FourSide Hotel München er allerede et af de mest populære lavprishoteller i den bayerske hovedstad, selvom det kun netop er åbnet. Nyd et ophold på de moderne værelser i Nordschwabing og oplev den bayerske storby i jeres eget tempo.
FourSide Hotel München, som åbnede dørene i 2022, byder sine
gæster velkommen i et moderne og hyggeligt design med rummelige værelser og
service på topniveau. Hotellet ligger på Frankfurter Ring i det nordlige
Schwabing, hvilket gør det til et ideelt udgangspunkt for at udforske München.
Der er bare 500 meter til metrostationen, Studentenstadt, og herfra kan I tage
U6 til Münchener Freiheit, Odeonsplatz, Marienplatz eller Sendlinger Tor på
blot nogle få minutter. I kan naturligvis også drage ud til fods eller på cykel
og f.eks. gå en tur mod byens centrum gennem den engelske have - den nordlige
ende af Tysklands næststørste bypark ligger bare 1 km fra hotellet.
I München venter jer et sandt væld af seværdigheder fra
Rådhuset på Marienplatz til Frauenkirche og Schloss Nymphenburg. Berømte museer
som de to pinakoteker eller Deutsche Museum har hjemme her, ligesom mange både
store og små teatre og scener med et farverigt program for folk i alle aldre.
Afslapning og livsnydelse er en del af livet i Bayern, og derfor er et besøg i en Biergarten om sommeren et must, men også i den kolde tid serveres bayerske specialiteter i de mange rustikke restauranter og selvfølgelig den berømte ølstue, Hofbräuhaus.
De rummelige værelser på FourSide Hotel tilbyder alle eget
badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer, et siddeområde, behagelige senge,
air conditioning og fladskærms-TV. De lyse studio-værelser har derudover også
et tekøkken med mikroovn og kaffemaskine.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.