at gå på opdagelse i en ægte borg med borgtårne, en riddersal og et kirkerum og alt det, som hørte sig til dengang i middelalderen. Borgens meget tykke mure samt de mange forsvarsanlæg giver et godt indblik i det daglige liv på borgen. Men også en klar idé om hvordan en borg bedst kunne forsvare sig mod angribende fjender. Der er også en meget smuk have ved borgen, hvor der blandt andet dyrkes lægeurter og lige foran borgen ligger Spøttrup Sø, der blandt andet er kendt for sine mange fugle. Hele året rundt afholdes der forskellige aktiviteter, der er med til at gøre borgens historie mere levende. Tag hele familien med, når turen går til denne helt utrolige middelalderborg, hvor oplevelserne bare ligger og venter. Der afholdes også et årligt julemarked i december, hvor der hygges med julemusik, lækre godter og udsøgte specialiteter, der sælges fra de mange indbydende juleboder.

    Spøttrup Middelalderborg
    Besøg Spøttrup Middelalderborg under en dejlig ferie i nærheden
  • Hjerl Hede (24.6 km)

    Frilandsmuseet Hjerl Hede viser en bygningssamling af små kulturmiljøer og elementer af det danske landsbyfællesskab. Her kan I gå på opdagelse i regionale variationer af byggeskik, boligindretning og se hvordan man boede og levede som for 100-200 år siden. Bl.a. har Hjerl Hede også Danmarks ældste kendte bondegård, Vinkelgården fra år 1546, som bestemt er værd at tage på udflugt til, når I holder sommerferie eller familieferie i det jydske.

    Hjerl Hede
    Hold billig sommerferie i Jylland og besøg Frilandsmuseet Hjerl Hede.
  • Jesperhus (29.8 km)

    Tag hele familien med på ferie og besøg ferieparken på Mors, hvor Jungledyret Hugo bor. I Jesperhus Blomsterpark er dyrene fritgående, således at I kan komme helt tæt på dem. Læs mere om ferieparken her: http://www.jesperhus.dk.

    Jesperhus
    Vandhunde i alle aldre vil elske Jesperhus Feriepark
  • Viborg Domkirke (33.0 km)

    Tag på opdagelse i Danmark med Risskov Bilferie og kør-selv ud til oplevelserne der ligger og venter. En af de mange overraskelser som Viborg gemmer på er dens smukke domkirke, hvis historie går tilbage til det 12. århundrede. Undervejs op i tiderne oplevede kirken flere alvorlige brande, hvor den sidste raserede i 1726. Der var derfor ikke meget tilbage af den flotte domkirke, faktisk var kun den gamle krypt der overlevede tidens hærgen. Resten er blevet genopbygget og den nuværende kirke blev indviet i 1876. I kryptens søndre kapel ligger Skt. Kjelds brønd, hvor mange syge, og især blinde, siges at være blevet helbredt. Domkirkens vægge og hvælvinger er blevet dekoreret af kunstneren Joakim Skovgaard og hans medhjælpere, som i tiden 1901 frem til 1913 dækkede domkirkens vægge og hvælvinger med meget farvestrålende freskoer fra bibelhistorien, fra Adam og Eva og frem til de sidste tider. Find bønevenlige hoteller i Viborg og omegn og kør-selv på ferie i eget tempo med hele familien.

    Viborg Domkirke
    Viborg Domkirke stammer tilbage fra det 12. århundrede.
  • Fur (32.7 km)

    Find en billig ferie i Danmark hos Risskov Bilferie og kom afsted på opdagelse til Fur, som er nok en af Danmarks nok skønneste øer. Det blev Fur i øvrigt kåret til i 2010, “Danmarks skønneste ø” og efter et besøg på Fur er det ganske vist. Øen ligger omkring 33 km stik nord fra Hotel Skivehus. Tag en tur ned på stranden og nyd det gode vejr og den enestående mulighed for at få et spændende indblik i den danske fortid. Men start med at besøge det spændende økomuseum, Fur Museum, som giver sine besøgende en rigtig god indsigt i øens historie, og så er der selvfølgelig den helt utrolige udstilling af forsteninger. Der er også naturværksteder samt en geopark med dinosaurer. Og tro det eller ej, men der er minsandten også et bryghus på Fur, som ligger i den tidligere molerfabrik. Fabrikken er blevet moderniseret og huser nu et mikrobryggeri og enkelte restauranter. Henover sommeren er der faste rundvisninger på fabrikken, og turen rundt i bryggeriet kaster også et par smagsprøver af sig. Der produceres et spændende udvalg af forskellige øltyper, fra portere til hvede og lagerøl og der brygges mere end 15 forskellige lyse og mørkere øl, så der burde være et par stykker, som ramte den rigtige smag. Måske er det også her, at de mange Fur-kunstnere finder deres inspiration. Der er nemlig ikke mindre end 20 atelierer og værksteder på øen, hvor der laves alt fra smykkedesign og keramik til skulpturer og silkemaling. Tag på en billig familieferie og tag på opdagelse til øen Fur.

    Fur
    Øen Fur blev i 2010 kåret til Danmarks smukkeste ø.
  • Mors (39.1 km)

    Tag på familieferie i Danmark med Risskov Bilferie og oplev de mange spændende steder der gemmer sig rundt omkring. Nykøbing Mors er en af de mange skønne danske byer, der sagtens kan aflægges et besøg. Mors, også kendt som Limfjordens perle, er en ø, som forbindes over Thy via Vilsundbroen og fra Salling over Sallingsundbroen. Den 151 km lange kystlinje har ligesom Fur også de karakteristiske skrænter, med forskellige historiske lag og både forstenede dyr og planter og måske lidt koprolit. Mors kan også tilbyde en enestående natur og så er der det smukke Dueholm Kloster samt Moler Museet og Dansk Støberimuseum, som bestemt også fortjener et besøg. Find et billigt hotel hos Risskov Bilferie og kom afsted med hele familien til Mors.

    Mors
    Der er smukt på Mors, og det er ganske vist!
Vis flere

Kort

Hotel Skivehus
Sdr. Boulevard 1 7800 Skive

Børnerabat

For at opnå børnerabat skal der min være 2 betalende voksende i værelset.
Rabatten er vejledende. Den præcise børnerabat vises i bookingformularen.

Dobbeltværelse
Barn 0~6 år i forældres seng 100% rabat