Spring til hovedindhold

Gaustablikk Fjellresort

Stilfuldt hotel i populære Gausta, perfekt for aktiv ferie og skiferie

Spring søgning over
* Besparelser er baseret på en sammenligning med priser tilgængelige på hotellets officielle hjemmeside.

Hotelbeskrivelse

Der er lagt op til en uforglemmelig familieferie eller aktiv ferie i naturskønne omgivelser i Telemark. På Gaustablikk Fjellresort bor I ved foden af Gaustatoppen, og her kan I se frem til et ophold med masser af fantastiske oplevelser og aktiviteter, uanset om I rejser sommer eller vinter.

Hotellet tilbyder

Gaustablikk Fjellresort ligger ved foden af Telemarks højeste fjeld, Gaustatoppen, og tilbyder en varm og indbydende atmosfære i alletiders fredfyldte og smukke naturomgivelser. 

Gausta er en yderst familievenlig destination med mange aktiviteter hele året rundt. Om sommeren er det et sandt paradis for aktiv ferie, med alt lige fra vandreture i fjeldene og landevejscyklering til terrænløb og klatreetaper. Du kan også udforske området på guidede ture eller leje en cykel på hotellet for at opdage naturskønne stier på egen hånd. Nærheden til den smukke sø, Kvitåvatn, giver jer også masser af herlige vandaktiviteter såsom svømning, kano, robåd, vandcykler og stand-up paddling.

For en mere afslappet aktivitet kan du nyde en runde minigolf på stedet eller tage en tur med den spektakulære bjergbane Gaustabanen, som kører inde i Gaustatoppen og byder på en betagende panoramaudsigt fra toppen.

Om vinteren kan I nyde godt af hotellets nærhed til Gausta Skicenter, som betyder at I får ski in / ski out til et af Norges bedste skiområder. Derudover finder I også et fantastisk udvalg af langrendsspor lige udenfor hotellet. Her er der spor, både for begyndere, og de mere erfarne, som kan udvikle sine færdigheder og nyde en skøn panoramaudsigt over fjeldene. Når mørket nærmer sig, venter en 3 kilometer lang oplyst løjpe. Der kan lejes ski og andet udstyr på hotellet. Derudover er der også Ski- og Snowboard skole.

Under opholdet har I fri adgang til hotellets wellnessafdeling med opvarmet pool på 12x7 meter, boblebad, sauna og dampbad. Det er også muligt at bestille forskellige massage- og skønhedsbehandlinger. Som en ekstra bonus, har I også mulighed for at nyde en unik saunatur, med en skøn udsigt over vandet, i en af de flydende saunaer på søen, ’Kvitåvatn’ (mod betaling og skal bookes i forvejen). Andre tilgængelige aktiviteter på hotellet omfatter: gratis bordtennis, shuffleboard og paddle-tennis mod et ekstra gebyr.

I får den bedst mulige start på dagen med en dejlig rig morgenbuffet, hvor der er mange økologiske, veganske og allergivenlige alternativer. Om aftenen kan I nyde velsmagende retter i den hyggelige restaurant som tilbyder en skøn udsigt. Rund eventuelt dagen af med en drink i baren.

Der er gratis parkering ved hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.

Sportellet er velegnet til familier og ligger kun få minutters gang fra hovedfaciliteterne. Gæster har adgang til wellnessområdet på Gaustablikk Fjellresort, som er ideelt til afslapning efter en aktiv dag. Morgenmad og middag kan tilkøbes mod et tillægsgebyr og kan nemt arrangeres i hotellets reception.

Værelser

Hotellet har 86 komfortable værelser, og I kan vælge mellem enkeltværelser, dobbeltværelser og superior dobbeltværelser. Det er muligt at booke superior dobbeltværelser med en eller to ekstra opredninger.

Hvorfor rejse med Risskov Bilferie?

Prisbillige rejsetilbud

Vælg mellem skræddersyede rejsepakker, der inkluderer hotelophold, måltider og unikke oplevelser for at gøre din rejse problemfri og mindeværdig.

Eksklusive tilbud

Få adgang til eksklusive tilbud, rabatter og kampagner, som ikke er tilgængelige via andre platforme.

Kundesupport

Risskov Bilferie tilbyder fremragende support på det lokale sprog for at hjælpe med eventuelle rejseforespørgsler eller problemer før, under og efter din rejse.

Tilpassede pakker

Risskov Bilferie tilbyder konkurrencedygtige priser og hyppige specialtilbud, så du får mest muligt for dine penge.
Customer service representative

Har du brug for hjælp? Vi er her for at hjælpe!

Vi tilbyder kundesupport på det lokale sprog på din rejse, hvilket sikrer klar kommunikation og personlig assistance hele vejen.