Hotel Tannishus
Bo i lyse ferielejligheder kun 200 meter fra Vesterhavet i Nordjylland
Highlights
- Badestrand ved Vesterhavet 200 m
- Tæt på Skagen
- Indendørs swimmingpool, sauna og fitness
Tannishus ligger i det vestlige Vendsyssel med kun 200 meter til Vesterhavet, hvor I finder en af Danmarks lækreste strande. På Hotel Tannishus er der rig mulighed for afslapning, for at opleve naturen på tætteste hold og tage på spændende udflugter.
Hotel Tannishus er et af de sidste oprindelige badehoteller ved Vesterhavet, og blev grundlagt i 1896. I Tannisbugten, kun 200 m fra en af de bedste badestrande med blåt flag ved Vestkysten, ligger dette åndehul, hvor I kan fornemme hyggen og atmosfæren fra århundredskiftet, uden at undvære nutidens bekvemmeligheder. Området omkring Hotel Tannishus har været og er stadig et ferieparadis gennem generationer.
I hotellets restaurant kan I opleve et glimt af fortiden da vægene er pyntet med billeder fra hotellets historie. Menukortet spænder vidt og har retter både fra det danske og det franske køkken.
På hotellet har I adgang til gratis internet, bordtennis, indendørs swimmingpool, sauna, fitness og legeplads. Mod gebyr kan I gøre brug af hotellets tennisbaner, minigolfbane og møntvaskeri.
Lejlighederne er indrettet med stue og seperat soveværelse, køkken/opholdsrum med kogeplader, kaffemaskine, el-kedel, combi-ovn, køleskab med fryseboks, tv og opvaskemaskine samt et badeværelse med bruseniche. Der er mulighed for opredning på sovesofa i stuen.
Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Et besøg hos Nordsøen Oceanarium i Hirtshals byder på et spændende eventyr under havets overflade. 70 akvarier og mere end 6.500 fisk og andre havdyr, giver mulighed for, at bruge en hel dag i Nordeuropas største akvarium. Leg og læring er i fokus for alle aldre.
Find en aktiv ferie hos Risskov Bilferie og oplev naturen og den beboere med Risskov Bilferie. Besøg den fantastiske Eagle World; Ørnenes Nationalpark i Bindslev. Her får I en oplevelse for livet i selskab med ca. 100 ørne og falke. Reservatet blev etableret i 1980 af den, nu afdøde, polske forfatter og naturfotograf, Frank Wenzel, som brugte mere end 55 år af sit liv på at studere og fotografere rovfugle. Find en miniferie eller et billigt weekendophold og oplev de smukke rovfugle i deres eget habitat.
Milen er ca. 1000 meter på hver led, indeholder 3,5 millioner m3 sand, er op til 40 meter høj og dækker et areal på ca. 2 kvadratkilometer - og så vandrer klitten 15 meter årligt mod nord-øst.
Nyd en gåtur til toppen af milen, hvor en rigtig smuk udsigt venter.
Tag på bilferie i Danmark og oplev de mange seværdigheder som gemmer sig i Hirtshals. Er I historisk interesserede, så er et besøg på Bunkermuseet helt oplagt. Museet er Danmarks eneste udgravede komplette tyske forsvarsanlæg fra 2. verdenskrig, som er åbent for publikum. Tag på ferie i egen bil og oplev Bunkermuseet i eget tempo med hele familien. Find børnevenlige hoteller i området hos Risskov Bilferie.
Besøg Tornby Gammel Købmandsgår på en bilferie i Danmark. Kør-selv rundt i det ganske land og find oplevelser, børnevenlige hoteller og masser af seværdigheder hos Risskov Bilferie. En af dem er den 200 år gamle Købmandsgård er en spændende seværdighed for hele familien. I den gamle butik og landhandel bliver der handlet over disken fra 1860 og børn kan prøve gamle vægte, mens de voksne kan se på forskellige udstillinger. Tag på opdagelse i Nordjylland med Risskov Bilferie og kør-selv til Tornby Gl Købmandsgård.
Skagens Museum ligger i det nordligste Jylland og udstiller en helt unik samling af værker fra Skagensmalerne, hvor navne som Anna og Michael Ancher, Marie og P.S. Krøyer, Laurits Tuxen, Viggo Johansen og Holger Drachmann pryder væggene. I 2014 blev samlingen udvidet med fusionen af Anchers og Drachmanns hjem, som fortsat står, som de gjorde dengang. Oplev på nært hold de spændende kunstnerhjem, og hvordan disse usædvanlige danske kunstnere levede i hverdagen.
Den tilsandede kirke eller Skt. Laurentii kirken blev bygget i det 13. århundrede i rød mursten. Kirketårnet, bygget i det 14. århundrede og renoveret i det 18. århundrede, er i dag den eneste synlige del af kirken. Sandflugten,
der begyndte i det 16. århundrede har,hæmmet kirkens opkomst,
som blev lukket i 1795 med tilladelse fra Damarks daværende kong
Christian VII. Sandet har nu helt begravet alt undtagen tårnet, som nu er K-mærket og er en af turistattraktionerne.
Tag på bilferie i Danmark og find en billig sommerferie eller vinterferie på toppen af Danmark med Risskov Bilferie. Øverst oppe ligger Frederikshavn ud mod Kattegat. Frederikshavn er en handelsby, der hvert år modtager over 5 millioner besøgende, og det kan ikke undre, da der er meget at opleve. Byen har en hyggelig atmosfære omringet af skøn natur og de herlige friske pust fra havet.
Prøv at tage en tur op i Krudttårnet eller besøg Fiskeklyngen, som er den ældste bydel i Frederikshavn, der stammer helt tilbage fra 1568. Historiske oplevelser venter på Bangsbo Fort og Bunkermuseet, som ligger i den sydlige del af Frederikshavn. Fra fortet er der en storslået udsigt over Frederikshavn og Kattegat, og på gode dage er det muligt at se helt op til Skagen. Bunkermuseet er en del af 20 bunkere, som ikke længere bliver brugt af søværnet. Sommeren kan I tilbringe på Palmestranden og året rundt afvikles flere forskellige events i byen. Find børnevenlige hoteller i området hos Risskov Bilferie og tag på en kør-selv oplevelse med hele familien til det nordligste Danmark.
I Skagen, hvor to have mødes, er der oplevelser for alle hele året rundt. I Skagen finder I nogle af Danmarks skønneste og mest hvide sandstrande, et levende byliv, inspirerende museer og en helt unik natur.
Rubjerg Knude Fyr forventes at forsvinde ud i havet inden år 2020, så I skal skynde jer at opleve dette smukke fyr. Det er et unikt sted at opleve solnedgangen over havet på en klar aften.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden