Nyd en afslappende kør-selv ferie på det 4-stjernede Hotel Schere hvor det tradtitionelle møder det moderne. Her bor I centralt i den middelalderlige by, Northeim, og kan se frem til udsøgt mad af høj kvalitet, rummelige og komfortable værelser, spændende seværdigheder og masser af dejlige naturoplevelser.
Hotellet er indrettet i en smuk bindingsværksbygning, og ligger i en fodgængerzone centralt i Northeims historiske gamle bydel. Her venter et 4-stjernet ophold med personlig service i stemningsfulde omgivelser, på et hotel med mange historiske detaljer, og hvor det traditionelle møder det moderne.
Northeim er en romantisk, middelalderlig by beliggende mellem Göttingen og Einbeck, lige vest for Harzen. Her er der lagt op til hyggelige slentreture på de brostensbelagte gader, og shopping på den charmerende gågade. Besøg også den gotiske St. Sixti-kirke, oplev den historiske biograf og nyd afslappende stunder i de hyggelige parkområder, som ligger placeret langs med bymurene. Lidt nordvest for byen finder I også Northeimer Seeplatte, som er et skønt rekreativt område med 12 kunstige søer. Der findes også mange gode cykelstier og ruter lige i nærheden af Northeim, hvor I kan udforske naturen på to hjul. Det er også oplagt at nyde livet i Solling, som er det smukt naturreservat, perfekt for vandreture under en aktiv ferie. I har desuden et godt udgangspunkt for at køre ud og opleve den skønne natur i Harz-bjergene. Besøg også den historiske universitetsby, Göttingen, som bl.a. huser en imponerende botanisk have.
Hver dag serveres en dejlig og righoldig morgenmad i hotellets hyggelige omgivelser. Om aftenen byder hotellets køkken på udsøgt mad af høj kvalitet i den stemningsfulde restaurant, som er et yderst populært spisested blandt folk fra hele regionen. Rund eventuelt dagen af med en drink i den hyggelige hotelbar, Cutters Club.
Der er parkering mod et gebyr i kort afstand af hotellet, og under opholdet har I gratis adgang til trådløst internet.
Hotellet har 39 rummelige og komfortable værelser, som alle tilbyder et 4-stjernet komfortniveau. Vælg mellem enkeltværelser, og ekstra komfortable Superior dobbeltværelser. Det er muligt at booke Superior dobbeltværelserne med en ekstra opredning.
Se flere billeder
Bliver nogle restriktioner mod forventning genindført gør vi opmærksom på at hotellernes drift og faciliteter kan blive tilpasset i overensstemmelse hermed.
© Copyright. Materialet må ikke gengives uden skriftlig tilladelse.