Rejsemål
Betaling

Betaling

Gavekort

Hotel Bornholm

Bestillingskoden er nu aktiv

Hotel Bornholm

Tag på ferie i egen bil og nyd et ophold på den skønne solskinsø Bornholm.

Lad Risskov Bilferie finde et hotel til jer, så I kan nyde en romantisk miniferie på Bornholm. Bornholm byder på ekstra mange solskinstimer, en helt unik natur og et stort udvalg af kulturelle oplevelser for hele familien. Besøg den berømte borgruin Hammershus, gå rundt i Ekkodalen og udforsk de kendte rundkirker, hvor af den største er Østerlars Rundkirke.

Ferien kan også være et ophold med aktive oplevelser i den storslåede natur på Bornholm. Tag f.eks. en dukkert i Opalsøen som ligger i et gammelt stenbrud, se Danmarks største vandfald i Døndalen eller se kystklipperne Helligdomsklipperne, hvor fra I kan nyde udsigten over havet. Øen byder på tætte skove og grønne marker, dramatiske klippeformationer og skønne, hvide sandstrande. Nyd også en stund på en af Bornholms mest kendte strande, Dueodde Strand, så børnene kan boltre sig i det klare vand.

Med ferie i egen bil kan I nemt komme rundt på Bornholm og I skal besøge den idylliske by Svaneke, som for nogle år siden blev kåret til Danmarks smukkeste købstad. Nyd en tur i eget tempo i de hyggelige gader med bindingsværkshusene. Besøg også havnebyen Rønne med Bornholms Museum, Oluf Høst Museet i Gudhjem eller Danmarks østligste punkt Ertholmene.

Den perfekte kør-selv ferie venter jer på Bornholm. I skal blot vælge, hvor I ønsker jer en overnatning, fylde bagagerummet og nyde en miniferie til en god pris på Danmarks mest populære ø.