Hotel Rondablikk ligger på toppen af Kvamsfjellet. Herfra har I en fantastisk udsigt over Rondane Nationalpark. Hotellet er et typisk fjeldhotel og er omgivet af den smukke norske natur! Med både et skiområde til børnene og mere end 100 kilometer præparerede langrendsløjper, tilbyder Hotel Rondablikk eventyr for hele familien.
I restauranten serverer de morgenmad bestående af både varme og kolde retter hver dag mellem kl. 07.30 og 10.00. Middag serveres mellem kl. 19.30 og 21.00. Menuen består af en rig buffet med både norske og internationale retter til enhver smag. Der er gratis WiFi på dele af hotellet.
Hotellet har en 26 grader varm indendørs swimmingpool og sauna. Der er fælles ski opbevaring med smøringsboks og det er også muligt at låne snesko, kælke, mountainbikes, robåd og kano på hotellet.
Hotellet råder i alt over 75 værelser, hvoraf 24 har en privat balkon. Disse er på forespørgsel og kane ikke garanteres. Værelserne er hyggeligt indrettet og har alle eget bad og toilet.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.