Hotel Villa Dirce
Nyd en ferie med swimmingpool og alletiders udsigt over Gardasøen
Highlights
- Smuk og rolig placering ved Gardasøen
- Swimmingpool og solterrasse med udsigt
- God mad og kort afstand til Limone
Med et ophold på Hotel Villa Dirce er der lagt op til nogle herlige dage ved Gardasøen med masser af hygge, god mad og spændende oplevelser inden for kort afstand. Nyd ferielivet i smukke og rolige omgivelser på et billigt 4-stjernet hotel med en pragtfuld udsigt over søen.
Hotel Villa Dirce har en rolig beliggenhed direkte ved Gardasøen, lidt uden for det historiske centrum i byen, Limone sul Garda. Der findes en hyggelig promenade langs søen, som fører Jer direkte fra hotellet og ind til centrum, hvor der er masser af spændende museer, caféer og butikker.
Under opholdet kan I bl.a. slappe af ved hotellets udendørs swimmingpool, nyde livet på en liggestol og benytte hotellets solarium. Hotellet har en skøn udsigt direkte mod Gardasøen og tilbyder et godt udgangspunkt for såvel badeferie, som aktiv ferie med både by og natur inden for kort afstand.
Hver morgen serveres der en god omgang morgenmad, som sikrer Jer en dejlig start på dagen. Hotellet har sin egen restaurant, hvor I kan nyde velsmagende italienske retter i særdeles nydelige omgivelser. Glasvæggene i spiseområdet sikrer Jer et spektakulært udsyn over Gardasøen. Opholdet inkluderer desuden 1 pizza på én af de mange hyggelige lokale restauranter i Limone.
Der findes gratis parkeringspladser ved hotellet - antallet af disse er dog begrænset. Hotellet tilbyder gode parkeringsforhold i en parkeringskælder mod et dagligt gebyr. Under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellets værelser har en klassisk indretning og tilbyder behagelige rammer for Jeres ophold ved Gardasøen. Der er både enkelt- og dobbeltværelser til rådighed og dobbeltværelserne har alle egen balkon med søudsigt.
Samtlige værelser er indrettet med eget bad og toilet og udstyret med hårtørrer, air condition, telefon, minibar, safe og satellit-TV.
Bemærk at billeder og plantegninger er vejledende og kan afvige fra det viste.Fortæl os dit postnummer, og vi kvitterer med at fortælle dig afstanden fra din by til hotellet. Så kan det næsten ikke blive nemmere.
Find en billig ferie til Brescia i Italien med børnevenlige hoteller hos Risskov Bilferie. Besøg citronmuseet, Limonaia del Castel. Det lyder umiddelbart ikke interessant med et citronmuseum, men det er et par spændende timer, I kan få til at gå der. Som navnet på byen også antyder, så har citron-frugten spillet en stor rolle for byen, Limone Sul Garda. Den kan I lære på dette lille og hyggelige museum i den nordlige del af byen Limone Sul Garda. Find og tilrettelæg den perfekte familieferie med billige hoteller hos Risskov Bilferie.
Tag på bilferie i Europa og oplev Italien på et weekendophold eller en kør-selv ferie med Risskov Bilferie. Find børnevenlige hoteller til en sommerferie eller vinterferie i det smukke Limone Sul Garda som er en hyggelig by på vestbredden af Gardasøen. Her bor ca. 1200 indbyggere og byen er præget af hyggelige gader med små butikker, restauranter og caféer. På stranden kan I nyde det gode vejr og tage en kølig svømmetur i Gardasøen. Find billige hoteller til ferien hos Risskov Bilferie og nyd nogle dage ved Gardasøen med familien.
Riva del Garda er en hyggelig lille by, som blandt andet byder på butikker, caféer og restauranter, hvor I kan nyde servering i det gode vejr. Og så ligger den som navnet antyder ned til den smukke Gardasø.
Det unikke og fascinerende vandfald Cascata del Varone ligger 3 km. nord for byen Riva. Igennem mere end 20.000 år har vand fra Tennosøen gravet en knap 70 m. dyb klippekløft ind i selve bjerget, hvor vandet falder fra 98 meters højde. Et usædvanligt og spændende besøg, hvor I af stier, trapper og broer oplever både bjerget og vandfaldet inde- og udefra. På grund af kløftens helt specielle mikroklima har det været muligt at indrette en lille botanisk have, som I kommer igennem i forbindelse med besøget.
Den hyggelige, lille by Torbole ligger på den nordlige side af Gardasøen ca. 3 km øst for Riva del Garda, op ad bjerget Monte Baldos skråninger og som et naturligt fiskerleje, der læner sig op ad Sacra-flodens delta. Egnens milde klima har i dag gjort Torbole, med ca. 3.000 indbyggere, til et populært turistmål, især for glade surfingentusiaster og sejlere, der nyder de gode vinde på Gardasøen. Byen har et godt udvalg af butikker blandet med barer, restauranter og en del diskoteker. Den hyggelige havn og ´La Vecchia Dogana´, som er den byens gamle toldbygning, er eftertragtede steder at nyde solens sidste stråler.
Det vides ikke med helt nøjagtighed hvornår dette prægtige slot, Castello di Arco, blev bygget. Men efter forlydender skulle det have været omkring år 1000 e.Kr. Det spændende slot bærer på en utrolig historie om kampe, belejringer, store slag og det har ofte spillet en rolle i kampens centrum.
En rigtig familietur med gode muligheder for at udforske og komme helt tæt på et af områdets absolutte brændpunkter op gennem historien.
Samtidig er det også en god mulighed for at opleve den charmerende middelalderby Arco, så bestil en billig bilferie eller et weekendophold hos Risskov Bilferie og kør selv direkte til disse fascinerende oplevelser!
Landsbyen Gardola har ca. 600 indbyggere og her er alt, hvad man kan forvente sig af en lille landsby: bager, slagter, to små supermarkeder, apotek, posthus, kirke og rådhus samt et pizzaria og en restaurant. Hver tirsdag kan I besøge det ugentlige marked på Piazzale delle Ginestre.
Tilbring dagen i Malcesine, som de fleste omtaler som Gardasøens mest charmerende by. Gamle velholdte huse, små snævre og snørklede brostensbelagte gader og stræder med et flot udvalg af butikker og mange udendørs caféer og restauranter skaber den helt specielle atmosfære og stemning. Perfekt til en sommerferie og familieferie. Ud over det dejlige bymiljø er der fine seværdigheder som Palazzo dei Capitani og især den gamle borg Scaligeri, opkaldt efter en af dens mange ejere i tidens løb. Borgen rummer nu et museum for egnens flora og fauna samt et museum med billeder malet af Goethe. Malcine er et oplagt udflugtsmål på en billig bilferie i Italien.
Vinslottet, Castelnuovo di Noarna, er bygget på ruinerne af en gammel romersk bygning. Renoveringen blev startet i 1974 af Giulio Zani, der overtog såvel ruiner som tilhørende vinmarker. Bygningerne fremstår nu nænsomt renoveret.
I det smukke dalområde, umiddelbart bag det umiskendelige alpebjerg, Monte Bondone, finder I et pragtfuldt landskab hvor romantiske slotte, charmerende landsbyer og idylliske søer synes strøet med løs hånd. Det er her Vino Santo Passito-vinen bliver produceret, såvel som forskellige typer af Grappa samt en lang række af andre produkter.
Kontakt os:
Tel: 70 22 77 17
Email: info@risskov-bilferie.dk
Vores åbningstider er:
Mandag - fredag 9-17
Lørdag - søndag 10-15
Andre hoteller i nærheden